Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Hønsesalat

Når du laver hønsesalaten, vil der sprede sig en duft af stegte champignoner og bacon fra køkkenet. Overvej hvornår du laver hønsesalaten, og om du kan bruge duften til at vække beboernes appetit.

Hønsesalaten kan du servere til en skive brød eller kiks, og er perfekt både til frokosten og det lille lækre mellemmåltid.

Sådan gør du:

  1. Lav en portion grunddressing til pålægssalat.
  2. Steg champignonskiverne i lidt smør på en pande.
  3. Steg baconskiver sprøde – evt i ovnen. Det dufter også!
  4. Afkøl bacon og skær det i tern.
  5. Skær det kogte/stegte høne-kyllingekød i tern.
  6. Bland champignon, bacon og kylling i dressingen.
  7. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  8. Lad eventuelt hønsesalaten trække i køleskab i 30-60 minutter.
  9. Pynt med purløg og eventuelt bacontern.

OBS: Til beboere med tykke/synkebesvær skal ingredienserne blendes eller hakkes fint og blandes med dressingen.

Du kan med fordel udportionere hønsesalaten i små glas, så den er klar til at blive serveret med det samme, når du skal bruge et mellemmåltid.

Næringsindhold i hønsesalat

hoensesalat

 

 

 

Ingredienser

Der er til ca. 10 anretninger

  • 1 portion grunddressing
  • 200 g kogt eller stegt hønsekød (også kylling kan bruges)
  • 100 g champignon i skiver
  • 25 g smør
  • 2 skiver bacon (35 g)
  • 1 tsk salt (3 gr)
  • 1 tsk peber ( 3 gr)
  • 1 spsk citronsaft ( 5 gr)

Pynt

  • 2 spsk. purløg (5 g)
  • evt lidt bacontern

Mindre madspild

Har du modtaget mere mad, end beboerne kan spise?

Overvej, om der er noget, der kan gemmes og bruges til en pålægssalat.