E-læring er en digital læring der består af tekst, billede, lyd og video suppleret med interaktive opgaver og test og som kan bruges via en computer, en tablet eller smartphone.
I Randers Kommune tilbydes forskellige moduler via e-læring. Snak med din leder/vejleder om hvilke moduler, der kan være relevante for dig.
Link til tilmeldingssider:
Ernæringsspillet giver dig og dine kolleger mulighed for på en ny og mere legende måde at spille jer frem til den gode ernæring for borgeren – evt. sammen med borgeren.
Ernæringsspillets formål er at skabe opmærksomhed, refleksion og dialog om hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig ernæring til overvægtige og/eller underernærede borgere tilpasset dennes hverdag og livssituation i tråd med den rehabiliterende tankegang.
Deltagerne tager udgangspunkt i en persona og planlægger dagens indtag af mad og drikke.
Ernæringsspillet er udviklet af det ernæringsfaglige team i Odense Kommunes Mad og Måltider. I august 2018 blev spillet videreudviklet med nye kort og cases med støtte fra Kost og Ernæringsforbundet.
Hvis du vil printe spillet på en almindelig printer, skal du vælge denne udgave.
Se printvejledning her: Printvejledning til ernæringsspil
Her finder du alle filerne til ernæringsspillet
(Hvis du oplever problemer med at hente filerne, så prøv en anden browser eller højreklik og gem filerne, før du åbner dem)
Hvad har Fandens fødselsdag, kyndelmisse og Mikkelsdag til fælles? Det er alle mærkedage, som gennem tiden har haft en plads i den danske kalender.
Mærkedagskassen er en hyldest til de mange mærkedage og traditioner, der findes i løbet af et år. Både de mærkedage som er mange hundrede år gamle, som fx Kjørmes Knud, og de mærkedage der er knapt så gamle, som fx Øllets Dag.
Mærkedagskassen indeholder 53 forskellige samtalekort. Hvert samtalekort hænger sammen med en specifik mærkedag. Samtalekortet læses højt enten før, under eller efter et måltid. Samtalekortene kan vække minder, appetit, og de kan skabe nye snakke og historiefortællinger rundt om bordet i forbindelse med et måltid.
Det særlige ved Mad & Minder er, at det er bygget op omkring billeder, som stimulerer sanserne og vækker hukommelsen. Spillet har derfor en meget positiv effekt på personer med demens, som får mulighed for selv at sætte ord på, hvad de godt kan lide, hvem de er, og hvad de har oplevet gennem deres liv.
Mad & Minder giver jer som plejepersonale vigtig viden om den ældres madvaner og præferencer. En viden, der kan bruges af, når der skal tilberedes måltider i løbet af dagen til den ældre. Spillet kan derfor være med til at forebygge underernæring ud fra et rehabiliterende sigte.
Du kan læse mere om hvordan man spiller og hvor man kan købe spillet HER
For at læse mere om Mærkedagskassen tryk her
Du finder en bestillingsformular nederst på hjemmesiden
Du kan også kontakte Lise Fuhr Frandsen på 2148 3883 eller lise.fuhr.frandsen@randers.dk
Links til mere information om ernæring