Event: Tag protein med – inspirationstur
“Tag protein med”-inspirationstur – hvordan og hvorledes?
Baggrund: Eventen, der stammer fra Ærø kommune, går ud på, at de borgere, som går til genoptræning, får muligheden for at smage på forskellige fødevarer, som er nemme at medbringe til træning.
Indhold kort: ”Tag protein med” bliver bygget op som en inspirationstur, hvor borgerne undervejs skal træne for at smage på de forskellige ting. Eventen kan både afholdes i forbindelse med, at man har borgere til genoptræning eller som et særskilt arrangement.
Formål:
- Borgere som modtager genoptræning, bliver gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at man får noget at spise/drikke i forbindelse med træningen. Dette gør sig både gældende for dem som har/ikke har haft et uplanlagt vægttab.
- Borgerne går derfra med forslag til, hvad de kan medbringe som det lille måltid, der kan være godt at spise i forbindelse med træning.
Målgruppe:
- Borgere som modtager genoptræning,
- Andre som benytter sig af træningssalen i det tidsrum, hvor eventet foregår.
Hent drejebogen for Tag protein med – inspirationstur-event her.