Indkøb
Køber du klogt ind, sparer du både penge, mindsker madspild og sikrer dig, at du har de rigtige ingredienser i dit køkken til at lave velsmagende, lækker mad.
Herunder på siden får du masser af gode råd og viden om indkøb og mad, som du kan bruge i din hverdag.
Nederst er der gode råd til, hvordan du skal spise, hvis du vil tage hensyn til verden omkring dig – med særligt fokus på miljøet og klimaet.
Gode indkøbsråd
Herunder er flere gode råd, som du kan bruge, når du køber ind. Med rådene kan du både spare penge og minimere madspild.
Information på emballage
Når du køber ind, kan du få megen viden om varerne ved at kigge lidt nærmere på emballagen. Der er lovpligtige oplysninger, der fortæller dig om ingredienser, næringsindhold og holdbarhed, og så er der forskellige mærker, der fx fortæller om dyrevelfærd, dyrkningsmetode og sundhed.
Tyd en varedeklaration
Se Varefaktas illustrative gennemgang af en varedeklaration.
Den lovpligtige varedeklaration består af forskellige elementer:
Varebetegnelse
Her kan du se, hvad varen reelt er. Det er ofte ikke det samme, som varens navn.
Ingrediensliste
Her kan du læse alle varens ingredienser og eventuelle tilsætningstoffer. Rækkefølgen af ingredienser står efter mængde. Dvs det første er det, der er mest af i varen og så videre. Ingredienser, der er fremhævet med fed eller store bogstaver, er allergener. Det betyder, at de kan medføre allergiske reaktioner. Det drejer sig typisk om nødder, æg og mælkeprodukter.
Holdbarhedsdato
Holdbarhedsdatoen fortæller dig, hvor længe en vare kan holde sig. Læs mere om holdbarhedsdatomærkninger her.
Næringsindhold
I næringsindholdsoversigten kan du læse varens samlede energiindhold, samt hvor energien kommer fra. Typisk står der energiindholdet pr. 100 gram og altså ikke for hele varen. Køber du en stor plade chokolade, som vejer 200 gram, skal du derfor huske, at oplysningerne i næringsindholdsoversigten skal ganges med 2.
Oversigten består af følgende punkter:
- Total energi pr 100 gram
- Fedt – herunder andelen af mættet fedt
- Kulhydrat – herunder sukkerarter/tilsat sukker og kostfibre
- Protein
- Salt
Det kan være en god idé at læse næringsindholdsoversigten, hvis der er særlige næringsstoffer, du skal undgå eller være sikker på at få nok af.
Hvad skal du særligt holde øje med?
Når du bliver ældre stiger dit proteinbehov. Da kan det være en god idé at tjekke en madvares indhold af protein. Lider du af diabetes, er det en god idé at tjekke indholdet af sukker og fedt, så du ikke får for meget.
Læs mere om dine behov for de forskellige næringsstoffer her.
Der findes forskellige mærker på mad, som er gode at kende, når du køber ind. Mærkerne kan hjælpe dig med at træffe gode valg for dig selv, ud fra de ting, du finder vigtige.
Sundhed
Hvis du ønsker at købe sundere mad, skal du gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket. Begge mærker må kun bruges på produkter, som lever op til en række krav i forhold til indhold af salt, sukker, fedt, kostfibre og fuldkorn. Det betyder, at du kan bruge mærkerne som pejlemærker, hvis du ønsker at spise sundt.
Økologi
Hvis du ønsker at spise økologisk, skal du kigge efter det røde Ø eller det europæiske økologimærke, som er et grønt blad dannet af stjerner. Begge mærker viser, at maden overholder den europæiske økologiforordning.
Læs mere her om, hvad økologi er.
Dyrevelfærd ved animalske produkter:
Hvis du ønsker at spise kød, mælk og æg fra dyr, der har haft bedre forhold, kan du med fordel gå efter produkter med økologimærket.
Derudover er mærket Anbefalet af dyrenes beskyttelse også godt, da det står for en vis dyrevelfærd.
Bæredygtig fisk og skalddyr:
Skal du købe fisk, kan du kigge efter MSC og ASC mærket, da de begge står for en vis hensynstagen til både fisk og miljø.
Fairtrade ved kaffe, kakao, chokolade og bananer:
Vil du være med til at skabe bedre forhold for de fattigste bønder i verden og samtidig modarbejde børnearbejde og moderne slaveri, skal du vælge kaffe, chokolade og bananer med Fairtrademærket.
Læs mere om de mærker, der er gode at kende, når du køber ind.
Det er en god idé at have styr på datomærkninger, hvis du vil undgå at smide god mad ud. Samtidig kan mærkningerne hjælpe dig med at undgå at spise mad, der kan gøre dig syg.
Mad skal mærkes med enten ”sidste anvendelsesdato” eller ”mindst holdbar til”/”bedst før”. Der er forskel på de to datomærkninger!
Sidste anvendelsesdato
Sidste anvendelsesdato betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise maden, når datoen er overskredet.
Sidste anvendelsesdato finder du typisk på fersk og røget kød, fisk og pålæg.
”Mindst holdbar til”/”bedst før”
“Mindst holdbar til” og “bedst før” er til gengæld kun vejledende datomærkninger. Hvis maden dufter og smager fint efter denne dato, kan den sagtens spises. Denne datomærkning finder du ofte på mejeriprodukter og varer, du kan opbevare i køkkenskabet, før du åbner dem – for eksempel mel, gryn, marmelade og saft.
Andre regler når emballagen er brudt
Vær opmærksom på, at datoen for både ”sidste anvendelse” og for ”mindst holdbar til”/”bedst før” er gældende så længe, madvaren er uåbnet og opbevaret korrekt.
Når du først har åbnet emballagen, afhænger holdbarheden af, hvordan du opbevarer maden. Se på den enkelte madvarer, hvor længe holdbarheden er efter åbning.
Køb ind efter sæson
Det er altid en god idé at spise efter, hvad der er i sæson. Frugt og grønt i sæson er ofte billigere og friskere.
Vælg også gerne efter, hvad der kan dyrkes lokalt. Lokale sæsonvarer er ikke kun billigere, de smager også bedre.
Basisvarer i dit køkken
Her er gode idéer til, hvad det er godt at have i køkkenet, så du nemt kan tilberede dagens måltider.
Bæredygtige madvaner
Når vi taler om bæredygtighed, taler vi ofte om klima og miljø. To ord, der typisk bliver brugt som synonymer, men faktisk beskriver de to forskellige vinkler i bæredygtighedsperspektivet.
- Klima beskriver vejreret: temperatur, blæst, luftfugtighed med mere.
- Miljø beskriver naturen; eksempelvis skovene, verdenshavene og alle dyrene, som lever der. Miljø omfatter også grundvandet, jorden og luften, vi indånder.
Selvom klima og miljø er to forskellige områder, er de dog nært forbundne. Stigende temperaturer kan eksempelvis have alvorlige konsekvenser for dyr og planter på land og til vands.
Her på siden kan du få gode idéer og viden om, hvordan du kan købe ind og spise, mens du samtidig tager hensyn til klima og miljø.
Der er ingen tvivl om, at vi skal passe på kloden – og i øjeblikket går det den gale vej. Men du kan gøre en forskel. Nogle råvarer påvirker nemlig klimaet og miljøet mere end andre, så det kan godt betale sig at vælge med omhu, når du handler.
Disse simple råd er gode at følge, hvis du gerne vil spise klimavenligere:
- Spis mindre mængder kød – lad kødet være prikken over i’et, fremfor altid at skulle spille hovedrollen på tallerkenen
- Undgå madspild – Det er både spild af penge og CO2 udledning at smide mad ud, der er blevet produceret, forarbejdet, transporteret osv.
- Køb frugt og grønt i sæson – så undgår du, at det er produceret i opvarmede drivhuse, hvilket også koster dyrt i CO2 regnskabet.
Der findes mange måder at producere mad på. Ønsker du at tage hensyn til miljøet, er et godt sted at starte at vælge økologisk produceret mad.
Hvad er økologi?
Økologisk fødevareproduktion handler om at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd.
I økologisk produktion er der fokus på den effekt, som landbruget har på jorden, på gården, på afgrøderne og på dyrene. Lokalsamfund og det bredere globale miljø tages der også hensyn til.
Hvorfor skal du vælge økologi?
Økologi er…
- Fødevarer uden sprøjtemiddelrester
- Rene varer, der ikke er sminket
- Økologiske dyr har bedre forhold, idet de kommer ud, når årstiden tillader det, og har bedre plads at bevæge sig rundt på.
- Bevarelse af en rig og ren natur.
- Godt for grundvandet.
Læs mere om, hvad økologi er her
Økologisk madlavning
Den økologiske produktionsform er dyrere. Derfor er det dyrere at købe økologi, hvis du ikke samtidig ændre list på dine madvaner.
Fire simple råd er:
- Brug lokale råvarer
- Vælg råvarer i sæson
- Skær ned på mængden af kød
- Hav fokus på at minimere madspild ved at udnytte råvarerne optimalt.
Sådan genkender du økologi
I Danmark har vi det røde økologimærke, der i dag er kendt af 98% af forbrugerne. Mærket er forbundet med høj troværdighed, ikke mindst fordi der føres kontrol hele vejen rundt, fra stalden og marken til de færdige økologiske produkter, der ender på butikshylderne.
Det røde Ø mærke skal ligesom resten af Europas økologimærker leve op til et sæt fælles EU økologiregler. Det betyder, at selvom det røde Ø mærke ikke er på en vare, men kun det grønne blad, som er EUs officielle økologimærke, så er det præcis ligeså økologisk, som hvis det røde Ø var på.
I 2021 udgav Fødevarestyrelsen et sæt nye kostråd, der ikke kun tager hensyn til den enkeltes sundhed og madkulturen i Danmark, men også verden omkring os.
De officielle kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
En væsentlig ændring fra tidligere anbefalinger er, at den anbefalede mængde kød er skåret ned fra 500 gram til 350 gram om ugen, og samtidig er der kommet en ny anbefaling om at spise minimum 100 gram tilberedte bælgfrugter hver dag.
Læs mere om anbefalingerne for kød og bælgfrugter her
For borgere +70 er det især vigtigt at få nok protein ved at spise de anbefalede mængder kød, fisk og bælgfrugter. For småtspisende borgere gælder andre kostråd.
Se kostrådende for småtspisende her.
Kød belaster kloden mest
Baggrunden for det nye kostråd er, at produktionen af kød – især okse- og lammekød, belaster klimaet mange gange mere end produktionen af andre fødevarer.
Derfor giver det mening, at vi erstatter noget af det kød, vi spiser med proteinrige bælgfrugter, så vi får det protein, vi skal bruge, og samtidig mindsker CO2 udledningen.
