Når en borger flytter ind på et plejecenter, er der mulighed for at tilkøbe en kostpakke. En kostpakke dækker den enkelte borgers ernæringsmæssige behov og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Maden til beboerne på Randers kommunes plejehjem tilberedes i et tæt samarbejde mellem plejecentrene og Madservice Kronjylland.
Hvad tilbereder Madservice Kronjylland.
Ca. 25 % af maden tilberedes af Madservice Kronjylland. Det er primært dele af middagsmaden, som kød, sovs, supper og desserter. Her til kommer mange forskellige diæter og specialkost.
Hver uge er der mulighed for at vælge mellem 12 forskellige menuer.
Hvad tilberedes på plejecentrene?
Alle dagens øvrige måltider (mindst 75 %) tilberedes på de enkelte plejecentre.
Plejecentrene tilbereder tilbehøret til det varme måltid, f.eks. kartofler, kartoffelsalat, kartoffelmos, ris, gulerodssalat, agurkesalat, kogte grøntsager m.m. Der er mulighed for at bestille råt kød, som så tilberedes i køkkenerne på plejecentrene.
Derudover tilberedes tilbehør til supper og desserter som f.eks. flutes, brød, flødeskumspynt, råcreme, kammerjunkere m.m.
Der er stor forskel på de enkelte plejecentre om det varme måltid serveres til middag eller om aftenen.
Kostpakken indeholder alle dagens måltider og udvalgte drikkevarer. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af mad og væske, fordeles måltiderne på 3 hovedmåltider og 2-5 mellemmåltider efter behov. Kostpakken tager altid udgangspunkt i beboerens behov og ønsker.
Inspiration til mellemmåltider kan findes HER
Henvendelse til Madservice Kronjylland kan ske på telefon 8915 8650
Mandag til torsdag mellem kl. 8-15 og fredag mellem kl. 8-14
Eller på mail
madservice.kronjylland@randers.dk
Køkkenet er lukket i weekenden og på helligdage.