Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Kost til ældre i Randers Kommune

Raske ældre med normal appetit

Det anbefales at spise efter anbefalingerne for Normalkost og at følge De officielle kostråd og Råd om mad og drikke, når du er over 65 år.

Maden skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker den ældres behov. Mand der spiser med fyldt tallerken og broccoli ud ad ørerne

Behovet for vitaminer og mineraler mindskes imidlertid ikke tilsvarende med alderen, mens behovet for protein er lidt større. Anbefalingerne for næringsstoffer skal derfor opfyldes gennem et mindre fødeindtag, hvilket stiller krav om en højere næringsstoftæthed end i Normalkosten og med særligt fokus på de proteinrige fødevarer.

Fødevarer med et højt indhold af ’tomme kalorier’ som fx sukker, fedt og alkohol bør begrænses.

 

Kilde: Den nationale kosthåndbog 

I Randers Kommune tilbydes ældre på plejecenter og ældre i eget hjem primært en kost, hvor der er øget indhold af energi og protein. Denne kostform fra Madservice Kronjylland kaldes fuldkost. Fuldkosten tager udgangspunkt i anbefalinger til sygehuskost, hvor der er et højere indhold af protein og af fedt (som en effektiv energikilde) og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber end kosten til raske ældre.

Den er valgt, fordi borgere på plejecentre er i risiko for dårlig ernæringstilstand samt uplanlagt vægttab. Mand der kæmper med at spise to ærter

Derfor er det vigtigt at være opmærksom hvis appetitten nedsættes, fx i forbindelse med sygdom, depression, sengeleje eller fysisk handicap. Under de omstændigheder bør ældres kost følge principperne i Kost til småtspisende. Denne kostform vil også kunne bestilles via Madservice Kronjylland og kaldes kost til småtspisende.

I kost til småtspisende vil fedtindholdet være højere end i fuldkosten, og portionerne mindre så borgerne kan overskue måltidet og stadig få dækket deres behov.

Man kan finde mere viden, praktiske råd og vejledning, når du hjælper ældre der er småtspisende HER

Find  materialer som kan udleveres til borgere og pårørende HER

 

Nogle ældre kan have problemer med at tygge, synke og spise almindelig mad. Det kan for eksempel skyldes forskellige neurologiske sygdomme, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.

Disse ældre har derfor behov for mad med tilpasset konsistens. tallerken med blød mad

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte ældres funktionsniveau og behov. Den rette konsistens, smag og udseende er helt afgørende for, om den ældre får spist og drukket nok.

Kost og væske med tilpasset konsistens er baseret på de samme principper som Kost til småtspisende.

Der er 3 niveauer af konsistens:

  • Blød
  • Gratin
  • Cremet

Se forklaringer af de 3 konsistenser HER

Kost i blød og gratin kan bestilles hos Madservice Kronjylland. Cremet kost kan ikke bestilles hos Madservice Kronjylland. Men man kan opnå en cremet konsistens ved at tilsætte f.eks. fløde eller fortykkelsesmiddel til gratinkonsistensen.

VIGTIGT – man skal altid kontakte områdets ernæringsspecialist ved ændringer i konsistens.

 

Ved behov for en special diæt, f.eks.Ung mand med stor mave

  • Nyresygdom
  • Mave-tarmsygdom
  • Overfølsomhed/allergi
  • Hjertekarsygdom
  • Diabetes
  • Energireduceret

kontaktes områdets ernæringsspecialist, da der ofte vil være behov for individuel diætbehandling.

Find kontakt til ernæringsteamet HER.