Vælg hvilken kommune, du vil besøge
Madspild er et stort problem i verden. Ca. 1/3 del af alt mad ender i skraldespanden i stedet for at blive spist. Det er ikke kun spild af penge – det er også spild af Jordens ressourcer og giver CO2 udledning til ingen verdens nytte.
Derfor er reduktion af madspild både bæredygtigt og budgetvenligt.
Her på sidens faneblade er der en masse gode råd til, hvordan I kan minimere madspild.
Der er flere gode råd, som du kan bruge for at spare penge og minimere madspild:
Har I godt styr på lageret, undgår I, at der står mad, som bliver for gammelt. Et simpelt redskab er den såkaldte FIFO metode (Først Ind Først Ud).
FIFO-metoden er kort og godt: Det der er sat først ind på hylden, skal først bruges i madlavningen.
Nye varer sættes altid ind bagerst på hylden, og de ting, der står på hylden i forvejen, skubbes frem. På den måde bruger du altid det, der har stået længst tid på hylden.
Bruger du ikke FIFO-metoden, kan det let ende med en masse varer inderst i skabet, der bliver for gamle og derfor må kasseres.
På emballagen til fødevarer kan du finde oplysninger om holdbarheden og korrekt opbevaring.
Sørg for at følge anvisningerne for opbevaring både før og efter åbning, så maden kan holde sig. Hvis fødevaren har været opbevaret forkert, skal den smides ud.
Er datoen for holdbarhed overskredet? Husk at der er forskel på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”.
Bedst før: Fødevaren kan mindst holde sig til denne dato, men kan typisk spises, selvom datoen er overskredet. Du skal bruge dine sanser til at vurderer, om maden stadig er god. Kig, lugt, rør og smag. Er du i tvivl, må du kasserer maden.
Sidste anvendelsesdato: Hvis datoen er overskredet skal maden altid smides ud, da det kan være sundhedsskadeligt at spise den.
Madspild opstår også, hvis der øses for meget mad op, som ikke bliver spist.
Har maden været på spisebordet, skal den kasseres – Lige meget om det har været på tallerkner, i skåle eller på fade.
Det er derfor en god rutine at tænke over, hvor meget mad der serveres på tallerken eller anrettes i skåle.
Så længe maden ikke har været serveret for beboerne, må du gemme den. Det gælder både mad, som står på tallerkener, i skåle eller bakker.
Gode råd:
Tal med hinanden, dagholdet og aftenholdet imellem: Hvordan kan I lave systemer, der gør det nemt at få brugt resterne på lige præcis jeres afdeling? Hvordan I gemmer resterne, har betydning for, hvordan I kan anvende dem igen.
Som udgangspunkt kan alle rester gemmes, men de skal ikke gemmes uden grund. Lav en plan for, hvad madresten skal bruges til, og opbevar den hensigtsmæssigt alt efter, hvordan den skal anvendes.
Er der tid og overskud til det, så lav et fad klar, som dagholdet kan sætte direkte i ovnen, eller skær resterne af kødet i tern, fx skinken, så den er lige til at komme i en frokostsalat for dagholdet.
Sæt tydelige sedler på alt, hvad der er i fryseren med indhold, dato og årstal. Undgå at overfyld fryseren, og husk løbende at få brugt de madvarer, som fryses ned.
Grønsager fryser bedst, hvis de er tilberedt, dvs. kogt eller stegt. Grøn salat kan ikke fryses. Hvis du fx har en rest friske champignoner eller gulerødder, så får du det bedste resultat, hvis du tilbereder dem, inden du fryser dem.
Når grønsagerne tør op igen, har de mistet deres sprødhed. Det er derfor bedst at bruge dem i sovs eller supper. De har stadig masser af smag!
Rester fra det varme måltid kan ofte anvendes til frokosten dagen efter i fx en pålægssalat eller til et mellemmåltid.
Resterne kan bruges som de er eller laves om til nye retter. Det giver en god variation på frokostbordet, hvis der ind imellem er en lille rest – måske som en lun ret. Mange laver fx biksemad, hvis der er steg og kartofler tilovers. Og der er mange andre muligheder. Se alle vores reste-opskrifter.
På plejecentrene er det som regel aftenvagterne, der har ansvar for det varme måltid. Det vil derfor være aftenvagternes opgave at få resterne pakket væk på en ordentlig måde og at få videregivet besked om resterne til dagvagterne, som så kan anvende dem til frokost.
Hvis I har en hel ret tilovers, kan den fryses og serveres som den er en anden dag.
Mange rester kan holde sig mere end en dag i køleskabet – eller de kan fryses.
Sådan skal du optø:
Ligesom I kan hjælpe hinanden, når I gemmer rester fra dag til dag i køleskabet, så kan I også hjælpe hinanden, når I fryser rester. Kød og kartofler kan skæres i tern, inden det fryses og gemmes som en specifik rest til biksemad. Så kan den tages direkte fra fryseren og anvendes med det samme.
Når du anvender rester, kan det være, at beboerne synes, de får det samme mad flere gange i træk. Ved at lave en plan kan du fordele resterne over flere dage og måske undgå, at beboerne ”genkender” maden. Du kan også prøve at anvende resten på en nye måde, så du laver en ny ret.
De fleste madvarer kan sagtens holde sig to-tre dage i køleskabet. Sørg dog for at få dem brugt næste dag eller dagen efter, så du ikke pludselig mister overblikket over, hvad der er i køleskabet.
Hvis jeres afdeling laver en madplan, vil det give jer et godt overblik.
Madplanen fungerer bedst, hvis den hænger på en opslagstavle, hvor alle kan se den. Inddrag også gerne beboerne, hvis de har lyst.
Her er et eksempel på, hvordan I kan holde overblik over rester og hvad de kan bruges til:
Her er en samling opskrifter, hvor du nemt kan få brugt jeres rester.
Måltidshåndbogen er til dig, der arbejder i Omsorg i Randers Kommune.