Mad & Måltider

Måltidshåndbogen er til dig, der arbejder i Omsorg i Randers Kommune.

Målet med håndbogen er at give dig og dine kolleger inspiration og ny viden, der kan gøre hverdagen og de daglige måltider til endnu bedre oplevelser for de ældre på plejecentre i Danmark.

 

Hop til info:

Kontakt Ernæringsteamet

Nedenfor finder du kontaktoplysninger på ernæringsteamet i de forskellige områder.

Dorthe Bjerre Henriksen

Ernæringsleder
Tlf. nr. 2937 2078
Mail: dorthe.niss@randers.dk

Dorthe Juul Olsson

Klinisk diætist
Borgere på plejecentre, boliger med kald og Sundhedsklinik
Tlf. nr. 2910 9136
Mail: dorthe.juul.olsson@randers.dk

Galyna Kushnir Mogensen

Klinisk diætist
Borgere i eget hjem Område Vest/Nord
Tlf. nr. 2126 9029
Mail: galyna.kushnir.mogensen@randers.dk

Annette Jensen

Ernæringsspecialist
Borgere i eget hjem Område Syd/Nord
Tlf. nr. 5133 2141
Mail: annette.jensen4@randers.dk

Lene Steendahl

Ernæringsleder
Tlf. nr. 2420 2698
Mail: lene.steendahl@randers.dk

Kirsten Færgeman

Klinisk diætist
Borgere på plejecentre, boliger med kald og Sundhedsklinik
Tlf. nr. 2478 4145
Mail: kirsten.faergeman@randers.dk

Lise Fuhr Frandsen

Specialist på Det Gode Måltid
Tlf. nr. 2148 3883
Mail: lise.fuhr.frandsen@randers.dk

Annette Jensen

Ernæringsspecialist
Borgere i eget hjem Område Syd/Nord
Tlf. nr. 5133 2141
Mail: annette.jensen4@randers.dk

Lone Mølleskov

Ernæringsleder
Tlf. nr. 2367 1745
Mail: lone.molleskov@randers.dk

Charlotte Heibøll

Ernæringsspecialist
Borgere på plejecentre, boliger med kald og Sundhedsklinik
Tlf. nr. 4016 4825
Mail: charlotte.heiboll@randers.dk

Lone Riis Sørensen

Specialist Mad & måltider
Tlf. nr. 8915 8828
Mail: lone.riis.sorensen@randers.dk

Galyna Kushnir Mogensen

Klinisk diætist
Borgere i eget hjem Område Vest/Nord
Tlf. nr. 2126 9029
Mail: galyna.kushnir.mogensen@randers.dk

Randers Kloster

Lone Sørensen
Ernæringsleder
Tlf. nr. 2371 5892
Mail: lone.soerensen@randers.dk

Solbakken

Linda Schmidt
Økonoma
Tlf. nr. 2230 5081
Mail: linda.schmidt1@randers.dk

Tværfagligt samarbejde

Det gode måltid

Intro til det gode måltid (under udarbejdelse)

Madens kvalitet har betydning for oplevelsen af et godt måltid og borgerens lyst til at spise. Duften af maden, madens udseende, smagen, konsistensen og råvarerne er afgørende for borgerens oplevelse.

Der er fokus på dagens måltider for at imødekomme borgerens behov og der udvikles løbende på kvaliteten af både hovedmåltider og mellemmåltider.

Der tilbydes et bredt udvalg af retter, der er tilberedt af gode råvarer i sæson. Der er fokus på økologi, bæredygtighed, reduktion af madspild og sund økonomisk bevidsthed.

Madens smag

Forskning viser, at man taber noget af lugte- og smagssansen med alderen. Det er især grundsmagene sødt, salt og bittert, der bliver opfattet mindre kraftigt af ældre mennesker.

Det kan være forskelligt, hvad man bedst kan spise:

  • Sødt
  • Syrligt
  • Salt
  • Neutralt

Lav gerne en lille tallerken med lidt i hver smag, eksempelvis peanuts, marcipan og et glas juice

Husk: selv om man er mæt af én smag, kan man godt have lyst til og appetit til andre smage.

Huskeråd ved smagsændringer

  • Salt mindsker sød smag
  • Surt forstærker bitter smag
  • Sødt modvirker sur smag
  • Sødt modvirker bitter smag

Tilsmagning

Find inspiration til tilsmagning HER

Madens duft

Forskning viser, at man taber noget af lugte- og smagssansen med alderen. Det er især grundsmagene sødt, salt og bittert, der bliver opfattet mindre kraftigt af ældre mennesker.

Madens duft signalerer til kroppen, at den skal gøre sig klar til at modtage næring. Lugtesansen skaber den første forventning om, hvad de andre sanser kommer til at opleve.

Duften af mad sætter gang i appetitten og minder de ældre om, at det snart er spisetid. Derfor er det en god idé, hvis tiden tillader det, at tage et enkelt element ud af det varme måltid og varme det i en gryde eller på en pande.

Kig på rettens forskellige dele og beslut dig for, hvor der er mest “for næsen”. Det kan fx være:

  • Karrysovsen i Boller i karry. Hvis du opvarmer sovsen i en gryde, vil det få køkkenet og spisestuen til at dufte af karry. Har du ekstra tid, kan du eventuelt også riste lidt tør karry på panden.
  • Bløde løg og bacon til brændende kærlighed. Du kan selv lave bløde løg af et par rå løg. Løg, der står og steger i lidt smør, er selve duften af hjemmelavet mad.
  • Gryderetter så som gullasch kan du opvarme i gryde, så de spreder duft på afdelingen.

Madens udseende og anretning

Anretningen er afgørende for lysten til at spise. Godt 85 procent af ens sanseindtryk modtages gennem øjnene, og synet som appetitvækker er derfor et væsentligt element i det gode måltid. Ser maden lækker og indbydende ud og er anrettet flot med mange farver, bliver appetitten langt større, end hvis det ser kedeligt og trist ud.

Anret maden appetitligt ved for eksempel at pynte med grønt drys og servere på fade, der fremhæver maden positivt.

Manglende lyst til at spise skyldes blandt andet, at syns- og lugtesansen er nedsat, så man ikke kan se maden ordentligt. Serverer man i stedet maden på kontrastfyldte tallerkner, vækker det appetitten.

Læs mere HER

Madens ernæringsmæssige sammensætning har stor betydning for, at borgeren kan bevare et godt helbred og fastholde en god dagligdag med aktiviteter. Der udvikles på konsistens og næringsindhold, som kan være med til øge borgerens lyst og evne til at spise.

I et samarbejde mellem borgeren, pårørende og personale afdækkes de ernæringsmæssige behov i forhold til helbredstilstand og aktivitetsniveau.

Maden skal indeholde tilstrækkelige næringsstoffer og fremstå indbydende, velsmagende og appetitvækkende. Formålet er at styrke og fremme god ernæringstilstand og forebygge funktionstab.

Personalet på omsorgsområdet vejledes i forhold til gældende anbefalinger og retningslinjer for mad og måltider.

 

 

De fysiske og sociale rammer om måltidet har betydning for borgerens livskvalitet, sundhed og ernæringstilstand.

På plejecentrene fungerer medarbejderne som måltidsværter og har den pædagogiske opgave med at skabe rammerne om et godt og hyggeligt måltid. Der er særligt fokus på nærvær og omsorg, god stemning, inddragelse, borddækning og anretning. Mærkedagskassen bruges som et redskab til at vække minder og igangsætte gode samtaler og historiefortællinger.

Værtskab handler om at skabe nærvær, god stemning og have fokus på den enkelte borgers behov.

For at skabe det gode måltid, er der behov for fagligt dygtige medarbejdere/måltidsværter med engagement og lyst til at udvikle måltidet. Nøgleordene er bl.a. værtskab, omsorg, inddragelse, borddækning, anretning og ernæringsfaglig indsigt.

Måltidsværten har ansvaret for det gode måltid

Måltidsværten har ansvaret for at skabe rammerne for et godt og hyggeligt måltid. Dette gælder før, under og efter måltiderne.

Der skal være minimum 1 måltidsvært til hvert frokostmåltid og hvert aftensmåltid. Det kan besluttes enten til morgenmødet/formiddagsmødet/ved vagtskifte kl.15, hvilke 1-2 personaler, der er måltidsvært under måltidet. Aftal “hvem-gør-hvad” inden måltidet starter.

 

Opgaver når du er måltidsværten:

  • Du sidder med til bords fra start til slut uden at rejse dig. Sid gerne et sted, der giver dig overblik over beboerne, eller hvor du kan hjælpe de beboere med behov. Dette skaber ro for beboerne og giver dig overblik over måltidet.
  • Du har ikke kald på dig. Koordinér det helst sådan, at en kollega tager din telefon og besvarer kaldene (Gå gerne ud af rummet, når et kald skal besvares).

 

Under måltidet:

Når du er til stede i spisestuen under et måltid, er det vigtigt, at du er med til at skabe ro. Derfor kan du enten sætte dig til bords og spise et pædagogisk måltid med beboerne, eller du kan løse opgaver uden for spisestuen. Undgå unødig gang, uro og samtale i køkkenområdet.

Når du deltager i måltidet

Du sidder med til bords – men har en “flyver”- funktion. Det vil sige, du er den, der:

  • Rejser sig, hvis der mangler noget fra køkkenet
  • Tager imod henvendelser fra fx pårørende, andre personaler mm.
  • Evt. tager kald (gå gerne ud af rummet, når et kald skal besvares).
  • Er med til at skabe ro for beboere som for ansatte, at alle på forhånd ved, hvem der håndterer henvendelser under måltidet, og hvem der – som måltidsvært – bliver

Hvis måltidet er startet, når du kommer, så gå stille og ind og sæt dig ved bordet.

Fælles opgaver

Man spiser et pædagogisk måltid (samme mad + symbolsk portion) både for at være en del af det spisende fællesskab og for at beboerne kan spejle sig i spisningen. Vi er fælles om at opleve måltidet.

Man tager ansvar for, at der skabes en god og hyggelig stemning. Det vil sige:

  • Du byder ind med snakke og samtaleemner, der er relevante for beboerne. Parkér irrelevante snakke til senere (Fx vagtplaner eller opgaver resten af dagen). Derved får beboerne oplevelsen af, at det er deres måltid, og de føler sig set og hørt.
  • Du er opmærksom på, at alle får den hjælp, der brug for. Forsøg at hjælpe beboerne med at hjælpe hinanden, fx sende fade eller kander rundt, tale sammen indbyrdes, mm. (Rehabilitering).

Luk gerne dørene og undgå at fylde/tømme opvaskemaskinen og sluk for TV´et. For meget larm og uro gør det svært at koncentrere sig. Både om at spise og om at snakke med hinanden.

“Redskaber” omkring måltidet

  • Mærkedagskassen –Hvad har Fandens fødselsdag, kyndelmisse og Mikkelsdag til fælles? Det er alle mærkedage, som gennem tiden har haft en plads i den danske kalender.Mærkedagskassen er en hyldest til de mange mærkedage og traditioner, der findes i løbet af et år. Både de mærkedage som er mange hundrede år gamle, som fx Kjørmes Knud, og de mærkedage der er knapt så gamle, som fx Øllets Dag.Mærkedagskassen indeholder samtalekort til 53 mærkedage fordelt over året, som en hjælp til at starte den gode samtale. Hvert samtalekort hænger sammen med en specifik mærkedag. Samtalekortet læses højt enten før, under eller efter et måltid. Samtalekortene kan vække minder, appetit og de kan skabe nye snakke og historiefortællinger rundet om bordet i forbindelse med et måltid. For at læse mere om Mærkedagskassen tryk her. Du finder en bestillingsformular nederst på hjemmesiden. Du kan også kontakte Lise Fuhr Frandsen på 2148 3883 eller lise.fuhr.frandsen@randers.dk
  • Dækkeservietter – kan også bruges til at starte en samtale ud fra. Der er både nogen som er sæsonopdelt, der er bybilleder, statuer, gamle hæderkronede Randers virksomheder, osv. Hvis I har emner til nye dækkeservietter, så modtages de meget gerne.
  • Små kander – både til vand/saft/mælk og kaffe. Det gør det muligt for nogle beboere selv at skænke.
  • Steakknive – med skær, som gør det nemmere at skære maden over/ud for beboerne. Hav nogle stykker til at ligge i skuffen og husk at bruge dem, der hvor det giver mening.
  • Mindre fade og skåle – nemmere at håndtere for beboerne og mere overskueligt
  • Farvet porcelæn og ensfarvede duge, der gør det nemmere for beboerne at ”finde” maden og tallerkenen.
  • Borddækning – dug, bordpynt, servietter (spørg evt. rengøringen). Prøv at stille service frem og se om I kan motivere nogen til at være med til at dække bord.
  • Menu-skilte – skriv hvad dagens menu er allerede om morgenen, så er det noget at snakke om og glæde sig til (foldede A-4 ark, der er lamineret). De kan stå på spisebordene. Brug også skiltene til at præsentere maden inden måltidet går i gang.
  • Præsentation af maden – kan være med til at vække appetit og madglæde. Og det er en vigtig del af måltidet, at man ved hvad man spiser. Bed caféen om at skrive hvad det er de sender ned/over.
  • Rullevogne til brugt service – kan bruges rehabiliterende og involvere beboerne i måltidet
  • Flere slags drikkevarer på bordet – flere valgmuligheder. Brug de små kander, så der ikke er så meget spild.
  • Rullende buffet – valgmuligheder for de beboere, som spiser i eget hjem. Giver mulighed for aktivt at vælge hvad og hvor meget man gerne vil have at spise
  • Bestilling af mad – invitere beboerne til at være med til at vælge middagsmad og biretter, og en snak om yndlingskage kan måske føre til bestilling af kagen i caféen til eftermiddagskaffen.
  • Mindre spisegrupper – både på afdelingen eller ved at gå i caféen og spise med mindre grupper. Ved f.eks. eftermiddagskaffe kan frivillige involveres. Fredagsbar en gang om måneden har også været et hit nogle steder.
  • Pegeplade – valgmuligheder til morgenmad. Til de beboere der har svært ved at fortælle hvad de ønsker, men godt selv kan bestemme hvad de gerne vil have.
  • Rå komponenter – bestille f.eks. bolledej, småkagedej, kagedej, rå flæskesteg, frikadellefars, osv. Så det kan bages/tilberedes i afdelingen og sprede duft og hjemlighed.

Forestil dig, at verden omkring dig er sløret og ugenkendelig. Du kan ikke orientere dig, som du plejer. Du blander ting og mennesker sammen og har svært ved at udføre helt almindelige gøremål som at tænde lyset, lyne en lynlås og spise.

Sådan er det at være ramt af demens.

Ældre med demens på plejehjem har ekstra meget brug for hjælp gennem dagen – også ved måltiderne.

Du kan hjælpe

Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at hjælpe dem til gode måltidsoplevelser. På de følgende faneblade er der gode råd og tips til dig, der arbejder med ældre ramt af demens.

Der er stor forskel på, hvor ramt af demens den enkelte beboer er. Tag udgangspunkt i netop dine beboeres tilstand og brug de idéer, der er behov og mulighed for.

Et godt rum for mennesker med demens

 

  • Kraftigt lys: Mennesker med demens har brug for mere lys end andre. Det er derfor en hjælp, hvis der er ordentligt, kraftigt lys.
  • Billeder af mad: Det kan være en måde at minde mennesker med demens om, at ”i spiserummet spiser vi mad”, hvis der er billeder på væggene af mad – evt. også billeder på spisebordet af mad.

God borddækning kan være en hjælp

  • Ensfarvet dug: Farvede, mønstrede duge forvirrer og mennesker med demens kan have svært ved at se tallerkenen på dugen.
  • Klare farver på service: Mennesker med demens har ofte svært ved at skelne svage farver. Derfor er det en idé at dække bordet med tydelige, klare farver som gul og rød.
  • Tunge tallerkener med høj kant: Tunge tallerkener står bedre fast på bordet, og de høje kanter gør det lettere for den ældre at spise selv uden at spilde.
  • Bestik og kopper med store håndtag: Det er lettere at gribe fat om og holde om store håndtag end spinkle små håndtag. Det gør det lettere for mennesker med demens at spise selv.
  • Halv fyldt glas: Det er lettere for et menneske med demens at se, at der er indhold i et halvt fyldt glas, end hvis glasset er helt fyldt.
  • Brug kun ske: Nogle mennesker med demens kan have svært ved at skelne mellem kniv og gaffel. Her kan det være en idé kun at bruge en ske. Måske kan de godt bruge kniv og gaffel til frokost, hvor mange typisk er friskere, og så nøjes med ske morgen og aften. Kig på din beboer, og vurdér, om det går med kniv eller gaffel, eller om en ske er bedre.

Sådan skaber du et godt, socialt måltid

  • Fortæl hvad der sker:  Mennesker med demens kan let blive forvirrede. Derfor er det vigtigt at fortælle, at det er spisetid, og hvad der er på menuen.
  • God stemning: Stemningen til et måltid er meget afhængig af det sociale fællesskab i form af snak og samtale om bordet. Mennesker med demens kan ofte have svært ved at fastholde en samtale. Her er det en god idé, hvis du har tid og overskud til det, at du finder på samtaleemner og holder samtalen i gang under måltidet. For inspiration se Det sociale måltid.
  • Vejled under måltidet: For mennesker med svær demens kan det være en stor hjælp at få fortalt, hvad de skal gøre under måltidet. Helt konkret kan du sige: ”tag gaflen”, ”tag gaflen i munden”, ”læg gaflen” osv.
  • Få valgmuligheder: Det kan være svært for mennesker med demens at overskue mange ting på én gang. Hvis der er mange valgmuligheder i menuen, er det en god idé, at du udvælger to, du tænker er noget for beboeren, og så giver vedkommende mulighed for at vælge mellem de to.
  • Små portioner: Mennesker med demens spiser nogle gange hurtigere end andre. Derfor kan det være en god idé at servere små portioner, så de ikke bliver færdige lang tid før alle andre. Er de mere sultne, kan de altid få flere gange.
  • Langsomme bevægelser: Mennesker med demens bliver nemt stressede, hvis der foregår meget omkring dem. Du kan være med til at skabe en rolig måltidssituation ved at bevæge dig langsomt og prøve at sørge for, at alt er klart, inden I sætter jer til bords, så du ikke behøver at rejse dig og forlade bordet under måltidet.

Vil du vide mere om demens?

Så kan du læse meget mere på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside eller på Alzheimersforeningens hjemmeside.

Har du brug for at søge mere inspiration omkring mad og måltider, så har Mad & Måltider i Odense Kommune udarbejdet en håndbog med tips og idéer til dig, der arbejder tæt på beboere med demens på et plejecenter.

Bliv klogere på demensvenlige måltider og find inspiration til hverdagen i håndbogen:

Mad og måltider med demens som medspiller

FNs 17 verdensmål

Randers Byråd har vedtaget, at kommunen skal gå foran og række ud efter verdensmålene sammen med både offentlige institutioner, borgere, organisationer og erhvervsliv. I 2021 gik byen sammen om at arrangere en verdensmålsfestival. Målet med festivalen var at synliggøre og skabe et bedre kendskab til verdensmålene, og klæde den enkelte på til at kunne handle for en bæredygtig fremtid.

Arbejdet med at nå FN’s 17 Verdensmål er  forankret organisatorisk flere forskellige steder i Randers Kommune alt efter hvilket mål, der er tale om at nå. Mens arbejdet med at nå mål inden for klima er forankret i Udvikling, Miljø og Teknik, så er andre mål som at fremme sundhed forankret i forvaltningsområdet Sundhed og Omsorg.

Klik HER for at læse mere om Randers Kommunes arbejde med FN’s verdensmål

Økologi

Randers Kommunes køkkener har deltaget i et økologi-projekt 2015-2017, hvor målsætningen var at opnå 30 procent økologi i løbet af de to år, projektet varede. Det har betydet et større samarbejde internt og højere faglighed i dagligdagen i køkkenerne, da det forudsætter at en større andel af maden laves fra bunden. Der er desuden større fokus på kvaliteten af produkterne.

Råvarer efter sæson

Det er en god ide at købe ind og spise frugt og grønt efter sæson, da råvarerne både smager bedre og af mere, når de er i sæson og ofte også er billigere, fordi udbuddet stiger og råvarerne ikke skal importeres.

Se de forskellige grøntsager og frugter i sæson HER

 

Andesteg med kartofler og rødkål

Mad til borgere i eget hjem

Generel tekst om mad til borgere – kvalitetsstandard (under udarbejdelse)

 

Hvis man selv kan transportere sig, er der mulighed for at spise i caféen i alle hverdage (Kollektivhuset har også åbent i weekenden) på plejecentrene i Randers Kommune – https://www.randers.dk/borger/aeldre/mad-til-aeldre/cafeer-paa-aeldrecentre/

Hvis en borger ikke er i stand til selv at stå for madlavningen, og ikke kan transportere sig hen til et spisested, kan borgeren visiteres til at få maden bragt ud.

Visitationsenheden
Regimentvej 10, Indgang 16F
8930 Randers NØ

Telefonisk kontakt på afdelingens hovednummer: 8915 2550

Mandag-fredag: 8.00-12.00.

OBS: Hjælpemiddelterapeuterne træffes ikke pr. telefon om onsdagen.

E-mail: visitation@randers.dk
(e-mails må ikke indeholde følsomme personoplysninger)

Sikker-mail: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk

Efter visitation kan borgeren kan frit vælge mellem to godkendte leverandører i kommunen til madudbringning:

  • Madservice Kronjylland
  • Det Danske Madhus

Man kan læse mere om Madservice Kronjylland HER og HER

Man kan læse mere om Det Dansk Madhus HER

Borgeren kan få ugentlig hjælp til bestilling af dagligvarer, hvis borger eller borgers pårørende ikke kan klare det selv.

Denne form for hjælp omfatter:

  • Information om butikker med rimeligt varesortiment, som samtidig har udbringning.
  • Valg af varer samt bestilling
  • Modtagelse, udpakning og sætte varer på plads.

Kun i ganske særlige tilfælde kan der hentes varer hos den handlende, som f.eks. i forbindelse med udskrivning fra sygehus

I vurderingen tages udgangspunkt i familiens samlede situation, herunder om der er voksne børn og/eller rask ægtefælle/samlever, der kan varetage opgaverne.

Der visiteres efter Kvalitetsstandarderne på ældreområdet, Randers Kommune.

Der kan være mange årsager til, at man har behov for hjælp til at spise og drikke. Derfor er det vigtigt, at årsagen afdækkes og den rette hjælp bliver tildelt.

Læs hvilken hjælp Randers Kommune tilbyder HER

Find ud af mere om hjælp til dysfagi, omsorgstandpleje, træning og hjælpemidler på siden Tværfagligt samarbejde HER

Frikadeller med kartofler og stuvet blomkål

Mad fra Madservice Kronjylland

Når en borger flytter ind på et plejecenter, er der mulighed for at tilkøbe en kostpakke. En kostpakke dækker den enkelte borgers ernæringsmæssige behov og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I Randers Kommune tilbereder Madservice Kronjylland dele af kostpakken, resten tilberedes på de enkelte plejecentre.

Kontakt Madservice Kronjylland

Al henvendelse til Madservice Kronjylland kan ske på:

Køkkenet er lukket i weekenden og på helligdage.

Leder af Madservice

Marianne Sloth Sørensen

Tryk https://madservice.randers.dk/ for at besøge Madservice Kronjyllands hjemmeside.

Køkkenet er beliggende på Falstersvej 2, 8940 Randers SV

Kort, der viser, hvor Madservice Kronjylland ligger

Kostpakken indeholder alle dagens måltider og udvalgte drikkevarer. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af mad og væske, fordeles måltiderne på 3 hovedmåltider og 2-5 mellemmåltider efter behov. Kostpakken tager altid udgangspunkt i beboerens behov og ønsker.

  • Drikkevarer tilbydes efter behov og ønske. Der tilbydes fx vand, kaffe, te, mælk, juice, kakao, saft mm. Ved behov for ernæringsdrikke kontaktes områdets ernæringsspecialist.
  • Sodavand, øl og vin serveres ved særlige lejligheder, men kan frit købes af den enkelte beboer ved ønske om dette.
  • Diæter og særlige individuelle ernæringsmæssige behov.
    • Har beboeren behov for en speciel diæt f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller udfordringer med at tygge og synke, er dette indeholdt i kostpakken.
    • Har beboeren brug for vejledning i forhold til kostpakken og evt. individuelle ernæringsbehov kan man få hjælp hos ernæringsspecialisten, sygeplejersken eller plejepersonalet på plejecentret.

Maden til beboerne på Randers kommunes plejehjem tilberedes i et tæt samarbejde mellem plejecentrene og Madservice Kronjylland.

Hvad tilbereder Madservice Kronjylland

Ca. 25 % af maden tilberedes af Madservice Kronjylland. Det er primært dele af middagsmaden, som kød, sovs, supper og desserter. Her til kommer mange forskellige diæter og specialkost.

Hver uge er der mulighed for at vælge mellem 12 forskellige menuer.

Menuplaner kan ses HER

Hvad tilberedes på plejecentrene?

Alle dagens øvrige måltider (mindst 75 %) tilberedes på de enkelte plejecentre.

Plejecentrene tilbereder tilbehøret til det varme måltid, f.eks. kartofler, kartoffelsalat, kartoffelmos, ris, gulerodssalat, agurkesalat, kogte grøntsager m.m. Der er mulighed for at bestille råt kød, som så tilberedes i køkkenerne på plejecentrene.

Derudover tilberedes tilbehør til supper og desserter som f.eks. flutes, brød, flødeskumspynt, råcreme, kammerjunkere m.m.

Der er stor forskel på de enkelte plejecentre om det varme måltid serveres til middag eller om aftenen.

 

Dygtige kostfaglige medarbejdere tilbereder maden ud fra traditionelle metoder og med særligt opmærksomhed på fødevarehygiejne. Derfor nedkøles maden straks efter tilberedning og pakkes i kontrolleret atmosfære, så kvalitet og holdbarhed sikres. Dette sker efter samme princip som de pålægspakker, der kan købes i dagligvarebutikkerne. Derfor kan de leverede retter som udgangspunkt holde sig indtil næste levering ugen efter.

Madservice Kronjylland tilbyder mad, hvor 30-60% af råvarer er økologiske, da køkkenet har det økologiske spisemærke bronze. Der er hver uge stor mulighed for at vælge mellem mange forskellige retter.

Smagspanel

Maden bliver løbende vurderet, ikke kun af Madservice Kronjyllands medarbejdere, men også af et smagspanel bestående af medlemmer fra Randers Kommunes Ældreråd.

Smagspanelet vurderer kvalitet, smag og udseende. De kommer med konstruktiv kritik og laver en fælles evaluering, som sendes til kommunens omsorgschef.

Madservice Kronjylland tager kritikken til efterretning og justerer herefter opskrifter, produktion og pakning, hvor det er muligt.

Menuplaner sendes ud på mail til de ansvarlige for madbestilling.

Deadline for bestilling

Deadline for bestilling fremgår af menuplanerne og det er MEGET vigtigt, at disse deadlines overholdes. For plejecentre og køkkener er deadline for bestilling ved Madservice Kronjylland onsdag kl. 12.00 til levering 4 uger fra bestilling.

Spørgsmål kan stilles til Madservice Kronjylland på tlf. 8915 8650 eller på madserivce.kronjylland@randers.dk

Ved bestilling skal man tage stilling til følgende:

  • Antal personer der bestilles til
  • Levering i enkeltportioner eller flerportionspakninger (bulk)
  • Bestilling af normalkost og diæter
  • Bestilling af forret/efterret
  • Om man ønsker kødet leveret råt
  • Bestilling fra “Diverse menuen” (f.eks. øllebrød)

Har man behov for at bestille special-diæter skal man kontakte Madservice Kronjylland.

Link til bestillingssystem findes HER

Levering

Madservice Kronjylland leverer maden på en fastlagt ugedag til plejecentre og køkkener.

Det er vigtigt, at maden kommer på køl med det samme for ikke at bryde kølekæden og kompromittere madens holdbarhed.

Maden leveres i plastbakker, der er fremstillet i Danmark, og de består af 80% genbrugsplast.

Plasten bør ved bortskaffelse sorteres som “hård plast” og kan derved genbruges uendeligt.

Forskellige emballagetyper kan tåle forskellige temperaturer:

  • Hvid eller sort: hedder C-pet, tåler temperaturer fra minus 40° + 200°.
  • Gennemsigtig: hedder A-pet, tåler temperaturer fra minus 40 ° til 65 ° (ingen opvarmning). Anvendes mest til kolde desserter og forretter.
  • Hott fill poser: (kraftige plastposer), tåler temperaturer op til 115 °. Anvendes fortrinsvist til alle flydende retter.

Inden opvarmning

  • Kontroller altid inden opvarmning, at bakkerne stadig er vakuumerede. Dette kan I gøre ved at se om kanten af bakkerne er limet hele vejen rundt.
  • Hver afdeling SKAL have et digitaltermometer, så temperaturen kan kontrolleres under og efter opvarmningen.

Under opvarmning

Temperaturkontrol under og efter opvarmning:

  • Maden opvarmes til mindst 75 grader og højest 80 grader.

Brug altid digitaltermometer.

Nedennævnte metoder skal kombineres afhængigt af hvilket udstyr, der er til rådighed de enkelte steder, samt hvordan menuen sammensættes.

Se særskilt opvarmnings-og håndteringsmateriale for hot-fill poser.

Komfur

  • Bruges som supplement eller i stedet for ovnopvarmning

Varmluftovn

(Anvendes en almindelig husholdningsovn uden varmluft, må der kun være 1 lag ad gangen)

  • Før opvarmning er det MEGET vigtigt, at ovnen ALTID er forvarmet
  • Meget kølemad ind på en gang i en kold ovn vil påvirke opvarmningstiden
  • Det er vigtigt at fordele maden sådan i ovnen, at der kan cirkulere luft mellem alle bakkerne
  • Som start anbefales ca. 30 – 45 min. ved 140 grader
  • Før opvarmning i ovn skal der prikkes hul i filmens hjørner
  • Er det retter som f.eks. frikadeller, flæsk, stegt fisk eller lignende kan hele filmen med fordel fjernes til sidst, for at give en bedre stegeskorpe
  • Meget kompakte retter, f.eks. gryderetter skal have længere tid
  • Følg instruktion i ovnens brugsanvisning.   

Micro ovn, lille som til hjemmeboende

  • Bruges fortrinsvis til enkeltportioner, f.eks. diæter

Micro ovn. Evt. Panasonic Stor model. (findes i nogle boenheder).

  • Husk stor portion tager længere tid at varme end lille portion
  • Før opvarmning i ovn og mikroovn skal der prikkes hul i filmens hjørner.
  • Ved flydende retter i bakker, omrøres der nogle gange under opvarmning
  • Varm hellere for kort tid, og giv så hellere lidt extra tid hvis det ikke er varmt nok

Lav evt. selv jeres egen liste med tider og temperaturer på de forskellige retter.

Følg instruktion i brugsanvisningen.

Enkeltportioner

Opvarmning i lille mikroovn

  • Anbring maden i bakken på en tallerken
  • Prik 3-4 huller i filmen
  • Sæt tallerkenen i mikroovnen
  • Sæt programvælgeren på 750-850 w.
  • Ved alm. portion, 450g. sættes uret på 3½-4½ min.
  • Ved lille portion, 350g. sættes uret på 2½-3 min.
  • Ved for/efterret sættes uret på ca. 2. min.
  • Dog pandekager, æbleskiver og vafler kun 1 min .
  • Dessertkage/tærte bliver lækker, hvis den lunes ca. 20 sekunder
  • Ovnen startes
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Tjek temperaturen på maden – skal være mindst 75°C
  • Anret maden på en tallerken

Opvarmning i ovn

Varmluftovn indstilles på 125° – almindelig ovn indstilles på 140°

  • Varm ovnen op
  • Prik hul i filmen i hjørnerne
  • Hovedretter varmes ca. 30-35 min.
  • For/efterretter varmes ca. 20 min.
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Anret maden på en tallerken

Udførlige opvarmningsvejleder

Her er links til diverse udførlige opvarmningsvejledninger:

Madspild og håndtering af rester

  • Madservice Kronjylland anbefaler ikke at genopvarme rester som en gang har været varmet.
  • Opvarm hellere mindre portioner ad gangen.

                                                                                                         .

Værd at vide, hvis en borger skal have hjælp til bestilling af mad til levering i eget hjem:

  • Borger skal være visiteret til madservice og dette sker ved at kontakte Visitationsenheden på tlf. 8915 2550
  • Når borger er visiteret til madservice, bliver man kontaktet af Madservice Kronjylland vedrørende tidspunkt for første madlevering
  • Madservice Kronjyllands madchauffør leverer herefter de bestilte retter én gang om ugen på en fastlagt ugedag
  • Der udleveres en ny menuplan hver uge sammen med maden
  • Bestilling foregår ved at afkrydse de ønskede retter på menuplanen. Denne afleveres ugen efter til madchaufføren
  • Borger skal som minimum bestille 4 hovedretter om ugen
  • Maden kan afbestilles og genbestilles ved henvendelse til kontoret indtil kl. 12.00 dagen før levering
  • Priserne for maden i Randers Kommune er inklusiv levering. Priserne er politisk godkendt og justeres en gang om året

Opvarmning i mikroovn

  • Anbring maden i bakken på en tallerken
  • Prik 3-4 huller i filmen
  • Sæt tallerkenen i mikroovnen
  • Sæt programvælgeren på 750-850 w.
  • Ved alm. portion, 450g. sættes uret på 3½-4½ min.
  • Ved lille portion, 350g. sættes uret på 2½-3 min.
  • Ved for/efterret sættes uret på ca. 2. min.
  • Dog pandekager, æbleskiver og vafler kun 1 min .
  • Dessertkage/tærte bliver lækker, hvis den lunes ca. 20 sekunder
  • Ovnen startes
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Tjek temperaturen på maden – skal være mindst 75°C
  • Anret maden på en tallerken

Her er udvalgte retter fuldkost. Vær opmærksom på, at Madservice Kronjylland har copyright på alle billeder.

Andesteg med kartofler og rødkål

Andesteg

Hollandsk biksemad

Hollandsk biksemad

Husarsteg med sovs og persillekartofler

Husarsteg med sovs og persillekartofler

Suppe med boller

Suppe med boller

Tarteletter med høns

Tarteletter med høns

Risengrød

Risengrød

Jordbærkage i glas

Jordbærkage

  • Fuldkost, der også kan serveres til blød kost
  • Vær opmærksom på, at grønsagerne skal være så tilberedte, at de kan findeles med en gaffel uden trevler

  • Hvis der tilsættes fløde eller smør til grød, skal det røres i grøden inden det serveres. Man kan berige grød med rapsolie.
  • Ved væsker og supper skal man være obs. på tilsætning af fortykkelsesmiddel.
  • Persille-/purløgsolie kan bruges til at pynte maden med, f.eks. røræg, kartoffelmos, suppe.
  • Der må ikke være pynt som f.eks. chokolade på desserter

Energitætte mellemmåltider til småtspisende fra Madservice Kronjylland

  • Aspargessuppe og klar suppe m/urter og boller kan leveres med fyld eller purerede
  • De øvrige supper er purerede
  • Alle supper leveres fra frost

Bakkerne, som maden leveres i fra Madservice, er fremstillet i Danmark og består af 80 % genbrugsplast.

Plasten bør ved bortskaffelsen sorteres, som hård plast og kan derved genbruges uendeligt.

Frikadeller med kartofler og stuvet blomkål

Ernæringsindsatser

Opdatering i forhold til instruks

Læs HER hvad Randers kommune tilbyder i forhold til forebyggende hjemmebesøg.

Vejning

Både undervægt og overvægt kan være dårligt for helbredet og for, hvordan man kan klare sin hverdag. Regelmæssig vejning er vigtig for at kunne holde øje med vægtudviklingen og handle på uhensigtsmæssige ændringer.

For borgere på plejecentre
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre på plejehjem bliver vejet minimum 1 gang om måneden. Efter sygdom, utilsigtet vægttab og indlæggelse anbefales oftere vejning.

For borgere i eget hjem
Man kan med fordel veje sig regelmæssigt. Hvis man oplever en pludselig vægtændring, er det en god idé at tale med sin læge.

Ernæringsscreening

Hvis borgeren er i ernæringsmæssig risiko udfyldes ernæringsscreeningen i KMD Nexus.

Borgeren er i ernæringsmæssig risiko ved:

  • Uplanlagt vægttab på 1-2 kg i forhold til borgerens habituelle vægt
  • BMI < 18,5
  • Synligt observeret vægttab (fx tøjet hænger, bæltet skal spændes ind mm.)

Randers Kommunes ernæringsscreening tager udgangspunkt i Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema (EVS) til ældre. Dette skema er beregnet til brug for plejepersonalet i hjemmepleje, i plejebolig og ved forebyggende hjemmebesøg.

Ernæringsscreeningen skal hjælpe med at afklare, om borgeren har gavn af en ernæringsindsats for at opnå en forbedret funktionsevne. Det sker ved at der laves en vurdering af spisevaner (herunder om der levnes på tallerkenen), uplanlagt vægttab og forekomst af forskellige ernæringsmæssige risikofaktorer (behov for hjælp til at spise, tygge- og synkeproblemer og akut sygdom).

Ernæringsscreeningen findes ved at gå ind på borgeren i KMD Nexus og vælge udredning. Derefter vælges skemaet ernæringsscreening, hvor spørgsmålene gennemgås og udfyldes.

  • ”Dys” betyder svær
  • ”Fagi” betyder at spise

Det betyder, at det kan være svært for borgere med dysfagi at spise og drikke forskellige føde- og drikkevarer.

Dysfagi er hyppigt forekommende hos borgere med neurologiske lidelser, cancer, demens og hos ældre borgere.

Tegn på dysfagi

  • Savler
  • Spytter mad og/eller væske ud
  • Har behov for hjælp til at spise og drikke
  • Hoster i forbindelse med indtagelse af mad og/eller drikke
  • Har problemer med at få vejret i forbindelse med indtagelse af mad og/eller drikke
  • Har våd stemme/rallende vejrtrækning
  • Vægttab
  • Madrester i munden
  • Lungebetændelse
  • Dårlig tandstatus

Ved tegn på dysfagi

Hvis der opleves et eller flere tegn på dysfagi, er det vigtigt at der bliver lavet en vurdering af, hvilken konsistens mad, borgeren bør tilbydes.

Det vil altid være individuelt, hvilken konsistens borgeren skal tilbydes og skal altid vurderes af en ergoterapeut, når konsistensniveauet fastlægges, samt hvis der er behov for justeringer.

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte borgers funktions- og ernæringsbehov for at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi og protein.

Der findes 3 typer af kost med modificeret konsistens:

  • Blød kost
  • Gratin kost
  • Cremet kost

Konsistenstrappen

Blød kost

Blød kost kræver næsten fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungefunktion samt en normal synkefunktion

  • Alle ingredienser skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens. Koges, dampes, bages, hakkes eller steges let uden, at der dannes skorpe
  • Maden skal være blød og saftig
  • Den skal være let at dele eller mose med en gaffel

Gratinkost

Gratin kost kræver nogen tyggefunktion, nogen tungetransport og spontan synkning. Det er primært tungen, der benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt.

  • Alle ingredienser og råvarer skal være findelte og purerede før tilberedning. Ingen klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens.
  • Maden skal være blød, ensartet og sammenhængende i konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en fødebolle.
  • Er fast i konsistens, som f.eks. en æggestand og holder formen på tallerkenen. Skal kunne spises med en gaffel.

Gratin kost kombineres ofte med ernæringsdrikke eller sondeernæring.

Cremet kost

Cremet kost kræver ikke tyggefunktion, men nogen tungefunktion og spontan eller faciliteret synkning.

  • Alle ingredienser skal være naturligt cremede eller pureres til en cremet konsistens uden klumper
  • Maden har en tyk, cremet, ensartet, fugtig og sammenhængende konsistens, som uden anstrengelse danner en fødebolle
  • Maden holder sin sammenhængende form på en ske, må ikke flyde ikke sammen og skal spises med ske

Cremet kost kombineres altid med sondeernæring eller ernæringsdrikke.

På billedet er illustreret, hvordan man tjekker, om konsistensen er cremet

Sådan skal cremet konsistens være

(billedet vises med tilladelse fra Center for E-læring i Region Midtjylland)

Drikkevarer

Fortykningsmiddel til drikke er tilegnet personer, som har vanskeligt ved at indtage tyndtflydende mad og drikke. Det er takket være fortykningsmidler muligt for personer med synkebesvær at indtage både kolde og varme retter og drikke.

Konsistenstrappe for drikkevarer

Behovet for fortykkelsesmiddel vurderes altid af en ergoterapeut.

Vejledning til brug af fortykkelsesmidler findes HER (på siden vælges fanen “Fortykningsmidler”)

E-læringsforløb og video om dysfagi

Du kan tage et e-læringsforløb om dysfagi HER

 

Du kan se en video om de forskellige konsistenser ved at gå ind på Randers Kommunes H: drev ved at følge stien:

H:\Ældreområdet\Madservice og ernæring\Videomateriale

Tænderne kan holde hele livet – hvis de plejes og passes. Sunde tænder og en sund mundhule er desuden både
vigtigt for ældres helbred og livskvalitet. Derfor bør tand- og mundsundhed hos ældre have større opmærksomhed.

Ernæring

En velfungerende mund er en forudsætning for, at ældre uden ubehag og smerter kan nyde god og nærende mad. Dårlige tænder kan forårsage problemer med at tygge og spise. Og det kan føre til fejl- og underernæring og dermed generel svækkelse.

Livskvalitet

Dårlig mundhygiejne kan medføre ubehag, smerter og lugtgener på grund af belægninger og madrester. Derudover kan det være flovt, at andre bemærker, at man har dårlig mundhygiejne eller lugter ud af munden. Derfor kan tand- og mundproblemer føre til, at man undgår socialt samvær og dermed er i fare for at blive ensom.

Helbred

Der er direkte sammenhæng mellem tandsundhed og det almene helbred. Forskellige sygdomme og svækket helbred kan have alvorlige konsekvenser for tænderne. Omvendt viser nyere undersøgelser, at infektioner i mund eller tænder kan bidrage til at udvikle eller forværre visse sygdomme.
Der er påvist sammenhæng mellem diabetes og paradentose. Sammenhængen går begge veje, således at dårligt reguleret diabetes påvirker sværhedsgraden af paradentose, mens aktiv paradentose gør det sværere at kontrollere diabetes.
Dårlig mundhygiejne kan medføre risiko for lungebetændelse. Især personer, der lider af fejlsynkning/synkebesvær, også kaldet dysfagi, er i farezonen.

Endvidere er der sammenhæng mellem hjerte-karsygdomme og bakteriefloraen i mundhulen. Lider man af paradentose, kan mundhulens bakterier bidrage til en vedvarende betændelsestilstand, som kan medføre hjerte-karsygdomme.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Læs mere i “Manual i mundhygiejne HER

Omsorgstandpleje

Formålet med omsorgstandpleje er at lindre ubehag og smerter og på den måde sikre en god evne til at tygge maden. Det er ofte afgørende for den enkeltes samlede sundhed og trivsel.

Tilbuddet henvender sig typisk til ældre mennesker, der er i kontakt med hjemmeplejen, og som i forvejen har et stort behov for støtte.

Det er ikke økonomi eller aktuelle problemer med tænder eller tandproteser, der afgør, om man kan få tilbud om omsorgstandpleje.

Det er visitator, der afgør, om man kan visiteres til omsorgstandplejen, og den kommunale tandpleje eller ens hidtidige private tandlæge eller tandtekniker har ikke indflydelse på afgørelsen.

For mere information – tryk her

Visitationsenheden

Regimentvej 10, Indgang 16F
8930 Randers NØ

Tlf.: 8915 2550
E-mail: visitation@randers.dk (e-mail må ikke indeholde følsomme personoplysninger)

Åbningstider

Mandag til fredag kl. 08.00 – 12.00

Medarbejderne i Visitationen er et tværfagligt team som bevilliger hjælpemidler, hjælp i hjemmet og pleje-/demensboliger, ældreboliger med kald og ældre- handicapvenlige boliger i overens-stemmelse med Randes Kommunes kvalitetsstandarder og lov om social service.

  • Vi ønsker at skabe ens visitation i Randers Kommune, så vi kan give borgere ensartet kvalitet og service.
  • Vi går gerne nye veje.
  • Vi yder god sagsbehandling, og søger høj faglighed i opgaveløsningen.
  • Vi er til rådighed for rådgivning og vejledning for borgere og samarbejdspartnere.
  • Vi vil gerne have, at borgerne oplever høj tilfredshed, når de er i kontakt med os.

Ved akut behov for hjælp rettes der altid henvendelse til Ældreområderne i Randers Kommune.

Visitationen bevilliger hjælp til…

Hvis man får brug for hjælp og hjælpemidler, kan man kontakte Visitationsenheden, som er den myndighed, der tager stilling til behov og bevilliger hjælp. Visitationsenheden bevilliger hjælp til følgende områder:

Kontaktoplysninger

Visitationsenheden
Regimentvej 10, Indgang 16F
8930 Randers NØ

Telefonisk kontakt på afdelingens hovednummer: 8915 2550

Mandag-fredag: 8.00-12.00.

OBS: Hjælpemiddelterapeuterne træffes ikke pr. telefon om onsdagen.

E-mail: visitation@randers.dk
(e-mails må ikke indeholde følsomme personoplysninger)

Sikker-mail: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk

Det er rigtig godt at kunne bevare sin normalvægt og muskelmasse op i en høj alder, da det kan være med til at øge livskvaliteten.

Når man bliver ældre, er det helt naturligt, at muskelmassen bliver mindre, og herved vil den fysiske formåen automatisk blive mindre.

Styrketræner man, kan det være med til at bevare og evt. øge muskelmassen og den fysiske formåen.

Muligheder for træning i Randers Kommune

  • Genoptræningsplan fra sygehuset – Læs mere HER.
  • Vedligeholdende træning – Læs mere HER.
  • Selvtræning – Læs mere HER.

Kost når man træner

Man bør spise en nærende og varieret kost den øvrige del af dagen, for at opnå den bedste effekt.

VIGTIGST er det, at kosten indeholder protein, når man skal opbygge muskelmasse, da protein er byggesten for musklerne.

Protein findes f.eks. i mælkeprodukter, æg, fisk og kød.

DERFOR er det ikke hensigtsmæssigt at opstarte et træningsforløb uden, at man har en stabil vægt og samtidig har fokus på sin kost.

Man får den bedste effekt af træning, hvis man indtager et lille måltid i forbindelse med denne.

Læs mere om anbefalinger for kombineret træning- og ernæringsindsats HER.

E-læringsforløb: Grib stafetten

Grib Stafetten! er et kompetenceløft, der er udviklet som en del af satspuljeprojektet MET: Mere ernæring i træning. Klik HER for at komme til e-læringsforløbet Grib stafetten!

Læs mere om projektet “Mere Ernæring i Træning” HER.

Pjecer

Pjecer der kan udleveres til borger.

Træning og uplanlagt vægttab

Når man har haft et uplanlagt vægttab er det særlig vigtigt at man indtager nok mad og væske, for ikke at tabe sig yderligere.

Ved et uplanlagt vægttab vil man miste muskelmasse og derved nedsætte sin fysiske formåen.

Man bør ikke træne på tom mave. Når man træner anbefales det at indtage fødevarer med et højt indhold af fedt og protein lige før træningen og indenfor ½ time efter.

Gode forslag til et lille måltid

  • 1 glas sødmælk med piskefløde
  • 1 glas kakaomælk med piskefløde/flødeskum
  • 1 beriget is fx Ryå eller Skee Is
  • ½ Arla Protino Plus drik
  • 1 bæger Arla Protino dessert
  • 1 glas Arla Protino Standard med piskefløde
  • 1 ernæringsdrik – juice- eller mælkebaseret
  • ½-1 tynd skive lyst franskbrød med smør og 2 skiver fed ost
    eller pålæg fx leverpostej, spegepølse, rullepølse mm.
  • 1 beriget fromage/æblekage/suppe fra Madservice Kronjylland
  • 1 håndfuld mandler/nødder
  • 1 skål flæskesvær

Træning og vægtstabilitet

Når man skal holde vægten, bør man spise og drikke svarende til
sit nuværende indtag. Dog anbefales man at indtage et ekstra
måltid i forbindelse med træning, så man ikke taber sig.

Man bør ikke træne på tom mave. Når man træner anbefales det,
at indtage fødevarer med et indhold af protein lige før træningen
og indenfor ½ time efter.

Gode forslag til et lille måltid

  • 1 glas sød- let-, mini-, skummetmælk – vælg det du normalt
    drikker
  • 1 glas kærnemælk
  • 1 glas kakaomælk
  • 1 lille brik kakao (200 ml) og evt. 1 banan
  • 1 glas koldskål
  • 1 glas Arla Protino Standard
  • ½-1 skive franskbrød med smør/u. smør og ost eller pålæg – fx leverpostej, spegepølse, rullepølse mm.
  • 1 håndfuld mandler/nødder
  • 1 proteinbar

Træning og overvægt

Hvis man ønsker at tabe sig er det vigtigt, at man ikke spiser
mindre end man plejer men, at man har fokus på at spise mere
fedtfattigt og proteinholdigt.

Man bør ikke tabe sig for hurtigt eller for meget, da man herved
risikerer at tabe muskelmasse og dermed nedsætte din fysiske
formåen.

Man bør desuden ikke at træne på tom mave. Når man træner
anbefales man at indtage et fedtfattigt og proteinrigt måltid i
forbindelse med træningen, lige før træningen og indenfor
½ time efter.

Gode forslag til et lille måltid

  • 1 glas skummet- eller minimælk
  • 1 glas kærnemælk
  • 1 glas koldskål max 0,7% fedt fx Cheasy
  • 1 glas drikkeyoghurt max 0,7% fedt
  • 1 glas drikkeskyr
  • 1 bæger skyr med frugt fx Cheasy eller Løgismose (150g)
  • 1 glas Mathilde kakaomælk 0,4% uden tilsat sukker
  • ½ skive groft franskbrød eller rugbrød med 2 skiver mager
    ost max 30+ eller magert pålæg fx kylling, hamburgerryg,
    skinke mm.
Personalemøde

Værktøjer

Har du ernæringsmæssige spørgsmål, så kontakt ernæringsteamet.

Ernæringsinstruks

Ernæringsinstruksen er et arbejdsredskab og skal sikre:

  • At borgerens behov for ernæring dækkes
  • At uplanlagt vægttab/ underernæring (BMI<18,5) forebygges
  • At uplanlagt vægtøgning/ svær overvægt (BMI>30) forebygges
  • At tab af funktionsevne forebygges

Ernæringsinstruksen kan findes på MyMedCards.

Vejning

Sammen med borgeren vurderes det, om borgeren selv kan observere sin egen vægt og reagere ved ændringer eller om denne opgave skal varetages af personalet.

Hvis borgeren selv kan varetage opgaven, kan borgeren vejledes i at benytte skemaet: Appetit på mere – vej dig selv

Hvis borgeren ikke selv kan holde øje med sin vægt, tilbyder personalet vejning til borgeren jf. ernæringsinstruksen.

Borgere som tilbydes vejning 1 x pr. måned

  • Alle borgere i plejeboliger og boliger med kald
  • Borgere, der er visiteret til Pleje-omsorgsforløb 2-6, som IKKE kan veje sig selv. Vægtmåling placeres sammen med anden indsats!

Borgere som tilbydes vejning hver 3. måned

  • Borgere der er visiteret til Pleje-omsorgsforløb 1, som IKKE kan veje sig selv. Vægtmåling placeres sammen med anden indsats!

Borgere som tilbydes vejning hver uge 

  • Borgere på akut-, aflastnings- og midlertidige pladser
  • Borgere med utilsigtet vægttab
  • Borgere med utilsigtet vægtøgning
  • Ved opstart af helhedspleje
  • Ved opstart af sygepleje
  • Ved udskrivning fra sygehus

Ernæringsrisiko

Hvis borgeren er i ernæringsrisiko udfyldes ernæringsscreeningen i KMD Nexus.

Borgeren er i ernæringsrisiko ved:

  • Uplanlagt vægttab på 1-2 kg i forhold til borgerens habituelle vægt,
  • BMI < 18,5
  • Synligt observeret vægttab (fx tøjet hænger, bæltet skal spændes ind mm.)

Randers Kommunes ernæringsscreening tager udgangspunkt i Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema (EVS) til ældre. Dette skema er beregnet til brug for plejepersonalet i hjemmepleje, i plejebolig og ved forebyggende hjemmebesøg.

Ernæringsscreeningen skal hjælpe med at afklare, om borgeren har gavn af en ernæringsindsats for at opnå en forbedret funktionsevne. Det sker ved, at der laves en vurdering af spisevaner (herunder om der levnes på tallerkenen), uplanlagt vægttab og forekomst af forskellige risikofaktorer (behov for hjælp til at spise, tygge- og synkeproblemer og akut sygdom). Se tegn på dysfagi HER.

Ernæringsscreeningen findes ved at gå ind på borgeren i KMD Nexus og vælge udredning. Derefter vælges skemaet ernæringsscreening, hvor spørgsmålene gennemgås og udfyldes.

Klinisk ernæring

Betegnelse ernæringspræparater dækker over sondeernæring og ernæringsdrikke, som har et særlig medicinsk formål. Præparaterne har et højt indhold af energi og protein, og er tilsat vitaminer og mineraler.

Ernæringspræparater er kun tilskudsberettigede, hvis de er ordineret af en læge eller klinisk diætist i kommunen, i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

For at få tilskud skal der udstedes en grøn recept. Herved opnår man et regionalt tilskud på 60% til indkøb af ernæringspræparater (sondeernæring, ernæringsdrikke).  Man får remedier til sondeernæring betalt af regionen.

Ernæringspræparater kan købes på apoteket eller direkte hos private leverandører, f.eks. Mediq Danmark.

Læs mere i Instruks for Ernæringspræparater som findes på Randers Kommunes H: drev ved at følge stien:

  • H:\Ældreområdet\Instrukser

Det er også muligt at tilgå instruksen via telefon eller iPad ved at gå ind på App’en MyMedCards.

Fortykningsmidler

Fortykningsmiddel til drikke er til personer, som har vanskeligt ved at indtage tyndtflydende mad og drikke. Det er takket være fortykningsmidler muligt for personer med synkebesvær at indtage både kolde og varme retter og drikke.

Der findes mange forskellige fortykningsmidler. Det anbefales at anvende enten Resource ThickenUp Clear eller Attylet Plus, da disse 2 produkter giver det bedste resultat i forhold til farve, konsistens og smag.

Behovet for fortykningsmidler skal altid vurderes af en ergoterapeut. Der skal samtidig foretages en vurdering om det er et forbigående behov eller et varigt behov. Hvis det er et varigt behov, er der mulighed for at få bevilliget fortykningsmidlet som et hjælpemiddel.

Læs mere blandingsforhold og konsistenser:

FortykningsmiddelAttylet fortykningsmiddel

Hvad er e-læring?

E-læring er en digital læring, der består af tekst, billede, lyd og video suppleret med interaktive opgaver og test og som kan bruges via en computer, en tablet eller smartphone.

  • uanset hvor du er
  • når du har tid til det
  • præcis når du har behov for det.

I Randers Kommune tilbydes forskellige moduler via e-læring. Snak med din leder/vejleder om hvilke moduler, der kan være relevante for dig.

Link til tilmeldingssider:

  • ABC Demens – HER
  • Dysfagi – HER
  • Mere ernæring i træning – HER

Hvis man oplever en problematik i forhold til spisesituationen, anbefales det, at man kontakter ergoterapeuterne, som vil hjælpe med at afdække, hvilke hjælpemidler borgeren vil få mest gavn af.

Der findes mange forskellige hjælpemidler til spisning og madlavning. Hent inspiration i Hjælpemiddeldatabasen.
Nogle hjælpemidler kan der søges støtte til gennem kommunen, andre skal man selv købe, f.eks. her: seniorshop.dk

Man er altid velkommen til at kontakte visitationen for råd og vejledning om hjælpemidler. Se her hvordan borgeren kan søge om at få bevilget hjælpemidler på Randers Kommunes hjemmeside her.

Læs mere her:

Der findes forskellige pjecer om forskellige emner.

Småtspisende

Læs mere om kost til småtspisende i pjecerne:

Sundhedsstyrelsen har udgivet informationsmateriale omkring kost til småtspisende, hvor der også er materiale, som kan udleveres til borgere og pårørende, bl.a.:

Diabetes

Læs mere om kost til diabetes i pjecerne:

Dysfagi

Læs mere om kost og dysfagi i pjecerne:

Træning

Læs mere om kost og træning i pjecerne:

I denne video kan du få mere viden om dysfagi, f.eks. tegn på dysfagi, årsager, konsistenser på mad og drikke, fortykningsmidler og siddestillinger.

Video om dysfagi

 

Vores ressourcer skal ikke bare brændes af eller graves ned. Derfor skal vi alle sortere.

Mængden af madaffald fra husholdninger er faldet med 30% i forhold til 2018 pga. mindre madspild. 90 % af madaffaldet indsamles og genanvendes.

Oversigt over affaldssortering

Find en detaljeret oversigt til affaldssortering HER.

 

 

I denne guide kan du finde inspiration til at smøre madder, og kan samtidig fungere som et ”menukort” til borgeren, med inspirationsforslag til nye og andre madder (https://flottemadder.dk/)

Gladsaxe Kommune har udviklet en opskriftssamling med inspiration til lækkert smørebrød, hvor du også kan se billeder af de forskellige stykker mad (https://issuu.com/webmaster_gladsaxe/docs/smorrebroed_til_web/1 )

Opskrifter

Kost til ældre

Introtekst (under udarbejdelse)

Brug tekst fra Anbefalinger (s. 91)

 

 

 

Det anbefales at spise efter anbefalingerne for Normalkost og at følge De officielle kostråd og Råd om mad og drikke, når du er over 70 år.

Maden skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker den ældres behov.

Behovet for vitaminer og mineraler mindskes imidlertid ikke tilsvarende med alderen, mens behovet for protein er lidt større. Anbefalingerne for næringsstoffer skal derfor opfyldes gennem et mindre fødeindtag, hvilket stiller krav om en højere næringsstoftæthed end i Normalkosten og med særligt fokus på de proteinrige fødevarer.

Fødevarer med et højt indhold af ’tomme kalorier’ som fx sukker, fedt og alkohol bør begrænses.

Kilde: Den nationale kosthåndbog 

I Randers Kommune tilbydes ældre på plejecenter og ældre i eget hjem primært en kost, hvor der er øget indhold af energi og protein. Denne kostform fra Madservice Kronjylland kaldes fuldkost.

Fuldkosten tager udgangspunkt i anbefalinger til sygehuskost, hvor der er et højere indhold af protein og af fedt (som en effektiv energikilde) og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber end kosten til raske ældre. Den er valgt, fordi borgere på plejecentre er i risiko for dårlig ernæringstilstand samt uplanlagt vægttab.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom, hvis appetitten nedsættes, fx i forbindelse med sygdom, depression, sengeleje eller fysisk handicap. Under de omstændigheder bør ældres kost følge principperne i Kost til småtspisende. Denne kostform vil også kunne bestilles via Madservice Kronjylland og kaldes kost til småtspisende.

I kost til småtspisende vil fedtindholdet være højere end i fuldkosten, og portionerne mindre så borgerne kan overskue måltidet og stadig få dækket deres behov.

Man kan finde mere viden, praktiske råd og vejledning, når du hjælper ældre der er småtspisende HER

Find  materialer som kan udleveres til borgere og pårørende HER

Nogle ældre kan have problemer med at tygge, synke og spise almindelig mad. Det kan for eksempel skyldes forskellige neurologiske sygdomme, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.

Disse ældre har derfor behov for mad med tilpasset konsistens.

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte ældres funktionsniveau og behov. Den rette konsistens, smag og udseende er helt afgørende for, om den ældre får spist og drukket nok.

Kost og væske med tilpasset konsistens er baseret på de samme principper som Kost til småtspisende.

Der er 3 niveauer af konsistens:

  • Blød
  • Gratin
  • Cremet

Se forklaringer af de 3 konsistenser HER

Kost i blød og gratin kan bestilles hos Madservice Kronjylland. Cremet kost kan ikke bestilles hos Madservice Kronjylland. Men man kan opnå en cremet konsistens ved at tilsætte f.eks. fløde eller fortykkelsesmiddel til gratinkonsistensen.

VIGTIGT – man skal altid kontakte områdets ernæringsspecialist ved ændringer i konsistens.

Ved behov for en special diæt, f.eks.

  • Nyresygdom
  • Mave-tarmsygdom
  • Overfølsomhed/allergi
  • Hjertekarsygdom
  • Diabetes
  • Energireduceret

kontaktes områdets ernæringsspecialist, da der ofte vil være behov for individuel diætbehandling.

Find kontakt til ernæringsteamet HER.

Hvis man er småtspisende eller ikke kan spise så meget, som man plejer, så er det vigtigt at tænke på mellemmåltider, da man sandsynligvis kun får dækket halvdelen af sit behov for energi fra hovedmåltiderne.

Hvad er et mellemmåltid?

Et mellemmåltid:

  • behøver ikke at være så stort, lidt er bedre end ingenting
  • kan enten spises eller drikkes
  • må gerne indføres hele døgnet eksempelvis formiddag, eftermiddag, aften, inden sengetid og eventuelt om natten
  • må gerne stimulere din smagspræferencer eksempelvis surt, salt, sødt eller bittert
  • må gerne være i forskellige konsistenser, eksempelvis blødt, flydende, knas eller fromage/gelé
  • må gerne være i forskellige temperaturer eksempelvis koldt, varmt eller frost
  • må gerne serveres pænt i små skåle/kopper og i små stykker
  • kan eksempelvis være noget energiholdigt, som drikkes med medicin
  • må gerne så vidt muligt indeholde mad/drikke med protein, eksempelvis mejeri, æg og nødder.

Mellemmåltider skal bidrage med 50% af energien. Spis derfor 3–5 mellemmåltider dagligt.Diagram, der viser måltidsfordelingen

Fokus på variation, kvalitet og ernæring

Ældre på plejehjem har et øget behov for protein for at opretholde funktionsniveau og undgå fald, lungebetændelser mm. Samtidig er der større risiko for nedsat appetit og vægttab.

Mellemmåltiderne har derfor flere formål. De skal være lækre og appetitlige, og der skal være ekstra fokus på variation, smag, konsistens og ernæringsmæssig kvalitet. Mellemmåltiderne testes med tværfaglige samarbejdspartnere og beboere.

Find inspiration og opskrifter til mellemmåltider HER

Væskebehovet kan for ældre under normale omstændigheder dækkes ved at drikke ca. 1½ liter væske om dagen.

Ældre har behov for mere væske end normalt, hvis de sveder, har diarré eller kaster op.

Ofte har ældre sværere ved at føle tørst end andre. De er i større risiko for dehydrering. Det er derfor vigtigt, at de drikker væske, også selvom de ikke føler tørst.

Forskellige typer drikkevarer

Alle drikkevarer tæller med i dagens væskeregnskab. F.eks. mælk, kakaomælk, te, kaffe, juice, saft og vand.

Det er vigtigt at spørge, hvad den ældre ønsker at drikke. Herudover er det også individuelt, hvilke drikkevarer, der er bedst for den ældre, da alle har forskellige ernæringsmæssige behov.

Mælkeprodukter

Mælkeprodukter indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som alle ældre kan have gavn af. Ældre bør indtage ¼ – ½ l mælkeprodukt dagligt.

Småtspisende ældre kan have gavn af at drikke især sødmælk, som er rig på energi. Ældre med god appetit kan have gavn af at drikke mælkeprodukter med lavere fedtprocent f.eks. minimælk eller kærnemælk.

Vand, te og kaffe

Vand, te og kaffe uden mælk og sukker indeholder ingen energi: derfor skal det ikke være de eneste drikkevarer, som småtspisende ældre får.

Derimod kan disse drikkevarer være gode til beboere, der ikke har brug for den ekstra energi i væsken.

Har du ikke brug for ekstra kalorier, er det en god ide at slukke tørsten i vand. Vand fra hanen er det mest klimavenlige valg.

Saft og juice

Saft og juice indeholder energi, men ingen proteiner. Derfor bør mælk vælges frem for saft og juice til småtspisende ældre. Hvis den ældre ikke kan eller vil drikke mælk, kan saft og juice bidrage med energi frem for vand, te og kaffe, som ikke indeholder energi.

Vær dog opmærksom på, at sukkerindholdet i saft og juice kan påvirke den ældres tænder negativt.

Diabetes

Juice og saft har et højt sukkerindhold og påvirker blodsukkeret. Borgere med diabetes bør derfor undgå at drikke juice, saft og andre drikke med sukker. Her er vand et rigtig godt alternativ.

Borgere med diabetes bør fordele indtaget af mælk jævnt over dagen, da mælk også giver blodsukkerstigning.

Er beboeren med diabetes småtspisende, kan det være nødvendigt med ekstra energi og proteiner i drikkevarerne. Så her er det en god idé at drikke mælk med en høj fedtprocent.

Fortykning af drikkevarer

Beboere med synkebesvær kan have behov for, at væsken fortykkes, så de ikke fejlsynker.

Mere information og god viden kan findes HER