MHB

Når man har diabetes, er ernæring en vigtig del af behandlingen. Det man spiser, kan være med til at forebygge og behandle de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med diabetes. Det gælder både for de akutte udsving i blodsukkeret og de kroniske senkomplikationer, der kan forekomme.

2 typer af diabetes

Man skelner mellem to typer af diabetes – type 1 og type 2.

Type 1: Kroppen producerer ikke selv insulin, og man er derfor nødt til at indsprøjte den livsvigtige insulin i kroppen. Her kan det, man spiser, være med til at stabilisere blodsukkeret.

Type 2: Kroppen formår ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen, og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Målet er her at sænke blodsukkeret.

Ved begge typer af diabetes er det godt at have fokus på mængden og typen af kulhydrat, der indtages samt måltidsmønster. Det er en fordel, at beboeren med diabetes spiser flere små måltider i løbet af dagen, så blodsukkeret holdes stabilt.

Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.

Materialer om forebyggelse af gener og følgesygdomme

KL og Sundhedskartellet har udviklet en række foldere, infografikker og videoer, som fagprofessionelle kan bruge til borgere, der har diabetes. Materialerne sætter fokus på, hvordan borgerene kan forebygge gener og følgesygdomme.

Se materialerne her

Kostanbefalinger til beboere med diabetes

I hovedtræk er kostanbefalingerne de samme for type 1 og type 2. Har beboeren en normal appetit, kan de officielle kostråd til 65+ danskere følges.

Nogle beboere med diabetes vil i perioder være småtspisende, mens andre vil være overvægtige. Her er det nødvendigt at tage højde for kostråd, der er tilpasset dette.

Hvis blodsukkeret ikke er velreguleret, ligger meget højt eller hvis der sker ændringer/udsving ud over det sædvanelige, skal du altid kontakte beboerens egen læge eller evt. en klinisk diætist, hvis I har sådan en til rådighed i kommunen.

Den småtspisende med diabetes

Principperne for den småtspisende med diabetes er:

Mere fedt og protein.
Færre kostfibre.
Øg sukkerindholdet i kosten, HVIS det er medvirkende til, at beboeren spiser og drikker mere.
Øg antallet af måltider til 7-8 måltider om dagen efter behov og appetit.
Kontakt altid beboerens egen læge eller kliniske diætist, hvis den småtspisende beboer med diabetes taber sig.

Den overvægtige med diabetes

Principperne for den overvægtige med diabetes er:

Højt indtag af kostfibre
Højt indtag af protein
Max 10 g fedt pr. 100 g i kød og pålæg
Max 17 g fedt (30+) pr. 100 g i ost
Max 0,7 g fedt i mælk og syrnede mælkeprodukter
Spis efter slanketallerkenmodellen
Max 5 g fedt i dressing og sovs
Sukkerfrie drikke
Vejning

Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.

Slanketallerkenmodellen

Anret, så der er 50 % grove grøntsager, 25 % kød og 25 % kartofler/ris/fuldkornspasta

Fysisk aktivitet og diabetes

Generelt er fysisk aktivitet godt for ældre beboere med diabetes. Fysisk aktivitet er med til at bibeholde muskelmasse længst muligt.

Samtidig er fysisk aktivitet en vigtig faktor i forhold til at kunne stabilisere blodsukkeret. Det skyldes, at fysisk aktivitet får blodsukkeret til at falde.

Send derfor gerne beboeren afsted til de motionsaktiviteter, som I har på jeres plejecenter, hvor vedkommende vil passe ind.

Er det ikke muligt, så tag eventuelt kontakt til jeres ergoterapeut eller fysioterapeut for at se, om de kan komme med gode forslag.

Inspiration til et sundere liv

Til borgere, der har diabetes type 2 tilbyder Syddjurs Kommune forløbet Træn Livet via AGS i Tirstrup.

Vil du vide mere om diabetes?

Du kan læse meget mere om diabetes på diabetesforeningens hjemmeside.

Diabetes