Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Kvalme

Kvalme

Sygdom og medicin kan medføre kvalme. Men også psykiske faktorer som stress, ængstelse, spænding og depression kan føre kvalme med sig.

Kvalme kan betyde meget lille appetit og dermed en ernæringsmæssig risiko. Derfor er det vigtigt at forsøge at fjerne kvalmen, så den ældre får sin appetit tilbage.

Gode råd mod kvalme

Kvalmestillende medicin kan blive nødvendig. Du kan også gøre flere ting for at mindske den ældres kvalme:

  • Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
  • Fordeling af måltiderne over så mange timer på døgnet som muligt forebygger kvalme.
  • Sørg for en ordentlig siddestilling under måltidet.
  • Ved at spise langsomt og tygge maden grundigt kan kvalme og ubehag undgås.
  • Et syrligt bolsje, en pebermyntetablet eller tandbørstning kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og dermed forhindre kvalme i at opstå.
  • Kulsyreholdige drikke (i særdeleshed cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende og tåles i reglen bedre end andre drikkevarer.
  • Dårligt indeklima kan give kvalme. Sørg derfor for udluftning af stuen før måltidet.
  • Kolde måltider tåles nogle gange bedre end varme.
  • Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme og er bedst til at forebygge opkastninger.

De gode råd kommer fra Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den danske institutionskost.

Væk appetiten

Der er flere ting, du kan gøre for at vække borgerens  appetit ved kvalme.

Læs idéerne her.

Pårørende

Hvordan kan du inddrage pårørende, der ønsker at hjælpe?

Læs mere om pårørende her.