Årstidsfejring og mærkedage: Vinter

Mærkedage

Julekalender, pakkekalender, drillenisser, julehygge

  • Bage pebernødder og julekager
  • Spise risengrød med hvidtøl/saftevand
  • Æbleskiver m. gløgg
  • Risengrød
  • Klip/lav julepynt, guirlander
  • Find en egnet julekalenderbog og læs et kapitel højt hver dag

Adventsfejring: De fire søndage op til juleaften: læs mere om, hvad advent er

  • Adventskrans
  • Print sange eller find sangbøgerne frem, og syng julesalmer sammen

11. december: Santa Luciadag: Læs om Luciadag og traditionen bag her.

  • Der kan laves Luciabrød til eftermiddagskaffen. Her kan beboerne hjælpe med at bage.
  • Inviter børnehave/skole til at gå Lucia-optog.
  • Pynt med lys/LED-lys.

Julefrokost.

  • Server sild, flæskesteg, julemedisterpølse, tarteletter, fiskefilet med remoulade, varm leverpostej med bacon og champignons, lune frikadeller, øl, sodavand og kold snaps.
  • Steg evt. selv flæskestegen fra bunden, så duften kan sprede sig i køkkenet
  • Pynt med nisser, gran og hjerter
  • Print sange eller find sangbøgerne frem, og syng julesalmer sammen

24. december: Juleaften: Med julen fejrer vi Kristi fødsel. Før kristendommen blev indført fejredes julen for at glædes over at året vendte mod lysere tider.

  • Fortæl hvor ordet jul kommer fra?
  • Server andesteg med diverse tilbehør som fx brune kartolfer, skysauce og rødkål. Til dessert ris a la mande med kirsebærsauce.
  • Beboerne kan hjælpe med til at skrælle kartofler og dække et hyggeligt julebord.
  • Se julegudstjeneste i TV
  • Hvordan fejrede beboerne jul i deres barndomshjem? – hvilke særlige traditioner havde de?
  • Lavede de julegaverne selv?
  • Syng julesalmer og -sange
  • Pynt et juletræ og lad de bedst gående danse omkring det

31. december: Nytårsaften. I aften fejrer vi årets sidste dag ifølge det gregorianske kalenderår, der blev indført i Danmark 1. marts år 1700.

  • Server torsk med tilbehør fx sennepssovs, kartofler og kogte grøntsager som ærter, gulerødder og blomkål. Til dessert kransekage.
  • Beboerne kan hjælpe med at skrælle kartofler og dække et festligt nytårsbord.
  • Se dronningen nytårstale
  • Se 90 års fødselsdagen på DR 1
  • Snak om beboernes bedste nytårsaftener

Bordet

Gran, nelliker i appelsiner,

Hvis der er sne udenfor, tag lidt ind i et fad og lad beboerne mærke sne på hænderne

Lyskæder

Festligt nytårspynt til nytårsaften.

Find månedens blomst til bordet:

  • Små tulipaner i pyntemos
  • Julestjerner

Rummet

Lad rummet emme af dufte:

Brug en vandforstøver til at give det ægte gran et sprøjt, så det dufter over det hele.

Hæng appelsiner med nelliker, som I evt. laver sammen, op rundt omkring.

Mærkedage

Vi starter i mørke og tænder lys sammen

Sang/Afspillet musik:

  • Sne flokke kommer vrimlende
  • I sne står urt og busk i skjul.

Andre samtaleidéer:

Hvad synes du, er en dejlig ret at servere i januar?

Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.

Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner: Torsk, kål, rødbeder, torskerogn, selleri, vinterporrer

Bordet

Hvis der er sne uden for, så start eller slut måltidet med at hente et stort fad med nyfalden sne.  Anret evt. isdesserten eller det udskåret frugt i fadet med sne og send fadet rundt.

Find månedens Blomst til bordet:

  • Erantis – hvis vi er heldige
  • Tulipaner

Rummet

Tænd LED-batterilys rundt om bordet, og lad lyset være dæmpet, når beboerne kommer til måltidet . Det kan skabe en særlig magisk rituel stemning. Vær dog opmærksom på, at demensramte beboere skal føle sig trygge.

Mærkedage

2. februar: Kyndelmisse: Lysmesse, når halvdelen af vinterhalvåret er gået.

  • Syng “Det er koldt derude”
  • Hvilken vinter er den koldeste, som du kan huske?
  • Fejre Kyndelmisse med boghvedepandekager og æbleflæsk
  • Tænde lys
  • Bag æble-kanelmuffins med kyndelmisseæbler

14. februar: Valentins Dag: Kærlighedens dag, som er en amerikansk tradition, der langsomt vinder frem i Danmark.

  • Pynt op med hjerter
  • Tal om kærligehedsbreve – Hvem har du været mest forelsket i i dit liv?
  • Syng kærlighedssange

Fastelavn: Festen før fasten op til påske. Festen hvor man skræmmer vinterens mørke ånder væk.

  • Bag fastelavnsboller til eftermiddagskaffen. Det spreder en skøn duft. Beboerne kan måske hjælpe med at bage?
  • Udklædning og slå katten af tønden – inviter evt. pårørendes børn
  • Lav Fastelavnsris og pynt riset med kager til kaffen eller andet tilbehør.
  • Læs højt før måltidet om fastelavns historie og skikke – Fastelavnsdagene har navne efter mad: Fastelavnssøndag – flæsk/kød, Fastelavnsmandag – flæsk/kød, Hvidetirsdag – hvid mad, mælk med hvedeboller, æggesøbe, pandekager, Askeonsdag – første dag i fasten
  • Syng “Fastelavn er mit navn”
  • Hvornår var du sidst klædt ud?
  • Hvordan holdt man Fastelavn, da du var barn?
  • Har du nogensinde vundet en udklædningskonkurrence?

Pandekagedag: 1. tirsdag efter fastelavn: Pandekagedagen er oprindeligt en kristen tradition. Tidligere skulle man faste i 40 dage op mod Påsken. I disse 40 dage måtte man hverken spise hvidt mel, mælk eller sukker. For at tømme lagrene for disse råvarer inden fasten indførtes pandekagedagen.

Andre samtaleidéer:

Syng med beboerne i den mørke tid. Det giver liv at få sin stemme luftet.

Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.

Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner: Rosenkål, torskerogn, kålrabi, grød, Fastelavnsboller .

Bordet

Plant vintergækker i en potte midt på bordet og lad dem langsomt vokse op, så I kan følge dem hver dag.

Pynt:

Små kolde grene med knopper på.

”Indholdet” fra Tønde-slagning.

Mange hjerter til Valentins dag,- eller lad kærlighedsdagen vare hele ugen.

Find månedens blomst til bordet:

  • Vintergæk
  • Erantis

Rummet

Læg et lammeskind på ryggen af et par stole, – så de pludselig føles anderledes bløde.