Kanelsukker giver sødme og aroma til havregrøden.
Smørklatten smører munden, så grøden lettere kommer ned i maven. Samtidig giver smørret mere umamismag, dvs. velsmag og fylde til grøden.
Husk lidt salt i grøden, når den koges – det får den til at smage af mere. For variationens skyld smager det også godt med sukker blandet med kardemomme.
Mælken og fløden balancerer øllebrødens syrlige- og bitre smage og smører munden, så øllebrøden nemmere kommer ned i maven.
Til småtspisende er fløde og sødmælk godt. Til normaltspisende kan øllebrøden serveres med skummet eller minimælk.
Du kan også servere forskellige toppings til grød. Det kan for eksempel være fine tern af æbler, pærer eller anden frugt. Frugt tilfører syrlighed, som giver friskhed til grød.
Æbler og pærer kan have en tyk skræl, som med fordel kan skrælles af.
Hvis du vil undgå, at frugtternene mørkner og bliver kedelige, kan du vende dem i en smule citronsaft.
Jo højere fedtprocent mælkeproduktet har, jo mere cremet er det, og derfor oplever de fleste, at det smager bedre end de magre.
Til syrnede mælkeprodukter kan du, ligesom til grød, servere forskellige slags toppings. Det kan for eksempel være fine tern af æbler, pærer eller anden frugt. Frugt tilfører sødme, som balancerer syrnede mælkeprodukter.
Æbler og pærer kan have en tyk skræl, som med fordel kan skrælles af.
Hvis du vil undgå, at frugtternene mørkner og bliver kedelige, kan du vende dem i en smule citronsaft.
Til brød og boller kan du servere smør, ost og marmelade.
Serverer du marmelade sammen med en stærk eller cremet ost, vil sødmen fra marmeladen balancere ostens styrke og cremethed, og dette kan være med til at give en bedre smagsoplevelse.
Brunch består af mange komponeneter. Ofte er bacon, pølser, røræg og en rest kartofler, som er ristet på panden, en del af brunchen.
Ketchup har god syrlighed og kan balancere både pølserne og den fede og kraftigt smagende bacon. Salt får røræggen til at smage af mere.
Appelsin- eller æblejuice sætter gang i mundvandet, fordi det indeholder godt med syrlighed. Og mundvandet er godt at få sat i gang – det gør, at maden lettere kommer ned i maven.
Hav derfor gerne en lille skål med salt ved siden af, når du serverer blødkogte æg om morgenen.
Læs her, hvad det er godt altid at have på lager i dit køkken.
Savner du inspiration til morgenmaden? Så se siden med morgenmadsopskrifter.