Fælleskøkkenet

Kundeservice kan kontaktes i tidsrummet 8.00 – 14.00 på hverdage

Vi hjælper dig med:

  • Vejledning om mad, ernæring og menuvalg
  • At tage imod din bestilling
  • Ændre din menu eller afbestille et måltid
  • Akut bestilling – kontakt os for at høre om mulighederne

Reklamationer

Ved reklamationer, udfyldes der en notits på www.faelleskoekkenet.dk eller kundeservice kontaktes.

Ris eller ros – husk at informere Fælleskøkkenet

Nyhedsbrev

Du kan følge med i Fælleskøkkenets nyheder her. I vores nyhedsbrev giver vi et overblik over generelle nyheder, nye tiltag og vigtig information.

Hop til info:

Bestilling og levering af mad

I webshoppen har du mulighed for at bestille følgende fra Fælleskøkkenet:

  • Det varme hovedmåltid inklusiv forret eller dessert
  • Diæter til borgere, der er visiterede.
  • Supper og mælkemad
  • 3 slags kage (skifter hver uge)
  • Mellemmåltider som fx hjemmelavede is.

Gå til  Fælleskøkkenets webshop – husk login og kode.

Deadline for bestilling

Husk at hovedretter, biretter og mellemåtlider skal bestilles senest 14 dage før levering. Du kan kontakte kundeservice ved smårettelser (max 5 personer) senest seks hverdag før levering.

Det er en mulighed, at borgeren kan bestille ekstra mad til gæster.

 

BC Catering leverer de varer, som fælleskøkkenet ikke står for: 

  • Frugt og grønt
  • Mælk, ost og kølevarer
  • kolonialvarer, fx marmelade, juice, ketchup, dressing, surt og brød m.m.
  • Frost fx kage, wienerbrød, is, cocktailpølser m.m.

Der er levering fra Fælleskøkkenet 1 gang om ugen. Maden  leveres til:

Guldborgsund kommunes plejecentre

  • Tirsdag
  • Akut levering torsdag
  • Kolonialvare: Tirsdag og fredag
    • bestil mandag senest kl. 11 – leveres tirsdag
    • bestil torsdag senest kl. 11 – leveres fredag

Lolland Kommunes plejecentre

  • Mandag eller fredag
  • Akut levering onsdag
  • Kolonialvare: Mandag og torsdag
    • bestil onsdag senest kl. 11 – leveres torsdag
    • bestil fredag senest kl. 11 – leveres mandag

Fælleskøkkenets chauffører kører maden ud til jer og sætter maden på plads i køleskabet – se kort med leveringsoversigt.

 

Tjek følgesedlen samme dag, som varerene ankommer. Tjek:

  • Er det rette antal varer og produkter kommet? Er der kommet for lidt eller for meget, meld det til BC catering på telefonnummer 46 77 35 00
  • Er der leveret for lidt, så aftal med BC, at de sender en kreditnota.
  • Husk at bruge kundenummeret, når I kontakter BC catering – det står i øverste venstre hjørne på følgesedlen.
  • Kontakt efterfølgende Fælleskøkkenets kundeservice på
    telefonnummer 72 41 16 00 eller e-mail faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk
  • I tilfælde af mangelvare kan BC catering sende en alternativ vare – vurdér, om varen kan bruges til det formål, I har planlagt.
  • Aftal med BC, om varen kan undværes, eller hvornår varen efterfølgende skal leveres. Under alle omstændigheder skal Fælleskøkkenet informeres.
  • Kan den alternative vare ikke bruges, kontakt BC og efterfølgende Fælleskøkkenets kundeservice.

Fælleskøkkenet tilbyder hver uge muligheden for at vælge imellem 14 varme retter og 9 biretter. Du kan se menuplanerne i webshoppen her

Menuplanerne tager højde for:

  • Valgmuligheder
  • Sæsonenes råvarer
  • Lokale og danske råvarer, så vidt muligt
  • Tilpasning af den enkeltes behov
  • De fem grundsmage
  • Smage vi kender
  • Nye retter
  • Særlige højtider og begivenheder (fx påskefrokost, grillmenu, julefrokost og rå småkagedej til jul)

Maden sendes ud i bulkemballage med henholdsvis 5 og 7 portioner.

Gode råd til menuplanlægning

  • Inddrag borgerne i menuplanlægningen.
  • Varier menuplanerne.
  • Husk det sidste pift.
  • Fælleskøkkenet varierer menuplaner efter sæson, højtider og andre særlige begivenheder.
  • Husk kolonialvarer, frugt, grønt, brød og mælk kan bestilles 2 gange ugentligt, så maden er frisk.

Her kan du se, hvilke grøntsager vores blandinger indeholder:

  • Buket blanding – broccoli og blomkål
  • Diner bønner – dampede bønner i små stykker
  • Franske ærter –   stegt bacon og ærter
  • Ovnbagt ratatouille – squash, gulerødder og forårsløg
  • Romanescoblanding – Romanescokål, blomkål og gulerødder
  • Zuchini mix – gule og grønne courgetter, tomat og rødløg
  • Æbleratatouille – æbler, gulerødder og løg

I Fælleskøkkenets webshop er det muligt at se, hvilke mellemmåltider Fælleskøkkenet tilbyder.

Tryk her for at komme til webshoppen.

Mellemmåltiderne er blandt andet:

  • fromager med ekstra protein
  • kærnemælkssuppe
  • pandekager
  • risengrød
  • hjemmelavet is
  • hjemmelavet proteindrik
  • energitæt vanilje- eller jordbæris
  • klar oksekødssuppe med kød og melboller

Eksempler på mellemmåltider

Koldskål
Koldskål med kammerjunker

Jordbærsuppe
Jordbærsuppe med flødeskum

Bliv glædeligt overrasket over ret nr. 14 på menukortet

Her er nytænkning og innovation omdrejningspunktet, så borgerne får tilbudt spændende retter, der normalt kan være svære at tænke ind i en langtidsplanlægning.

Menuvalg 14, er et spændende udviklingstiltag, hvor uspecificerede retter præsenteres for borgerne. Vi følger med, når det danske køkken udvikler sig, og derfor er den sidste hovedret på menukortet (ret nr. 14) en ny ret hver uge. Udviklingen giver Fælleskøkkenet muligheden for at i højere grad tage hensyn til:

  • Sæson
  • Nye retter/udvikling af eksisterende retter
  • Specialiteter
  • Anvendelse af nye spændende råvarer med videre.

På Fælleskøkkenets produkter har du mulighed for at se holdbarhedsdatoen – bedst før.

  • Bedst før betyder, at maden kan spises efter datoen, dog skal maden vurderes ved at dufte og se efter synlige tegn på; mug, råd, slim, misfarvning.
  • Fælleskøkkenet anbefaler, at du spiser maden indenfor den anførte dato.
  • Vær opmærksom på, om emballage har anbrud eller luftudvikling, så emballagen bulner. Er det tilfældet, skal produktet kasseres og Fælleskøkkenet kontaktes.

Langt de fleste fødevarer skal mærkes med en datomærkning. Enkelte produkter såsom fx salt, behøver ikke.

Der findes to forskellige datomærkninger: ”Sidste anvendelsesdato” eller ”Bedst før” – det der tidligere hed “Mindst holdbar til”. Der er forskel på de to datomærkninger!

Sidste anvendelsesdato

“Sidste anvendelsedato” betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise madvaren, når datoen er overskredet.

Bedst før

“Bedst før” er til gengæld kun en vejledende datomærkning. Hvis madvaren dufter og smager fint efter denne dato, kan den sagtens spises.

Andre regler når emballagen er brudt

Vær opmærksom på, at datoen for både ”sidste anvendelse” og for ”bedst før” er gældende så længe, at madvaren er uåbnet og er opbevaret korrekt.

Efter åbning ændres madens holdbarhed og afhænger herefter af opbevaringsmåden. Efter åbning følges producentens anvisning på produktet.

illustration der forklarer forskellen på sidste anvendelsesdato og bedst før

Hvis Fødevarestyrelsen tilbagekalder produkter, der er leveret gennem Fælleskøkkenet I/S, eller Fælleskøkkenet I/S selv finder fødevare (halv- eller helfabrikata), der kan have en helbredsrisiko for borgerne, som skal spise maden, kontakter Fælleskøkkenet kommunes kvalitetskoordinator for mad og måltider på telefon.

  • Kvalitetskoordinator, Lolland Kommune
  • Gruppeleder Madservice, Guldborgsund Kommune

Efterfølgende sendes en orienteringsmail til kvalitetskoordinator for mad og måltider, som vil sørge for de berørte plejecentre får besked.

Hvis der i den forbindelse er behov for en ny levering af det pågældende produkt, står Fælleskøkkenet I/S for denne.

Ved fejl og mangler kontaktes Fælleskøkkenet.

  • Fejl og mangler forårsaget af plejecentrene, udbedres så hurtigt som muligt for egen regning, hvis centeret ønsker fejl eller mangler udbedret.
  • Fejl og mangler forårsaget af Fælleskøkkenet udbedres, så hurtigt som muligt.
  • Ved fejl og mangler fra Hørkram, kontaktes både Hørkram og Fælleskøkkenet.
    • Husk at oplyse kundenummer ved henvendelse til Hørkram.
Bestilling af mad

Færdigtilberedning af mad

Mad fra Fælleskøkkenet skal serveres kold, opvarmes eller færdigtilberedes.

Nedenfor finder du en generel vejledning til opvarmning af mad samt vejledninger til, hvordan du færdigtilbereder forskellige retter fra Fælleskøkkenet.

Maden fra Fælleskøkkenet leveres i pakker med 3, 5 eller 7 portioner og kan tilberedes direkte i emballagen.

Følgende tilberedningsvejledning kan bl.a. anvendes til combisteamer, varmeluftsovn og husholdningsovn. For alle typer opvarmning og metoder gælder det, at personalet skal være opmærksom på, at forberedelsestiderne kan variere. Dette afhængig f.eks. af temperaturer, produkter og størrelser. Derfor anbefales det at I følger jeres institutions egenkontrol, og at I altid bruger et køkkentermometer til opvarmningen.

Tips til opvarmning af maden:

  • Læs, om retten skal serveres varm eller kold, på emballagen.
  • Saucen og gryderetter kan opvarmes i en gryde for at sprede madduften.
  • Vi anbefaler, at fisk opvarmes til 62 grader.

Generelt om opvarmning

Se varmevejledning *(+ 10 minuter = Paneret produkter bliver bedre, når de færdig opvarmes uden film på de sidste 10 minutter).

  • Forvarm ovnen
  • Prik hul i folien -undtagen hot-fill poser
  • Stil maden ind i et lag
  • Pas på damp ved åbning af ovn og emballage
Komponenter / Produkt Dampovn på 100°C Varmlufts- eller husholdningsovn  på 130°C
Sauce 40 minutter  1 time
Sammenkogt/stuvning 40 minutter  1 time
Suppe 40 minutter  1 time
Kød i skiver                                    (f.eks. oksesteg) 40 minutter 50 minutter
Kød stk.                                            (f.eks. medister) 20 minutter 30 minutter
Kød stk. paneret                            (f.eks. schnitzel)      10 minutter      + *(10 min)         10 minutter         + *(10 min)
Grøntsag kogt 10 minutter 15 minutter
Grøntsag stegt 10 minutter 15 minutter
Fisk dampet 20 minutter 25 minutter
Fisk stegt 10 minutter 15 minutter
Mælkemad 30 minutter 35 minutter
Stegt kartoffel 10 minutter 15 minutter
Gratineret kartoffel 20 minutter 25 minutter
Kartoffelmos 40 minutter 50 minutter
Kartofler, kogte 30 minutter 40 minutter

Få duften af nybagt kage ud til borgeren

Bagevejledning:

  • Tag kagen ud fra fryseren dagen før, og sæt den på køl.
  • Forvarm ovnen til 200° varmluft.
  • Sæt kagen midt i ovnen på en rist.
  • Sænk temperaturen til 180° i almindelig ovn 190°
  • Bag i ca. 25 minutter.
  • Du kan tjekke kagen med en tandstik. Stik tandstikken i midten af kagen, hvis dejen slipper fra tandstikken er kagen færdig.

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Ingredienser til glasur kan købes i Fælleskøkkenets webshop
  • Smørcreme og lignende leveres sammen med kagen.

Få duften af nybagt leverpostej til borgere

Bagevejledning:

  • Tag leverpostejen ud af fryseren dagen før
  • Forvarm ovnen til 200° varmluft.
  • Sæt leverpostejen i vandbad- indtil 1 cm under alubakkens kant.
  • Sæt leverpostejen på en rist i den forvarmede ovn.
  • Bages i ca. 50 minutter.

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Evt. tilbehør er færdiglavet og vil blive leveret sammen med leverpostejen.

Det sidste pift

Fælleskøkkenet anbefaler lidt surt til bag-selv leverpostejen.

Tilberedningsvejledning:

  • Fordel de frosne, forstegte løg og hæld dem ud i en dyb bageplade, max 1 cm, beklædt med bagepapir.
  • Sæt løgene i en forvarmet ovn, gerne varmluftsovn 200°.
  • Vend løgene efter 8 min og steg dem i yderligere 4 min.
  • Vend gerne løgene med lidt salt inden servering.

OBS:

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Alternativt kan løgene steges i lidt olie på en pande ved høj varme under omrøring.

Bagevejledning

  • Tag boller op af fryseren dagen før tilberedelse og tø op i køleskab med afstand imellem og dæk dem med film.
  • Tag boller ud af køleskabet minimum 2 timer før bagning, så de kan hæve.
  • Bag boller i 12 – 15 minutter ved 180 C°
  • Lad bollerne køle i ca. 5 minutter inden servering.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere da ovne varmer forskelligt.
  • Bollerne er penslet.

Tilberedningsvejledning

Gælder for forloren hare, forloren and, farsbrød med porre og farsskinke

  • Tag bakken med farsbrød ud af fryseren dagen før tilberedning, og tø op i køleskabet.
  • Forvarm ovnen på 180 grader.
  • Stil farsbrødet i ovnen og bag i 45 – 50 min
  • Lad farsbrødet hvile ca. fem minutter inden den serveres.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Farsbrødet må ikke genindfryses.
  • Husk at du kan købe kartofler med skræl i webshoppen.

Tilberedning af flæskesteg

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft
  • Pak stegen ud og krydder med salt og laurbærblade.
  • Sæt stegen på en rist og steg i 30 minutter
  • sæt nu temperaturen til 240 grader og steg i yderligere 30 minutter.

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.

Tilberedningsvejledning

  • Forvarm ovnen på 180 grader.
  • Tag oksestegen inklusiv sky fra posen, og læg i et ovnfast fad.
  • Oksestegen steges i ca. 50 min.
  • Lad stegen hvile i ca. fem minutter inden skæres i skiver.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Stegen er fortilberedt
  • Husk du også kan købe kartofler med skræl i webshoppen.

 

Skinken er sous vide tilberedt i Fælleskøkkenet. Dvs. den blot skal glaseres, og varmebehandles før servering.

Tilberedningsvejledning:

  • Forvarm ovnen – 200° varmluft.
  • Pak skinken ud, og dup den tør med køkkenrulle.
  • Smør glasering på skinken.
  • Sæt skinken i midten af ovnen.
  • Sænk temperaturen til 180° varmluft, og steg skinken i ca. 35 minutter.

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.

Hamburgerryggen er sous vide tilberedt i Fælleskøkkenet. Dvs. den blot skal varmebehandles før servering

Tilberedning i gryde:

  • Fyld en gryde med vand og kog op.
  • Tilsæt hamburgerryg i vakuumpose
  • Indstil temperaturen til næstlaveste blus og lad den simre i ca. 30 minutter

Tilberedning i konvektionsovn:

  • Forvarm ovnen på damp
  • Damp hamburgerryggen i vakuumpose i ca. 25 minutter

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere da blus/ovne varmer forskelligt.

Skinken er sous vide tilberedt i Fælleskøkkenet. Dvs. den blot skal varmebehandles før servering.

Tilberedning i gryde:

  • Fyld en gryde med vand og kog op.
  • Tilsæt hamburgerryg i vakuumpose
  • Indstil temperaturen til næstlaveste blus og lad den simre i ca. 30 minutter

Tilberedning i konvektionsovn:

  • Forvarm ovnen på damp
  • Damp hamburgerryggen i vakuumpose i ca. 25 minutter

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere da blus/ovne varmer forskelligt.

Tilberedningsvejledning

  • Tag farsen ud af fryseren dagen før, den skal anvendes, og tø op i køleskab.
  • Fyld en gryde halvt op med vand og kog vandet op.
  • Tilsæt laurbærblade, peberkorn og salt efter smag.
  • Skru ned, så det simrer let.
  • Form kødbollerne, og læg dem i vandet.
  • Lad kødbollerne simre, til de flyder ovenpå vandet.
  • Tag kødbollerne op, og server dem sammen med resten af menuen.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da blus varmer forskelligt.
  • Den rørte fars må ikke genindfryses, hvis den har være tøet op.

Tilberedningsvejledning

  • Tag bakken ud af fryseren dagen før tilberedning, og tø op i køleskabet.
  • Forvarm ovnen på 180 grader.
  • Stil lasagnen i ovnen og bag i 45 – 50 min.
  • Lad lasagnen hvile i ca. fem minutter, inden den serveres.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.

Tilberedningsvejledning

  • Varm panden op.
  • Tilsæt olie, og brun nakkekoteletterne kortvarigt på begge sider ved høj varme.
  • Skru derefter ned til mellemvarme, og steg i 2- 3 minutter på hver side.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da blus varmer forskelligt.
  • Husk at du kan købe kartofler med skræl på webshoppen.

Få duften af stegte frikadeller ud til borgeren

Vejledning

  • Tag farsen ud af fryseren dagen før, den skal anvendes, og lad optø i køleskab.
  • Form farsen til frikadeller, og steg på pande eller i ovn.

OBS!

  • Fælleskøkkenets hjemmerørte far må ikke genindfryses.
  • Der er mulighed for at bestille rå fars, som et frost produkt, når der er frikadeller på menuplanen.
  • Rå fars leveres i 1 kg poser, hvilket svarer til 7 portioner.

Vejledning

  • Forvarm ovnen på 180 grader.
  • Tag rullestegen inklusiv sky fra posen, og læg i et ovnfast fad.
  • Steg i ca. 55 minutter.
  • Lad rullestegen hvile ca. fem minutter, inden den skæres i skiver.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.

Bagevejledning

  • Tag småkagedejen op fra fryseren, og skær i skiver ca. 0,5 cm
  • Læg småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag småkagerne ved 200 grader i 5 – 10 minutter.
  • Afkøl småkagerne på en bagerist.
  • Opbevar småkagerne i en tætsluttende dåse.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.

Få duften af stegte kartofler ud til borgeren

Vejledning

  • Forvarm ovnen til 200° grader varmluft.
  • Ryst posen med kartofler, så olie og krydderier fordeles.
  • Fordel kartoflerne i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir.
  • Sænk ovntemperaturen, og steg kartoflerne ved 180° grader varmluft i ca. 15 minutter.

OBS!

  • Tilberedningstiden kan variere, da ovne varmer forskelligt.
  • Kartoflerne til steg selv kan bestilles, når der er stegte kartofler på menuplanen.

Vejledning

  • Tag medisteren op fra fryseren dagen før, den skal anvendes, og optø i køleskabet.
  • Varm panden op.
  • Tilsæt olie, og brun medisteren på begge sider på panden ved lav varme.
  • Steg i 7 – 10 minutter på hver side.

OBS

  • Tilberedningstiden kan variere, da blus varmer forskelligt.
Tilberedning af mad

Det sidste pift

Det sidste pift er en mulighed for, at tilpasse måltidet efter borgerens ønsker og traditioner, uanset om det morgen, middag, aften eller til mellemmåltiderne.

Forslagene er lavet med forbehold for, at det er forskelligt, hvad Lolland og Guldborgsund Kommuner hver især kan købe i webshoppen.

Se eksempler på det sidste pift nedenfor.

Ostemad

  • Det sidste pift – køb evt. peberfrugt, marmelade eller vindruer på webshop for, at fuldende ostemaden.

Amerikanske pandekager  -fra frost i webshop

  • Det sidste pift – køb F.eks. blandet frugt og skær i tern eller server med honning eller smør.

Ylette eller ymer

  • Det sidste pift – køb evt. musli, ymerdrys, rosiner eller svesker udblødt i appelsinjuice som topping.

Tunmousse

  • Det sidste pift – køb evt. dild eller server med citronbåde, agurkeskiver eller tomat.

Kartoffelmad

  • Det Sidste Pift – køb purløg, bacon, mayonnaise eller spegepølse.

Hamburgerryg

  • Det sidste pift – Køb f.eks. frisk persille, tomater eller peberfrugt.

Stegt kylling med skysauce-persille, kartofler, buketblanding

  • Det sidste pift – serveres med f.eks. syltede asier, agurker eller tyttebær
  • Det sidste pift – lav evt. en mormorsalat i sommerperioden og køb salat, citron, piskefløde, sukker på webshop.

Stegt rødspætte med persillesauce, kartofler, bagte rodfrugter

  • Det sidste pift – erstat evt. bagte rodfrugter med at købe ind til gulerodsråkost – køb gulerødder fintsnittet, citron og rosiner.

Fasanbryst med svampeflødesauce, kartofler, ovnbagt ratatouille

  • Det sidste pift – server med tyttebærsyltetøj og anret maden på fade med krølsalat.

  • Køb kartofler med skræl på webshoppen.
  • Kog kartofler til en kartoffelmad.
  • Steg kartoflerne på panden, og krydder med salt og peber for at varierer menuen.

Her er et par generelle huskeregler ift servering:

  • spørge hvad borgeren kunne tænke sig at spise – hver dag.
  • indtænke hverdagsrehabilitering og vedligeholdelse af kroppen i mad- og måltidssituationen.
  • sørge for at fordele måltiderne jævnt ud over hele dagen, så borgeren når at blive sulten inden næste måltid.
  • Inddrag, hvis muligt, borgeren i at være vært ved et måltid og dække bordet, som skulle de selv have have gæster.
  • Gør forskel på hverdag og weekend.

Fælleskøkkenet anbefaler, at der varieres imellem forskellige serveringsmetoder:

Morgenmad

  • Fadservering på morgenbordet.
  • Morgenmadsbuffet.
  • Tallerkenanretning i spisestue.
  • Tallerkenanretning – hvis borgeren har lyst til at indtage morgenmaden privat.
  • Lav brunch til fødselsdag eller i weekenden.

Pålægsanretning

  • fadservering, når borgeren selv kan, og for at opretholde kroppens fysiske kunnen.
    • tilbehør og det sidst pift skal også være en valgmulighed.
  • pålægsanretning uden pynt.
    • lav tilbehør som borgerne selv kan vælge.
  • pålægsanretning med pynt.
    • lav flotte håndmadder og smørrebrød med pynt.

Varm ret

Fællesspisning

  • Fadservering – når borgeren selv kan, og for at opretholde fysisk kunnen. Tilbehør og det sidste pift skal også være en valgmulighed
  • Tallerkenanretning ved fællesspisning. Det kan opleves som at være på restaurant og at der kredses lidt ekstra.

Mad i egen bolig

  • Tallerkenanretning til borgeren, der har lyst til at spise hos sig selv
    • Husk at varme tallerkenen, så maden ikke opleves kold.

Mellemmåltider

  • Fadservering – når borgeren selv kan, og for opretholdelse af fysisk kunnen.
  • Tallerkenanretning – hvis borgeren ikke selv kan.
    • en tallerkenanretning kan også opleves som at gå på café, hvor man oplever en ekstra service.
  • Mellemmåltiderne svinger meget i karakter, og derfor kan en kop varm kakao med flødeskum, et stykke chokolade eller frugt også serveres i borgerens private rum.

Diæter og kostformer

Fælleskøkkenet laver mad efter anbefalingerne fra den danske institutionskost.

Læs mere om Anbefalingerne for den danske institutionskost

Er du i tvivl, om borgeren får den rette kost? Læs mere i Fælleskøkkenets pjece om Diæter og kostformer

Fælleskøkkenet tilbyder en lang række diæter og kostformer. Nedenfor kan du læse om et udvalg af kostformerne og diæterne samt dagskostforslag til dem.

Udover de nævnte kostformer, tilbyder vi også særlige diæter til:

  • Veganere: Til borgere der ikke spiser animalske produkter.
  • Borgere fra andre kulturer: Til borgere, der ikke spiser animalske produkter, men spiser fisk og fjerkræ.
  • Kræft: Til borgere med kræft, med lille appetit og risiko for underernæring.
  • Demens: Til borgere, der har demens, med og uden risiko for underernæring.

Kost efter aftale

Til borgere, der har specielle behov, og hvor der skal tages særligt hensyn. Kontakt Fælleskøkkenets kundeservice for yderligere vejledning.

Ældrekosten er til borgere, der har en normal appetit, og som anbefales at spise efter anbefalingerne for normalkost 9 MJ.

Måltidsfordeling

3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider

  • Morgenmad 20 -25 %
  • Formiddag 5 – 10 %
  • Middag 20 -35 %
  • Eftermiddag 5 -10%
  • Aften 25 -30 %
  • Sen aften 5 -10 %

Energifordeling på hele dagen (E%)

  • Protein              18 E%
  • Fedt                    40 E%
  • Kulhydrat          42 E%
  • Kostfiber           15- 20 g om dagen

Eksempel på en dagskost

Morgenmad

  • 1 skive rugbrød á 50 g
  • 10 g smør
  • 1 skive ost 45+ á ca. 30 g
  • 10 g jordbærmarmelade
  • 1 glas appelsinjuice

Formiddag

  • 1 glas proteindrik á 2 dl

Frokost

  • ½ sk. rugbrød m. 20 g kyllingebryst, 10 g pestocreme og 15 g syltede peber
  • ½ sk. rugbrød m. 60 g æg og 20 g karrysalat
  • ½ sk. rugbrød m. 20 g stegt grisekam, 15 g agurkesalat og 15 g syltet mandarin
  • 1 gl. mælk eller saftevand á 2 dl

Eftermiddag

  • 75 g gulerodskage med ostecreme
  • 1 kop kaffe/the

Aften

  • 2 dl aspargessuppe
  • 2,5 dl bøf stroganoff
  • 150 g kartofler
  • 100 g dinér bønner
  • 1 gl. vand, mælk, saftevand á 2 dl.

Sen aften

  • 3 stk. småkager
  • 1 kop varm kakao

Diabeteskosten er til borgere, der har diabetes eller hjerte-kar-sygdomme og normal appetit.

Morgenmåltid

  • 50 g havregryn
  • 2 dl minimælk
  • 1 tsk. sukker
  • 25 g trekornsbrød
  • 8 g minarine
  • 20 g ost 30+
  • 15 g peberfrugt
  • 1 glas appelsinjuice (2 dl)

Mellemmåltid

  • 1 glas saftevand (2 dl)
  • 1 skive knækbrød sport (15g)
  • 20 g hamburgerryg
  • 100 g appelsin

Frokost

  • ½ sk. gulerodsrugbrød m. 20 g jagtpølse, 15 g bagt peberfrugte mix
  • ½ sk. gulerodsrugbrød m. 60 g æg, 15 g rejesalat, 10 g citronsky
  • ½ sk. gulerodsrugbrød m. 65 g cremefraiche sild, 2 g kapers
  • 1 glas minimælk  – 2 dl

Eftermiddagsmåltid

  • 75 g marmorkage
  • 1 kop kaffe

Aftensmåltid

  • 2 stk kødboller – 100 g
  • 1½ dl karrysauce
  • 150 g løse ris
  • 100 g ovnbagt ratatouille
  • 200 g æblegrød
  • 1 dl minimælk
  • 1 glas saftevand (2dl)

Sent aftensmåltid

  • ½ sk. gulerodsrugbrød
  • ½ sk. ost 30+  10 g
  • 10 g jordbærmarmelade
  • ½ stk. banan
  • 1 glas saftevand – 2 dl

Småtspisende (SB) ældre har en lille appetit og er i risiko for underernæring. Derfor anbefales det at spise efter anbefalingerne for sygehuskost.

Måltidsfordeling

Det anbefales at spise mange små måltider fordelt over 6 – 8 måltider. Det gør måltiderne nemmere at overskue for den småtspisende.

Ved underernæring kan mellemmåltiderne være et godt redskab i forbindelse med at hjælpe borgeren til vægtøgning.

Hvis borgeren ikke er vant til at spise mellemmåltider, tilpasses det efter den enkelte.

Energifordeling på hele dagen (E%)

  • Protein              18 E%
  • Fedt                    50 E%
  • Kulhydrat          32 E%

Eksempel på en dagskost

Morgenmad

  • 1 dl ymer m.  20 g mysli
  • 2 mariekiks
  • 10 g smør
  • ½ skive ost 45+
  • 1 gl. appelsinjuice

Formiddagsmåltid

  • 1 glas proteindrik (2 dl.) – kan evt. deles

Frokost

  • ¼ sk.  rugbrød m. 60 g æg og 10 g tomatsky
  • ¼ sk. rugbrød m. 20 g rullesteg, 15 g fersken, 15 g drueagurk
  • ¼ sk. rugbrød m. 50 g tunsalat 15 g cornichoner 15 g bagt frugtmix
  • 1 glas sødmælk

Eftermiddag

  • 1 bg energitæt is (ca. 90 g)
  • 1 kop kaffe

Aften

  • 80 g Stegt kyllingebryst
  • 1 dl kyllingeskysauce, beriget
  • 75 g kartofler
  • 50 g broccoli
  • 115 g fromage m. flødeskum
  • 1 gl. saftevand

Sen aften

  • 75 g banankage
  • 1 gl. saftevand (2 dl)

Dysfagi betyder, at du har synke og eller tyggeproblemer.

Det er vigtigt, at du får professionel vejledning til, hvilken dysfagi kosttype netop din borger har behov for.

Se konsistenstrappen her

Blød kost – dagskostforslag

Morgenmåltid

  • 1 dl øllebrød (100 gr)
  • 25 g piskefløde
  • 1 dl sødmælksyoghurt m/appelsin
  • 1 stk banan
  • 1 gl æblejuice (2 dl)

 Formiddagsmåltid

  • 1 glas protino m/ appelsin

Frokost

  • ¼ sk. toastbrød m/ 30 g æg, 10 g mayonnaise, 2 g kapers
  • ¼ sk. toastbrød m/ 20 g kødpølse, 10 g remoulade, 2 g ristede løg
  • ¼ sk. toastbrød m/ 50 g hønsesalat, 15 g ananas, 10 g syltede peberfrugt
  • 1 gl. sødmælk (2 dl)

Eftermiddagsmåltid

  • 70 g energitæt is m/ jordbær
  • 1 kop kaffe

Aftensmåltid

  • 100 g italiensk farsbrød
  • 1 dl skysauce, beriget
  • 125 g kartoffelmos, beriget
  • 50 g romanesco blanding
  • ½ gl saftevand

Sent aftensmåltid

  • 150 g æblesuppe
  • 25 g flødeskum

Gratinkost – dagskostforslag

Tidligt morgenmåltid

  • 1 dl protino regular m/hindbær

Morgenmåltid

  • 200 g øllebrød
  • 50 g piskefløde
  • ½ gl protino regular m/hindbær (1 dl)

Formiddagsmåltid

  • ½ glas sødmælk (1 dl)
  • 65 g citronfromage

Frokost

  • ½ skive rugbrød m/hamburgerryg, italiensk salat
  • ½ skive rugbrød m/æg, tomat
  • 200 g tomatsuppe m/linser

Eftermiddagsmåltid

  •  1 gl hjemmelavet proteindrik (2 dl)

Aftensmåltid

  • 80 g kyllingebryst
  • 1 dl paprikasauce, beriget
  • 125 g kartoffelmos, beriget
  • 50 g broccoli

Sent aftensmåltid

  • 65 g jordbærfromage, småret
  • ½ gl protino regular med vanilje/citron

Cremet kost – Dagskostforslag

Morgenmåltid

  • 1 dl øllebrød
  • ½ dl piskefløde
  • 1 gl hjemmelavet proteindrik (2 dl)

Formiddagsmåltid

  • 1 stk. energitæt is m/ jordbær

Frokostmåltid

  • 300 g kærnemælkssuppe
  • 2 dl jordbærgrød – blendet
  • 50 g piskefløde

Eftermiddagsmåltid

  • 65 g eksotisk fromage
  • 5 g flødeskum
  • ½ gl. hjemmelavet proteindrik (1 dl)

Aftensmåltid

  • 300 g kartoffelsuppe
  • 75 g moccafromage
  • 15 g flødeskum

Sent aftensmåltid

  • 65 g jordbærfromage
  • 5 g flødeskum
  • 1 kop kaffe (1½ dl)

 

Borgere, der lider af enten gluten- eller laktose, får en særlig tilpasset diæt.

Glutenfri dagskostforslag

Morgenmåltid

  • 150 g cheasy yoghurt med jordbær/rabarbar
  • 1 sk. rugbrød – glutenfri
  •  45 g jordbær marmelade
  • 1 stk. appelsin (160 g)
  •  1 gl æblejuice (1½ dl)

Formiddagsmåltid

  • ½ stk. banan
  • 1 gl saftevand (2 dl)

Frokost

  • ½ sk. glutenfrit rugbrød m/50 g makrel i tomat, 10 g mayonnaise, 10 g citronsky
  • ½ sk. glutenfrit rugbrød m/20 g oksesteg, 20 g pickles, 2 g høvlet peberrod
  • 1 stk. hakkebøf m/bløde løg
  • ½ sk. glutenfrit rugbrød
  • 1 gl saftevand (2 dl)

Eftermiddagsmåltid

  •  2 dl frugtsuppe
  •  1 spsk. creme fraiche (10 g)

Aftensmåltid

  • 100 g dampet laks
  • 150 g citronsauce
  • 150 g kogte kartofler
  • 100 g diner bønner
  • 2 dl jordbærgrød
  • 1 dl sødmælk

Sent aftensmåltid

  • 1 sk. glutenfrit rugbrød
  • 45 g buko – skinkeost
  • 15 g rød peber
  • 1 gl saftevand (2 dl)

Laktosefri – dagskostforslag

Morgenmåltid

  • 55 g müsli
  • 2 dl minimælk, laktosefri
  • 1 stk. rundstykke
  • 8 g smørbar, laktose fri
  • ½ stk. æble (55 g)
  • 1 kop kaffe (1½ dl)

Formiddagsmåltid

  • 2 sk. knækbrød frokost
  • 20 g hamburgerryg
  • 1 glas appelsinjuice (2 dl)

Frokost

  • ½ sk. solsikkerugbrød m/20 g hamburgerryg, 10 g grøn asparges, 10 g tomatsky
  • ½ sk. solsikkerugbrød m/20 g rullepølse, 10 g sky, 15 g syltede løg
  • 2 stk. tarteletter (24 g)
  • 1½ dl fiskestuvning (150 gr)
  • 1 glas minimælk, laktosefri (2 dl)

Eftermiddagsmåltid

  • 1 port. æblekage m/ flødeskum (laktosefri) og ribs gele (75 g)
  • 1 kop kaffe

Aftensmåltid

  • 250 g millionbøf
  • 150 g kogte kartofler
  • 100 g broccoli
  • 2 dl mannagrød
  • 1 brev kanelsukker
  • 1 glas saftevand (2 dl)

Sent mellemmåltid

  • 1 stk. appelsin (120 g)
  • 1 sk. gulerodsrugbrød
  • 2 sk. rullepølse (20 g)
  • 1 glas æblejuice (2 dl)

Vegetarisk + æg og mælkeprodukter

Morgen

  • 50 g havregryn
  • 1 ½ dl minimælk
  • 10 g sukker
  • 1 sk. franskbrød
  • 20 g jordbærmarmelade
  • 1 ½ dl appelsinjuice
  • 1 kop kaffe

Formiddag

  • 1 banan
  • ½ gl. hjemmelavet proteindrik fra Fælleskøkkenet

Frokost

  • ½ skive rugbrød m. 30 g æg 10 g mayonnaise og 10 g tomatsky.
  • ½ skive rugbrød m. 60 g selleristeaks og 15 g bagt peberfrugtmix
  • 1 stk. tomattærte
  • 2 dl. saftevand

Eftermiddag

  • 1 sk. fuldkornsknækbrød
  • 20 g marmelade
  • 1 kop kaffe/the

Aften

  • 250 g bagt Auberginegryde
  • 150 g dampet bulgur
  • 100 g Haricots verts
  • 1 gl. vand
  • 200 g jordbærgrød
  • 1 dl. minimælk

Sen aften

  • 200 g kærnemælkssuppe
  • 10 g rosiner

Vegetarisk + æg, mælkeprodukter, fisk og fjerkræ

Morgen

  • 1 1/2 dl. øllebrød
  • 1 dl minimælk
  • 2/2 sk. rugbrød
  • 8 g smør
  • 2 sk. kyllingerulle
  • 1 banan
  • 1 gl. æblejuice

Formiddag

  • 1 digestive kiks
  • 10 g rejeost
  • 1 stk. appelsin

Middag

  • 1/2 sk. rugbrød m. 30 g torskerogn, 10 g remoulade og 10 g citronsky
  • 1/2 sk. rugbrød m. 60 g selleristeak, 15 g bagt peberfrugtemix
  • 1 stk. tomatærte
  • 1 gl. minimælk

Eftermiddag

  • 150 g yoghurt
  • 1 gl. æblejuice

Aften

  • 100 g dampet laks
  • 1 1/2 dl Hollandaisesauce
  • 150 g kartofler
  • 100 g gulerodsmix
  • 200 g cremet grøntsagssuppe
  • 1 gl. minimælk

Sen aften

  • 75 g gulerodsbolle
  • 10 g pålægschokolade
  • 1 kop kaffe

 

Madretter

Om Fælleskøkkenet

Fælleskøkkenets madhåndværkere har mange års erfaring i at tilberede velsmagende og sunde måltider. Det er vores mål, at dine måltidsoplevelser er sunde og velsmagende retter af høj kulinarisk kvalitet. Kvaliteten af vores mad bygger vi op om vores seks værdier i Den gode hverdagsmad – læs mere nedenfor.

Vi er et køkken, der konstant er i udvikling og ønsker at være i tæt kontakt med dig, så vi kan yde bedst mulig service.

Vi er fysisk placeret lige midt i mellem Lolland og Falster, lige der hvor alle de gode råvarer er og gror. Vi er ikke længere væk end et opkald og har et tæt samarbejde med kommunerne, hvor vi i fællesskab arbejder ud fra Fælleskøkkenets madfilosofi.

Medarbejderstab

Fælleskøkkenet har ca. 80 dygtige medarbejdere, som hver dag arbejder med mad og måltider på forskellig vis. Vi er alt lige fra: slagter, ernæringsassistenter, økonomaer, elektriker, chauffører, prof. bachelorer i ernæring og sundhed økonomimedarbejdere, kokke, smørebrødsjomfruer og meget mere.

Syv Køkkenvenner er altid klar med gode råd og vejledninger til mad- og måltidsoplevelsen ude hos jer.

Fælleskøkkenet uddanner løbende medarbejderne, så de har den nyeste viden om mad og måltider.

Vision

Fælleskøkkenet vil være en aktiv del af lokalsamfundet og en aktiv medspiller i udviklingen af råvarer, mad og måltider. Den enkelte borger/kunde, medarbejder og samarbejdspartner oplever sammenhæng i ydelser og tiltag.

Mission

  • Levere sunde velsmagende retter af høj kulinarisk kvalitet
  • Sikre udvikling af Fælleskøkkenet
  • Sikre økonomisk uafhængighed.
  • Fastholde fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Værdier

Mennesket er kernen for Fælleskøkkenet, både når det gælder udvikling i Fælleskøkkenet og i samarbejdet med omverdenen. I hverdagens sprog omsætter vi dette til NIK:

  • Nyttighed
  • Innovation
  • Kreativitet

Forholdet

Vi arbejder på, at forholdet for Fælleskøkkenets personale, der tilbereder maden, og borgeren der spiser maden, skal være trygt. Borgeren, og plejen der håndtere maden for mange borgere, skal til enhver tid vide, at maden er tillavet til den enkeltes diættype og under sikre hygiejniske forhold. Derudover bygger forholdet også på, at et vedkommende forhold opnås, når maden der spises, modsvarer borgerens behov og kan relatere sig til maden der serveres.

Tallerkenen

Det Fælleskøkkenet serverer på tallerkenen skal være veltilberedt. Det betyder at maden er tilberedt af personale med højt fagligt niveau, som kender til retternes karakteristika og tilberedningsteknikker. Her er det ikke blot personalet i Fælleskøkkenet, det kan også være plejen, der håndterer borgerens mad. velsmagende mad skal indeholde de fem grundsmage: salt, sødt, surt, bittert og umami. Derudover betyder velsmagende mad også at maden dufter, giver en god mundfølelse og mætter. Sidst men ikke mindst skal maden anrettes så den ser indbydende ud på tallerkenen og harmonerer borgerens forventninger.

Oplevelsen

Måltidet danner rammen for oplevelsen, af at spise maden og en oplevelse skal være varieret og nærværende. For Fælleskøkkenet er en varieret måltidsoplevelse der hvor man kan skelne måltidet ud fra blandt andet tid på døgnet og årstiden. En variation kan også være smagen af nye retter og smagssammensætninger. En nærværende måltidsoplevelse er omsorg til den spisende via køkkenpersonalet og plejen på centrene, som dækker bord med servietter, lys, blomster eller grene fra vejkanten afhængig af årstiden, tilbereder maden så duften breder sig lifligt i (spisestuen/hjemmet) og anretter maden flot på fade eller tallerkner, klipper purløg til skibberlabskovs eller skære friske citronbåde til den sprøde fiskefilet- ”det sidste pift.”

For mange er måltidet, der hvor man samles i fællesskab, og den spisende skal opleve at plejen tager højde for at skabe en lille pause og gøre måltidet til et højdepunkt, hvor der er tid, ro, samtaler og sanseoplevelser.

Forventningens glæde

Sørg for at beboerne ved, hvad der er på menuen hver dag. Steg løgene, hvis det er hakkebøf, svits karry hvis det er boller i karry, steg selv dag, så beboerne kan dufte menuen.
Skriv menuen med tilbehør op på en tavle eller menukort på bordet.

At være vigtig i eget hjem

Hav dagligt tanke på hvordan beboerne, der kan og vil, aktivt kan give en hånd med i forberedelserne af måltidet. Eksempelvis: Tørre borde af, dække bord, folde servietter, lave bordpynt med aktiviteten, være vært for måltidet og deltage i menuplanlægning.

Måltidets time

Markér at måltidet starter og slutter, f.eks. med at lufte ud, med musik, sang, ”værsgo”, ”velbekomme” eller skift i lysniveau. Lad timen handle om mad, historier og samvær. Er spisestuen et gennemgangslokale, kan det være en fordel at bede om madro i tidsrummet måltidet vare og undgå faglig snak ind over beboerne. Medicin kan også med fordel tages inden måltidet, så sygdom ikke er fokus, men derimod maden og selskabet.

Altid selskab ved bordet

Se til, at der altid er en medarbejder eller frivillig, ved hvert bord som er ansvarlig for måltidet, at der siges værsgo og velbekomme, byder mad og tilbehør rundt, sætter gang i samtalen, hygger, nøder og fortæller om maden, hvis ikke der er en beboer, som ønsker denne rolle. Selvom man ikke deltager aktivt, er det rart at være med i et fællesskab rundt om bordet – ligesom derhjemme.

Sæt årstiden ind på bordet

Årstidens blomster, blade, frugter, grøntsager, krydderier, lægges ud på bordet som pynt og til samtale. Så beboerne kan dufte og se årstiden indefra. Skift ud efter sæson, højtider eller andre specielle lejligheder.
For beboere på skærmede afdelinger kan bordpynt i nogle tilfælde være forvirrende og derfor bør der være fokus på at skabe ro f.eks. med ensfarvede duge eller servietter.

Det sidste pift til maden

Beboerne tilbydes klassiske, velkendte retter med stor fokus på tilbehøret, der kan handles i Fælleskøkkenets webshop. Tilbehøret kan derfor indgå aktivt i måltidet, så sanselighed når ud på centeret- hver ret har sit tilbehør. F.eks. frisk purløg, persille eller dild, hel peberrod, der kan høvles ved bordet, surt/sødt/sprødt med syltede rødbede, agurker eller spejlæg til biksemaden m.m. Anret gerne smørrebrød uden pynt, og send tilbehør rundt ved bordet, så den enkelte kan vælge sit eget tilbehør.

1.januar 2014 åbnede Fælleskøkkenet som et nybygget og moderne produktionskøkken.

Vi er med vores lokale placering i Sakskøbing, det lokale valg for alle på Lolland og Falster. Vi har motorvejen lige uden for vores vinduer, og kan således komme hurtigt rundt på hele Lolland og Falster med nye forsyninger af måltider til både den hjemmeboende kunde, men også til vores plejecentre i begge kommuner.

Fælleskøkkenet drives som et interessentskab. Interessenterne er Guldborgsund kommune, Lolland kommune og Region Sjælland. Disse 3 er ejere af samtlige interessentskabets aktiver og passiver.

Interessentskabet Fælleskøkkenet I/S består af en bestyrelse og en følgegruppe, samt medarbejdere, ledelse osv. Fælleskøkkenet er ejet af Regionen, Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune:

Regionen: 21,7%
Lolland Kommune: 38,9%
Guldborgsund Kommune: 39,4%

Vidste du, at Fælleskøkkenet er en bivenlig virksomhed? læs mere her om bivenlig virksomhed

 

 

Lokale råvarer

Fælleskøkkenet bruger lokale produkter i det omfang, det er muligt, blandt andet:

  • Kød fra lokale landbrug
  • Vildt fra lokalegnen
  • Frugter fra Fejø og Lolland
  • Jordbær fra Tokkerupgård
  • Kyllinger fra Dalbakkegaard

Læs mere om, hvordan Fælleskøkkenet udvælger råvarerne.

Egnsretten Mælkeærter

Den lokale sommerret mælkeærter laves af nye ærter, gulerødder og kartofler. Fælleskøkkenet servere retten med paneret flæsk.

Mælkeærter serveres i en dyb tallerken og anrettes med et drys frisk persille.

Vi er alle – store som små – forpligtiget til at bidrage til at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre gode uddannelser og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Denne dagsorden bygger på, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred og sikkerhed samt internationalt samarbejde er indbyrdes afhængige. Hvor bæredygtighed er et stærkt fokus. Alle har ret til et værdigt liv.

Fælleskøkkenets indsats

Fælleskøkkenet er en lille brik i det store puslespil. Det betyder dog ikke, at Fælleskøkkenet ikke skal forholde sig aktivt til FN’s 17 konkrete verdensmål.

Fælleskøkkenet kan ikke byde ind på alle 17 mål og 169 delmål, men vil arbejde med de mål, som dels giver mening for Fælleskøkkenet, dels har betydning for den nære omverden, og hvor vi kan gøre en forskel. Vi glæder os til at arbejde med de udvalgte opgaver – og er godt på vej med udgangspunkt i Fælleskøkkenets vision.

Fælleskøkkenet arbejder blandt andet med:

  • at sikre optimal ernæring
  • lokale produkter
  • at sikre uddannelse på alle niveauer
  • at bruge vandressourcer fornuftigt
  •  at reducere madspild
  • bivenlig virksomhed

Læs mere i Fælleskøkkenets pjece om FN’s verdens mål og Fælleskøkkenet

Fælleskøkkenet fokuserer og arbejder med madspild som en del af FN’s 17 verdensmål. Det ønsker vi også at fokusere på ude ved jer på plejecentrene. Derfor har vi lavet nogle forslag til, hvordan I kan mindske madspild og bruge madrester. Forslagene er lavet med forbehold for, at det er forskelligt, hvad Lolland og Guldborgsund Kommuner hver især kan købe i webshoppen.

Hvordan kan I bruge madrester:

Brødrester:

  • Arme riddere til morgenmad – køb æg, mælk og sukker i webshoppen
  • Ristet brød til en laksemad med røræg og purløg
  • Ristet brød, køb smør, brie i webshoppen. Server nyristet brød med smør, brie og evt. honning, sirup eller marmelade.
  • Lav brødcroutoner af brødrester til en salat
  • Rugbrød – smuldr rugbrød i en brøddej

Frugtgrød:

  • Brug frugtgrøden som topping på tykmælk, ylette eller skyr sammen med mysli.
  • Lav en mørdejstærtebund og genanvend frugtgrøden og server med creme fraiche.
  • Frugtgrød – køb makroner og fløde, pisk fløden og anret i en lille skål eller tallerken.

Risengrød:

  • klatkager – køb æg, mel og vaniljesukker i webshoppen. Serveres med sirup eller flormelis og marmelade.
  • Server kold risengrød med en varm saftsauce – køb rød saft og maizena eller kartoffelmel på webshoppen.

Kartofler:

  • Ristede kartofler i tern med et spejlæg
  • Kartoffeltern til fyld i æggekage – køb æg, mel, mælk, bacon i tern pynt med friske tomater og purløg i webshoppen.
  • Kartoffelsuppe
  • Kartoffelmos – køb løg, bacon i tern i webshoppen til brændende kærlighed og server med syltede rødbeder og purløg

 

Køkkenvenner er et initiativ, der udspringer af konceptet Den gode hverdagsmad. Køkkenvenner er udviklet i fælleskab mellem Guldborgsund og Lolland Kommuner og Fælleskøkkenet for at mindske afstanden mellem den spisende og Fælleskøkkenet.

Det er ønsket med køkkenvenner at opnå en tæt dialog omkring spørgsmål, der opstår fra maden bestilles, til Fælleskøkkenet slipper maden og lader plejehjemmene stå for det sidste arbejde med tilberedning, anretning og servering – måltidsoplevelsen.

Derfor besøger Køkkenvenner plejehjem og centre 2 gange om året. Her taler vi blandt andet med plejen og køkkenpersonale om tilberedningstekniker, bestillingsprocedurer, anretning, måltidsoplevelsen, nye tilbud fra Fælleskøkkenet og hvis der ellers er spørgsmål, vi endnu ikke har taget højde for. Det er også muligt at ringe og aftale et besøg fra køkkenvenner ved behov.

Når vi alle, Fælleskøkkenet og pleje- og køkkenpersonale på centrene, arbejder for at nå i mål med Den gode hverdagsmad og dermed sikre kvaliteten af mad og måltidsoplevelser for borgerne, er vi sammen med til at øge borgernes livskvalitet. Det kan vi kun lykkes med i tæt samarbejde.

Jordbærsuppe