Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Undgå madspild

Hvad er madspild?

Madspild er et stort problem i verden. Ca. 1/3 del af alt mad ender i skraldespanden i stedet for at blive spist. Det er ikke kun spild af penge – det er også spild af Jordens ressourcer og giver CO2 udledning til ingen verdens nytte.

Derfor er reduktion af madspild både bæredygtigt og budgetvenligt.

Her på sidens faneblade er der en masse gode råd til, hvordan I kan minimere madspild.

Gode indkøbsråd

Der er flere gode råd, som du kan bruge for at spare penge og minimere madspild:

  • Udpeg to eller tre personer, der er ansvarlige for at bestille varer hjem. Det gør det lettere at holde overblikket over, hvad der mangler, hvad der er på lageret i forvejen og hvor meget I plejer at bruge. På den måde undgår I at købe mere, end I har behov for.
  • Tjek skabe, skuffer, fryser og køleskab, inden du handler. Så undgår du at købe varer, som du allerede har nok af på lager.
  • Pas på med tilbud. De kan være fristende, især hvis du kan spare mange penge. Men husk fornuften og spørg altid dig selv: Får I det brugt?

Hold styr på lageret

Har I godt styr på lageret, undgår I, at der står mad, som bliver for gammelt. Et simpelt redskab er den såkaldte FIFO metode (Først Ind Først Ud).

FIFO-metoden er kort og godt: Det der er sat først ind på hylden, skal først bruges i madlavningen.

Nye varer sættes altid ind bagerst på hylden, og de ting, der står på hylden i forvejen, skubbes frem. På den måde bruger du altid det, der har stået længst tid på hylden.

Bruger du ikke FIFO-metoden, kan det let ende med en masse varer inderst i skabet, der bliver for gamle og derfor må kasseres.

Kend datomærkningerne

På emballagen til fødevarer kan du finde oplysninger om holdbarheden og korrekt opbevaring.

Sørg for at følge anvisningerne for opbevaring både før og efter åbning, så maden kan holde sig. Hvis fødevaren har været opbevaret forkert, skal den smides ud.

Er datoen for holdbarhed overskredet? Husk at der er forskel på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”.

Bedst før: Fødevaren kan mindst holde sig til denne dato, men kan typisk spises, selvom datoen er overskredet. Du skal bruge dine sanser til at vurderer, om maden stadig er god. Kig, lugt, rør og smag. Er du i tvivl, må du kasserer maden.

Sidste anvendelsesdato: Hvis datoen er overskredet skal maden altid smides ud, da det kan være sundhedsskadeligt at spise den.

Anretning kan minimere madspild

Madspild opstår også, hvis der øses for meget mad op, som ikke bliver spist.

Har maden været på spisebordet, skal den kasseres – Lige meget om det har været på tallerkner, i skåle eller på fade.

Det er derfor en god rutine at tænke over, hvor meget mad der serveres på tallerken eller anrettes i skåle.

  • Spørg evt. ind til, hvor mange stykker mad borgerne vil have til frokost eller hvor mange kartofler, de kan spise til aften osv.
  • Sæt gerne skåle med mad på bordet, men overfyld dem ikke. Brug hellere mindre fade og skåle som løbende fyldes op med flere kartofler og mere sovs fra gryderne på komfuret eller bakkerne fra ovnen.

Afrydning – gode råd

Så længe maden ikke har været serveret for beboerne, må du gemme den. Det gælder både mad, som står på tallerkener, i skåle eller bakker.

Gode råd:

  • Når du pakker maden væk, så sørg for at bruge egnet emballage, så f.eks. kagen eller pålægget i køleskabet ikke bliver tør.
  • Skriv tydelige sedler på rester af mad med indhold og dato, så dine kollegaer kan se, hvad det er, og hvor længe det kan holde sig.
  • Vær opmærksom på fødevarehygiejnereglerne for nedkøling. Se tretimers reglen her.
  • Tjek temperaturen i køleskabe og frysere, så maden opbevares ved de korrekte temperaturer.

Gem og brug madrester – fælles rutiner

Tal med hinanden, dagholdet og aftenholdet imellem: Hvordan kan I lave systemer, der gør det nemt at få brugt resterne på lige præcis jeres afdeling? Hvordan I gemmer resterne, har betydning for, hvordan I kan anvende dem igen.

Som udgangspunkt kan alle rester gemmes, men de skal ikke gemmes uden grund. Lav en plan for, hvad madresten skal bruges til, og opbevar den hensigtsmæssigt alt efter, hvordan den skal anvendes.

Sådan gemmer du rester i køleskabet

  • Pak resterne væk i original emballage, i en plastikbøtte med låg eller i en frysepose, der kan lukkes.
  • Sæt et klistermærke på eller skriv på posen, så der tydeligt står indhold og dato.
  • Skriv en seddel eller fx en gul post-it på køleskabsdøren: “Der er tre skiver forloren hare fra i aftes. Ulla og Erik kunne særlig godt lide det – så de vil sikkert gerne have det til frokost.” Eller: “Der er skinke fra onsdag aften. Lav fx en skinkesalat med mayonnaise, cremefraiche, lidt sennep, hakket løg og syltet agurk”.

Er der tid og overskud til det, så lav et fad klar, som dagholdet kan sætte direkte i ovnen, eller skær resterne af kødet i tern, fx skinken, så den er lige til at komme i en frokostsalat for dagholdet.

Sådan gemmer du rester i fryseren

Sæt tydelige sedler på alt, hvad der er i fryseren med indhold, dato og årstal. Undgå at overfyld fryseren, og husk løbende at få brugt de madvarer, som fryses ned.

Grønsager fryser bedst, hvis de er tilberedt, dvs. kogt eller stegt. Grøn salat kan ikke fryses. Hvis du fx har en rest friske champignoner eller gulerødder, så får du det bedste resultat, hvis du tilbereder dem, inden du fryser dem.

Når grønsagerne tør op igen, har de mistet deres sprødhed. Det er derfor bedst at bruge dem i sovs eller supper. De har stadig masser af smag!

Varmt kan blive til koldt

Rester fra det varme måltid kan ofte anvendes til frokosten dagen efter i fx en pålægssalat eller til et mellemmåltid.

Resterne kan bruges som de er eller laves om til nye retter. Det giver en god variation på frokostbordet, hvis der ind imellem er en lille rest – måske som en lun ret. Mange laver fx biksemad, hvis der er steg og kartofler tilovers. Og der er mange andre muligheder. Se alle vores reste-opskrifter.

Selv en lille rest kan strække langt

På plejecentrene er det som regel aftenvagterne, der har ansvar for det varme måltid. Det vil derfor være aftenvagternes opgave at få resterne pakket væk på en ordentlig måde og at få videregivet besked om resterne til dagvagterne, som så kan anvende dem til frokost.

Hvis I har en hel ret tilovers, kan den fryses og serveres som den er en anden dag.

Mange rester kan holde sig mere end en dag i køleskabet – eller de kan fryses.

Sådan skal du optø:

  • Tag de frosne rester ud af fryseren en dag før, de skal bruges.
  • Tø resterne op i køleskabet, gerne på nederste hylde.
  • Husk at lægge kødet i en skål, så der ikke løber vand ud på de andre madvarer i køleskabet.

Ligesom I kan hjælpe hinanden, når I gemmer rester fra dag til dag i køleskabet, så kan I også hjælpe hinanden, når I fryser rester. Kød og kartofler kan skæres i tern, inden det fryses og gemmes som en specifik rest til biksemad. Så kan den tages direkte fra fryseren og anvendes med det samme.

Madplan giver overblik

Når du anvender rester, kan det være, at beboerne synes, de får det samme mad flere gange i træk. Ved at lave en plan kan du fordele resterne over flere dage og måske undgå, at beboerne ”genkender” maden. Du kan også prøve at anvende resten på en nye måde, så du laver en ny ret.

De fleste madvarer kan sagtens holde sig to-tre dage i køleskabet. Sørg dog for at få dem brugt næste dag eller dagen efter, så du ikke pludselig mister overblikket over, hvad der er i køleskabet.

Hvis jeres afdeling laver en madplan, vil det give jer et godt overblik.

Madplanen fungerer bedst, hvis den hænger på en opslagstavle, hvor alle kan se den. Inddrag også gerne beboerne, hvis de har lyst.

Plan over rester

Her er et eksempel på, hvordan I kan holde overblik over rester og hvad de kan bruges til:

Mindre madspild

Hvad kan du ellers gøre for at undgå madspild?

Læs gode råd her.

Fornuftigt madtilbud

Hvad er er fornuftigt madtilbud, hvor økonomien kan hænge sammen og beboerne stadig tilbydes lækker mad med valgmuligheder?

Læs forslag til tilbud her.