Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Kursus: E-læring

E-læringskursus Grib Stafetten!

Grib Stafetten! er et kompetenceløft, der er udviklet som en del af satspuljeprojektet MET: Mere ernæring i træning.

Målgruppen for kurset:  Trænende personale som fx ergo- og fysioterapeuter.

Kort om kurset: Kompetenceforløbet Grib Stafetten! findes både i en fysisk version, en virtuel version i form af et e-læringsforløb.

Her på siden kan du tilgå det virtuelle e-læringsforløb. Det tager ca. 1 time at gennemføre.

Gå til Grib Stafetten e-læringsforløb

Kompetenceløftet er første skridt på vejen

Kompetenceløftet er første trin i et samlet koncept, der skal sikre forankring af nye praksisser i hverdagen. Her er konceptets 3 vigtige trin:

Trin 1: Fælles viden og sprog: Kompetenceløft
Trin 2: Arbejdsgange: Plan for brug af indsatserne
Trin 3: Fastholdelse: E-læring til nye medarbejdere, tovholdere deltager i netværk

Når I gennemfører komptenceløftet, er det vigtigt på forhånd at have taget stilling til og planlagt, hvordan I vil ændre jeres arbejdsgange og fastholde den nye læring efterfølgende.

Hvorfor et kompetenceløft?

De trænende medarbejdere er dem, der genoptræner ældre borgere efter en indlæggelse eller et sygdomsforløb.

Ældre mister ofte megen muskelstyrke og -masse i forbindelse med en indlæggelse. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at de får tilstrækkelig med mad og af den rigtige slags, når de skal genoptræne. Ellers er det svært at genopbygge musklernes masse og styrke.

Det giver derfor rigtig god mening at klæde de trænende medarbejdere på til også at have øje for borgernes ernæringsmæssige behov i forbindelse med genoptræningen.

Her er et par citater fra trænende medarbejdere, der har gennemført kompetenceforløbet:

”Vi har fået et fælles sprog for arbejdet med ernæring”.

”Jeg skal ikke være mini-diætist, men jeg har et ansvar for borgerens bredere sundhed”.

”Det er tydeligere nu, hvad min rolle er – hvad kan jeg selv, og hvornår skal der en diætist til”.

Hvorfor er ernæring vigtigt i genoptræning?

Læs her, hvorfor det er så vigtigt at tænke ernæring med, når ældre borgere skal genoptrænes.

Om MET

MET er et satspuljeprojekt, der gennem udvikling af forskellige redskaber hjælper medarbejdere i praksis med at få mere ernæring i træning og dermed undgå underernæring og muskeltab blandt ældre, der genoptræner.

Projekt MET er et samarbejde mellem Odense, Ærø, Assens og Langeland Kommune.

Læs mere om MET her