Vælg hvilken kommune, du vil besøge
Når man har diabetes, er ernæring en vigtig del af behandlingen. Det man spiser, kan være med til at forebygge og behandle de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med diabetes. Det gælder både for de akutte udsving i blodsukkeret og de kroniske senkomplikationer, der kan forekomme.
Man skelner mellem to typer af diabetes – type 1 og type 2.
Type 1: Kroppen producerer ikke selv insulin, og man er derfor nødt til at indsprøjte den livsvigtige insulin i kroppen. Her kan det, man spiser, være med til at stabilisere blodsukkeret.
Type 2: Kroppen formår ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen, og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Målet er her at sænke blodsukkeret.
Ved begge typer af diabetes er det godt at have fokus på mængden og typen af kulhydrat, der indtages samt måltidsmønster. Det er en fordel, at beboeren med diabetes spiser flere små måltider i løbet af dagen, så blodsukkeret holdes stabilt.
Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.
KL og Sundhedskartellet har udviklet en række foldere, infografikker og videoer, som fagprofessionelle kan bruge til borgere, der har diabetes. Materialerne sætter fokus på, hvordan borgerene kan forebygge gener og følgesygdomme.
I hovedtræk er kostanbefalingerne de samme for type 1 og type 2. Har beboeren en normal appetit, kan de officielle kostråd til 65+ danskere følges.
Nogle beboere med diabetes vil i perioder være småtspisende, mens andre vil være overvægtige. Her er det nødvendigt at tage højde for kostråd, der er tilpasset dette.
Hvis blodsukkeret ikke er velreguleret, ligger meget højt eller hvis der sker ændringer/udsving ud over det sædvanelige, skal du altid kontakte beboerens egen læge eller evt. en klinisk diætist, hvis I har sådan en til rådighed i kommunen.
Principperne for den småtspisende med diabetes er:
Principperne for den overvægtige med diabetes er:
Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.
Anret, så der er 50 % grove grøntsager, 25 % kød og 25 % kartofler/ris/fuldkornspasta
Generelt er fysisk aktivitet godt for ældre beboere med diabetes. Fysisk aktivitet er med til at bibeholde muskelmasse længst muligt.
Samtidig er fysisk aktivitet en vigtig faktor i forhold til at kunne stabilisere blodsukkeret. Det skyldes, at fysisk aktivitet får blodsukkeret til at falde.
Send derfor gerne beboeren afsted til de motionsaktiviteter, som I har på jeres plejecenter, hvor vedkommende vil passe ind.
Er det ikke muligt, så tag eventuelt kontakt til jeres ergoterapeut eller fysioterapeut for at se, om de kan komme med gode forslag.
Du kan læse meget mere om diabetes på diabetesforeningens hjemmeside.
Kosten for ældre med diabetes skal medvirke til at opnå stabile blodglukoseværdier igennem døgnet, indenfor eller så tæt på normalområdet som muligt. Kosten skal desuden medvirke til en normalisering af blodets indhold af fedtstoffer, for dermed at forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer.
Der anbefales:
Generelt vil vi gerne appellere til, at brugen af saftevand nedsættes til alle beboere. Tilbyd vand, mælk, kærnemælk, te og kaffe. Til beboere med diabetes skal der tilbydes kunstig sødet saftevand.
Saftevand er ikke særlig lødigt og tager meget god plads for anden god ernæring. Gør en indsats for det hos vores nye beboere, som ikke er vant til saftevand morgen, middag og aften.
Kilde:kosthandbogen.dk
Måltidshåndbogen er til dig, der arbejder med mad, måltider og ernæring på et plejehjem i Kolding Kommune.
Kostkonsulent Kathrine Ringvad,
51832403, katr@kolding.dk
Find vores plejehjem her:
Kolding Kommune.