Skip to main content

Bliv en del af måltidshåndbogen - læs mere her

Hvad er Måltidshåndbøgerne?

Maaltidshaandbog.dk og Minmaaltidshaandbog.dk er online opslagsværker om mad, måltider og ernæring til ældre mennesker. Håndbøgerne indeholder alt fra madopskrifter til inspiration om håndtering af måltider, pårørende, ernæring, hygiejne, bæredygtighed og meget mere.

Maaltidshaandbog.dk: Er et redskab for mad- og plejeprofessionelle, der arbejder med ældre fx på plejecentre

Minmaaltidshaandbog.dk: Henvender sig direkte til ældre hjemmeboende borgere.
Et godt værktøj

Hvorfor er måltidshåndbøgerne et godt værktøj?

Måltidshåndbogen samler alle kost- og ernæringsfaglige materialer og anbefalinger på et sted. Fordi den løbende bliver opdateret med de nyeste anbefalinger, er den aktuel for plejepersonale at slå op i og blive klogere på kost og ernæring. Samtidig er den skrevet i et sprog og visualiseret med billeder og videoer, som gør det let at forstå de ernæringsmæssige budskaber.

De kommuner, der bruger måltidshåndbøgerne, fortæller, at de undgår at printe pjecer og andre ernæringsmaterialer, da de blot kan henvise personale og borgere til Måltidshåndbøgerne. Det gælder også ift opskrifter, som der er mange af i måltidshåndbøgerne målrettet både personale, pårørende og borgere.

De visuelle materialer i Måltidshåndbogen er meget velegnet til undervisning af personale, elever og studerende.
Brug af håndbøgerne

Hvad bliver måltidshåndbøgerne brugt til?

Vi har spurgt de kommuner, der bruger måltidshåndbøgerne, hvad de bruger bøgerne til. Her er nogle af svarene:

"Undervisning af grupper af ældre, som er i risiko for underernæring/proteinmangel (ældre der er tilknyttet aktivitetstilbud). Her har vi brugt mange af materialerne omkring protein til mellemmåltider samt morgenmadsplakat, i supplement med attrapper."


"Undervisning af egne kolleger som fysioterapeuter, ergoterapeuter, aktivitetspersonale og forebyggende sygeplejersker i forhold til træning og ernæring. Her her har vi blandt andet brugt e-læring, dysfagi-film samt materialer omkring protein fra måltidshåndbogen."

"Undervisning af studerende og elever, hvor e-læring, dysfagi-film samt materialer omkring protein fra måltidshåndbogen er benyttet."
Vil i være med I netværket?

Skal din kommune også være med?

Syv kommuner og fælleskommunale køkkener er allerede med i måltidshåndbog-netværket. Hver kommune har deres egen indgang til håndbøgerne og deres eget afsnit i begge bøger. Derudover deltager de i 3-4 årlige netværksmøder, hvor der dels bliver sparret kommunerne i mellem i forhold til brug af bøgerne og ønsker til videreudvikling af bøgerne bliver vendt og besluttet.

Der er plads til flere i netværket, hvis din kommune også vil være med.

“Vi oplever siderne som meget anvendelige og synes derfor, at endnu flere skal have gavn af dem.” Citat af deltager i netværket

Læs rammeaftalen for Måltidshåndbøgerne her
Sådan bliver i en del af nætværket

Sådan bliver I en del af Måltidshåndbøgerne

Måltidshåndbøgerne er ejet af: Caroline Boutrup: 4076 8613 / caroline.boutrup@live.dk og Helge Hundahl: 2325 0134 / helge@actualweb.eu

Kontakt os, hvis I har spørgsmål til måltidshåndbøgerne eller ønsker at blive en del af fællesskabet om bøgerne og få jeres egen kommunale version.

Hvad koster det?

Pris for oprettelse er et engangsbeløb på 30.000 kr. ex. moms. Derudover koster det 30.680 kr. eks moms pr. år (1. juni – 31. maj) til den fælles drift og udvikling af siden. Prisen justeres årligt ift, hvor mange deltagere, der er i netværket. Jo flere, jo billigere er driftsomkostningerne for den enkelte.

Læs mere i rammeaftalen for måltidshåndbøgerne
Se eksempler på indhold i håndbøgerne