Det sociale måltid

Gode rammer i form af en rolig stemning i rummet og nærvær om bordet er nogle af de vigtigste ingredienser for, at måltidet bliver til en stjernestund for de ældre. Det kan være en udfordring, når du har travlt og mange ting, du skal nå.

Hvert plejecenter er unikt og beboersammensætningen ligeså. Ikke alle idéer passer ind og kan lade sig gøre alle steder. Heldigvis er der ikke kun én rigtig måde at skabe god stemning til måltidet på.

Læs mere her på siden om, hvordan du kan være med til at skabe ro om måltidet og en god og hjemlig stemning om bordet.

Tag udgangspunkt i dine beboeres behov, og hvad der kan lade sig gøre hos jer.

Hop til info:

Bordplan

Tænk tilbage på sidste gang du sad til bords og hyggede dig over en middag med gode venner eller familie. Smagte maden godt? Hvor længe blev du siddende?

Overvej nu om du ville have spist ligeså meget og havde siddet der ligeså længe, hvis de andre om bordet havde været fremmede eller mennesker, som du ikke følte dig så forbundet med.

Vi mennesker spiser ofte mere, når vi spiser sammen med andre – og særligt sammen med andre, som vi kender godt og holder af.

Omvendt spiser vi ofte mindre, hvis vi ikke bryder os om stemningen og det sociale samvær om bordet.

Måltidet bliver en bedre oplevelse for beboerne og får dem til at spise mere, hvis beboere, der har et godt forhold til hinanden, placeres tæt på hinanden ved spisebordet.

Kommer der nye beboere, kan det være en idé at kigge på, om deres sociale status og livshistorie matcher nogle af de andre beboeres.

Vi mennesker ønsker ofte at sidde sammen med andre, der ligner os selv. Det kan være, at vi har fælles interesser, fælles hobbyer, eller at vi kommer fra samme by.

Det vigtigste i forhold til placering af beboere er, at den enkeltes ønsker til, hvordan han eller hun vil sidde ved måltidet, så vidt muligt opfyldes.

Ønsker en beboer at sidde alene, er det vigtigt, at vedkommende ikke isoleres fra fællesskabet, men placeres med ryggen mod væggen, så vedkommende kan kigge ud i rummet og se de andre beboere

Beboere med særlige behov og udfordringer skal hjælpes diskret

Særlige behov og udfordringer

Ældre på plejecentre kan nogle gange være så dårlige, at de ikke længere kan styre bestik og mad. Det kan være forbundet med stor skam ikke at kunne spise ”ordentligt”.

Disse ældre kan vælge at være hurtigt færdige med at spise for at undgå at udstille sig selv mere end højst nødvendigt. De får en dårlig måltidsoplevelse og når ikke at spise nok mad.

Andre beboere ved bordet kan miste appetitten, hvis en medbeboer spiser uappetitligt.

Giv hjælp til dem med behov

Det er derfor yderst vigtigt at yde ekstra hjælp til beboere, der har svært ved at spise selv under måltiderne og nøje overveje, hvor de skal sidde.

Beboere, der har brug for hjælp til at spise, skal sidde ved siden af dig eller en kollega, så I kan være der under hele måltidet.

Det sociale måltid

Værtskab

God stemning ved bordet med dig som tovholder.

Som måltidsvært har du ansvaret for måltidets forløb.

Byd velkommen

Beboerne føler sig velkomne og set af personalet, når du eller en kollega byder dem velkommen i en positiv tone i spiserummet. Hvis de ældre er lang tid om at samle sig i spiserummet, kan du tilbyde de først ankomne noget at drikke.

Markér, at måltidet starter

Når alle sidder ved bordet, kan det være hyggeligt at markere, at ”nu skal vi spise” med for eksempel en fælles sang, et stykke velkendt musik eller en lille historie. En historie kan for eksempel handle om maden eller andet, som får de ældres opmærksomhed. Det skaber nærvær, fokus og samvær om maden og det forestående måltid.

Præsenter maden

Det en god idé, at du sætter dig ind i menuen, inden du præsenterer den. Så ved du, hvad du serverer og kan besvare eventuelle spørgsmål fra beboerne. At fortælle, hvad der er menuen er med til at skærpe appetitten og understrege fællesskabet omkring måltidet. Maden må gerne beskrives, præsenteres og snakkes om på en indbydende og appetitvækkende måde. Det er nemlig med til at skabe forventning, lækkersult og glæde ved måltiderne.

Forventningens glæde er stor

Forventningens glæde har stor betydning for oplevelsen af mad og måltider. Særligt for ældre, der kan have lille eller manglende appetit, kan det være en god idé at skabe forventning til måltidet for at vække appetitten og sætte gang i mundvandet.

Pauser

Hvis der er flere retter mad, kan det være en idé at der går lidt tid mellem hver ret. Pauserne kan give plads til snak og forventning til næste ret. Med pauser varer måltidet også længere, hvilket kan betyde mere mad i maven.

Hjælp beboere, der har særlige behov

Beboere med nedsat funktionsevne eller demens har særligt brug for hjælp under måltidet for, at både de selv og de andre ved bordet får en god måltidsoplevelse.

Det en god idé, at du sætter dig ind i menuen, inden du præsenterer den. Så ved du, hvad du serverer og kan besvare eventuelle spørgsmål fra beboerne.

Vær omhyggelig og positiv i din præsentation af maden og undgå ligegyldighed og negativitet overfor maden.

Når maden roses, oplever beboerne at den smager bedre. Positive tillægsord om maden skærper appetitten og kan betyde, at der ryger en ekstra mundfuld ned.

Hvis nogen brokker sig over maden, smitter det og har omvendt effekt på maden. Dvs. beboerne kan hurtigt blive enige om, at det ikke smager godt og spiser mindre.

Et måltid handler ikke kun om at spise mad. Det handler i høj grad også om at være sammen med andre i et socialt fællesskab og dele en oplevelse sammen. Stemningen om bordet og hvem man sidder sammen med, betyder meget for den enkeltes oplevelse af måltidet.

Samtale skaber samvær

Snak og samtale over bordet er også en stor del af et vellykket måltid. For ældre mennesker med svækket hukommelse og hørelse, kan det være svært at deltage eller holde gang i samtalen om bordet. Samtidig kan der være mange demente beboere, der ikke kan følge med i samtalen.

Her er din rolle som ansat vigtig. Hvis du har tid og overskud til at sætte samtalen i gang og få den til at flyde, kan du gøre en stor forskel for beboernes oplevelse af måltidet.

Nedenfor er der idéer til, hvordan du kan være med til at gøre måltidet til en god social oplevelse for beboerne. Pluk i idéerne efter, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der passer ind på din arbejdsplads.

Idéer til samtaleemner

  • Maden: Fortæl beboerne, hvad det er de spiser og få en snak om opskrifter, egnsretter, madbestilling i næste uge, menuer, yndlingsretter, traditioner ved højtider osv.
  • Kendte mennesker: Måske er der nogle sjove, opsigtsvækkende, spændende personligheder i lokalområdet, som alle kender, som I kan snakke om? Måske er der sket noget nyt i Kongehuset, blandt kendte skuespillere eller i sportsverdenen?
  • Beboernes liv: Der er mange oplagte emner, som det ofte er let for beboerne at tale om, fx børn, børnebørn, hvor beboerne tidligere har boet, hvad de har oplevet, arbejdsliv, rejser. Samtale om disse ting er også med til at gøre beboerne til hele mennesker i hinandens og egne øjne.
  • Skævt indslag: Bring evt. et overraskelsesmoment ind i måltidet – fx noget sjovt hårpynt, vild neglelakfarve, noget sjov og anderledes bordpynt. Idéen er at overraske og skabe samtale.
  • Fælles oplevet film, historie, anekdote: Start måltidet op med en historie, en sang eller andet, der samler beboernes opmærksomhed og markerer, at nu starter måltidet. Hvis du vælger at gøre dette, er det et oplagt samtaleemne efterfølgende under måltidet.

Sådan skaber du en god samtale

  • Husk at tiltale alle: Det er vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Derfor er det godt at huske at tiltale alle undervejs i måltidet.
  • Hjælp til indbyrdes snak: Hvis en beboer stiller dig et spørgsmål om fx et sportsresultat, så spørg de andre beboere, om nogen af dem kender svaret. På den måde hjælper du beboerne med at skabe kontakt til hinanden.
  • Lad beboerne hjælpe hinanden med at følge med: Det kan være med til at styrke båndene mellem beboerne, hvis én der hører godt hjælper sin sidemand til at følge med i samtalen ved at fortælle, hvad der tales om.
  • Styr samtalen, hvis nødvendigt: Der kan opstå ubehagelige relationer mellem beboere, hvor nogle mobbes af andre. Du har ansvaret for at styre samtalen og sætte kammertonen. Det kan du gøre ved at markere, hvis der kommer et emne på banen, som der ikke skal snakkes om under måltidet.
  • Tavshed er også OK: Det kan være hårdt arbejde at holde gang i samtalen hele tiden. Det er helt i orden, at der også opstår pauser ind imellem. Nogle beboere har det måske også rart med, at der er lidt madro ind imellem.

Undgå at tale om disse ting

Nogle emner eller måder at tale på, er ikke gode for det sociale liv omkring måltidet.

  • Husk at tale til beboerne – ikke om beboerne: Det kan være let at komme til at snakke om beboerne ansatte imellem. Det er dog ubehageligt at blive omtalt i 3. person, mens man er tilstede. Aftal evt. et tegn, som I kan give hinanden, hvis én af jer kommer til at omtale en beboer som hun eller han i stedet for Grethe og Børge.
  • Internt arbejdssnak: Snak mellem ansatte om arbejde, vagtplaner osv. kan hurtigt opfattes som snak henover hovedet på beboerne og understreger samtidig, at de ældres liv og hjem blot er jeres arbejdsplads. Det er ikke frugtbart for det gode måltid.
  • Sygdom: Det mindsker appetitten at snakke om sygdom og skavanker og understreger de ældres dødelighed, det de ikke kan og alt det, de skal have hjælp til.
  • Bleer: Det er helt forbudt, upassende og uværdigt at tale om bleer under måltidet. Det udstiller de ældre og deres manglende renlighed og bør kun tales om i enerum plejer og beboer imellem.

Du kan opleve en konflikt mellem dig og en beboer, hvis han eller hun for eksempel ikke vil ind i spisestuen eller ikke sidde på sin sædvanlige plads.

Der kan også opstå konflikter mellem beboerne omkring bordet. Den kan ske, hvis for eksempel én af beboerne irriterer de andre ved at spørge om det samme igen og igen, eller hvis en beboer ikke vil hjælpe en anden.

Den slags konflikter opstår typisk, fordi beboeren ikke kan overskue situationen eller ikke kan huske, hvor han/hun plejer at sidde.

Vær professionel

Det er vigtigt, at du reagerer professionelt og ikke personligt. Du skal ikke tysse eller sige ”Kan du ikke huske, at…” eller ”Du plejer da…”, hvis du ved, at beboeren ikke kan huske.

I stedet kan du prøve at:

  • Motivere beboeren ved at tale om den mad, I skal spise.
  • Aflede de irriterede beboere ved at tale om maden og spørge, om nogen kan huske mors frikadeller eller noget helt andet, som kan holde samtalen i gang.

Inddrag beboerne

Når du inddrager de ældre i måltidsplanlægningen, er der mindre risiko for, at der opstår konflikter. Læs mere om inddragelse.

Værtsskab

Servering og anretning

Herunder er en række gode råd til, hvordan du serverer mad for ældre på plejehjem.

Når appetitten er lille, kan mad i store mængder virke for overvældende for de småtspisende beboere og hæmme deres appetit yderligere. Det er lettere at overskue mad i små mængder.

Vær derfor opmærksom på at servere små portioner. Er nogle mere sultne, kan de jo altid få en ekstra portion.

Bugnende fade med mad kan virke overvældende. Det er en god idé, også i forhold til madspild, ikke at øse al maden op på fadene på én gang, men at fylde fadene lidt ad gangen.

Mad, der ikke har været ude på bordene kan gemmes og bruges dagen efter.

Sådan kan du minimere madspild

Hvis du vil reducere madspild, er det en god ide kun at sætte den mad på bordet, som beboerne faktisk kan spise.

Du kan aldrig vide præcis, hvor meget det er, og der skal selvfølgelig være mad nok.

En god rutine kan være at spørge ind til, hvor mange stykker mad, de vil have til frokost eller hvor mange kartofler, de kan spise til aften osv.

Det kan også udspringe af en snak omkring aftenens ret under eftermiddagskaffen; ”I aften skal vi have skinke med grønlangkål, kan du lide det Mona?”

Nogle steder kan det være en god idé at anrette maden på serveringsfade af porcelæn. Andre steder er det en bedre løsning for beboerne, at du tallerkenanretter maden.

De beholdere, som mad leveret udefra kommer i, er ikke egnede til servering, det gælder også enkeltportioner med diæter.

En indbydende, pænt anrettet tallerken med flere farver stimulerer synssansen og øger de ældres appetit. Brug gerne grøntsager, salat og tilbehør med farver som pynt.

Vær dog opmærksom på, at demensramte ældre omvendt let kan blive forvirrede af for mange farver. Tag derfor altid udgangspunkt i den enkelte ældre og vedkommendes konkrete situation.

Synssansen er meget vigtig for appetitten. Ser mad lækkert og indbydende ud og er anrettet flot med mange farver, er appetitten langt større, end hvis det ser kedeligt og trist ud.

Se gode råd til anretning i videoen her:

Ingen serverer hovedret og dessert samtidig derhjemme. På samme måde skal der også være en lille pause mellem de forskellige retter på plejecentret.

Afrydning, mens beboerne stadig sidder ved bordet, signalerer, at deres tilstedeværelse er uønsket, og at måltidet kun er et spørgsmål om hurtig “affodring”.

Måltiderne er for mange beboere på plejecentre dagens højdepunkter, så der er ingen grund til at få dem hurtigt overstået.

Proteindrik anrettet som dessert

Inddragelse af de ældre

For mange ældre er det værste ved at blive ældre de 3 hed’er: Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Når du inddrager de ældre i måltidsforberedelser, komme du samtidig de tre hed’er i møde. Inddragelsen giver den ældre følelsen af at være en del af fællesskabet, det bryder hverdagens rutiner og giver dem mulighed for at bidrage og yde til fællesskabet. For mange betyder inddragelse derfor en øget livskvalitet.

Pårørende

Det er ikke kun beboere, der kan inddrages. Se her hvordan du kan inddrage de pårørende.

At hakke, skære, skrælle og røre i gryde sender alle signaler via føle-, syns-, og høresansen om, at der er mad på vej. Det vækker altså sanserne og dermed appetitten. Så en gevinst ved at få de ældre aktiveret i madlavning, borddækning eller anden måltidsforberedelse er, at de opdager, der er et måltid på vej og får tid til at glæde sig.

Derfor betyder det noget og giver mening, hvis du har mulighed for at inddrage beboerne i madlavning og måltidsforberedelse.

Hvor og hvordan kan de ældre inddrages?

Der er flere steder og måder, du kan inddrage beboerne i dagens måltidsforberedelser. Præcis hvordan beboerne på din arbejdsplads skal inddrages, afhænger af flere faktorer. Så det er en vurdering fra dig og dine kollegaers side. I de følgende afsnit er der forskellige idéer, I kan plukke fra.

Hvert menneske er unikt, så der findes ikke én måde at inddrage beboerne på, der passer til alle. Her er 6 forskellige tilgange:

1. Identitet – giv beboeren mulighed for at sætte sit eget præg på retten. Spørg hvordan beboeren selv plejede at lave denne ret. Dette understøtter følelsen af identitet og selvstændighed.

2. Måltidet som gave – måltidet er en gave, beboerne enten kan give eller modtage som tegn på omsorg. Inddrag beboerne som medvært og giv dem muligheden for at give maden til de andre. Husk at nævne de beboere, der har været med til måltidsforberedelserne. Det giver en følelse af stolthed og nytte.

3. Det fælles måltid – her er fokus på samværet rundt om bordet. Det er fællesskabet, der er i centrum. Du kan hjælpe det på vej ved at faciliterer samtale og evt inddrage bordryttere, årstidens højtider, skåle med beboerne, synge en fælles sang osv.

4. Sansningen mad – her handler det om at dufte, smage, lytte og mærke maden. Denne slags sansninger kan vække minder, der ellers er glemt. Så fyld rummet med dejlig duft, lad beboerne hjælpe med at smage til. Du kan også facilietere en fælles aktivitet som fx at skrælle æbler, rulle pebernødder eller lignende.

5. Mad som erindring – Skab lyst til maden gennem minder. Din opgave er atprøve at skabe minder gennem dialog om maden, fx egnsretter, højtider, barndomsminder om, hvordan de plejede at lave frikadeller i barndomshjemmet osv. Denne tilgang kan understøttes, hvis I har gamle artefakter som fx duge og porcelæn til rådighed.

6. Mad som beskæftigelse – Inddrag beboerne i måltidsforberedelserne, så du får dem til at fæle sig nyttige. Det kan afhjælpe rastløshed, kedsomhed og være en måde at beboerne kan vise deres kompetencer på.

Hver arbejdsplads er indrettet forskelligt, så det er ikke sikkert, at alle 4 “rum” er en mulighed, der hvor du arbejder. Tag nedenstående som inspiration og vær kreativ, når du plukker i idéerne.

Bagkøkkenet

Her foregår madlavningen primært. Her skal de ældre ikke være alt for svækkede, hvis de skal deltage, da der er varme gryder, kogeplader, skarpe knive og en varm ovn. Det de fx kan hjælpe med her er:

  • Røre i gryde
  • skrælle og hakke
  • Smage på råvarer og mad
  • Hjælpe med at pakke varer ud
  • Vaske hænder

Køkkenøen

Hvis der er en køkkenø, er det et oplagt sted at møde beboerne og samtidig holde dem væk fra bagkøkkenet, hvis det er for farligt for dem. Her kan inddragelse bestå i:

  • Du kan byde på en kop kaffe
  • Hakke og skrælle
  • Smage på maden
  • Læse opskriften
  • Samtale om processerne

Ved spisebordet – aktive

Her kan beboerne sidde ned, så også dårligt gående kan være med. Du kan sætte dig ved siden af og inddrage dem med:

  • Folde servietter
  • Hakke og skrælle
  • Nippe jordbær
  • Bælge ærter

Ved spisebordet – tilskuere

Nogle beboere er så svækkede, at de ikke kan inddrages direkte med opgaver. De kan stadig få glæde af at være med på sidelinjen. De kan fx:

  • Drikke kaffe
  • spise småkager
  • Sidde med en skræller i hånden ved siden af andre, der skræller
  • Se på din aktivitet
  • Snakke evt ud fra bordryttere, bordpynt osv.

Skabelon til inddragelse

Du kan bruge nedenstående skabelon (print den her) til at forberede dig på, hvor og hvordan du kan inddrage beboerne i måltidsforberedelserne.

Billede af skabelon

De ældre kan også inddrages ved at indsamle pynt som fx blomster, sten, grene og kogler til bordet.

Det kan være, når de ældre går træningstur med en ansat eller en lille tur med en pårørende. Det vækker glæde at se “sin” pynt på bordet senere og skaber også grobund for en samtale.

Der findes forskellige køkkenmaskiner og remedier, der kan gøre det lettere at inddrage beboerne, så de enten kan give en hjælpende hånd ved tilberedning af mad og mellemmåltider, eller som de kan samles om, som eksempelvis vaffeljernet.

Nogle apparater er dyrere end andre. Pluk i idéerne og tag udgangspunkt i dine beboere, og hvad der vil kunne fungere hos jer.

Vaffeljern, pandekagebager og æbleskivepande til el

Så kan I lave vafler, pandekager og æbleskiver ved bordet sammen med beboerne. Det spreder en god duft, som kan vække appetitten, og så bidrager det til hyggeligt samvær.

Æggekoger

Så kan I koge æg ved bordet og serverer friskkogte æg. Kog gerne blødkogte æg et par gange om ugen eller i weekenderne som en del af morgenmaden. Fordelen ved en æggekoger er, at den passer sig selv, alt imens du kan passe dine beboere.

Brødrister

Så kan I riste brød, og duften kan sprede sig til beboerne, og skabe appetit.

Bord-kogeplade

Med den kan de ældre sidde og røre i en gryde og hjælpe med madlavningen på den måde.

Rivejern med el

Så beboerne kan hjælpe med at snitte og rive grøntsager.

Æbleskræller med håndhjul

Sådan en æbleskræller er ideel til beboere, der kun kan bruge den ene hånd, eller har nedsat styrke i armen eller hænderne. Den kan skrælle æblet, skære det i skiver og fjerne kernehuset.

Multihakke- og rivejern

Borgerne kan nemt hjælpe med at få skåret frugt og grønt i mindre stykker uden at bruge mange kræfter, med dette jern.

I Odense kommune har de et team af gæstekokke, som enkeltvis en gang om ugen besøger et plejehjem i kommunen og laver mad for de ældre i deres fællesområder. En stor del af gæstekokkenes opgave er at være med til at skabe stjernestunder for de ældre. Det gør de blandt andet ved at inddrage de ældre i madlavningen så vidt muligt.

I 2024 udkom en håndbog til gæstekokkene, med masser af idéer til, hvordan man også som plejepersonale kan inddrage beboerne i hverdagen.

Læs bogen her..

Gulerødder

Nedsat funktionsevne

Selvom det er over 100 år siden, at Emma Gad udgav sin bog om Takt og Tone, hvori hun beskrev reglerne for god dannelse ved spisebordet, er mange af hendes regler stadig gyldige.

De fleste mennesker har en helt klar opfattelse af, hvordan man spiser og deltager ordentligt i et måltid.

Især ældre generationer er meget bevidste om bordskik. Derfor er det også ekstra smerteligt for ældre, når de på grund af nedsat funktionsevne og kroppens forfald ikke længere kan leve op til disse formelle rammer omkring måltidet.

At den enkelte ikke længere kan spise pænt, går ikke kun ud over vedkommende selv, men kan også påvirke de omkringspisendes appetit.

Derfor er det vigtigt, at du, så vidt tid og rammer gør det muligt, hjælper dem, der har svært ved at spise, med at komme godt gennem måltiderne.

Det vigtigste er, at du så vidt muligt er nærværende, rolig og tilstede sammen med beboeren under hele måltidet.

Sådan kan du hjælpe under måltiderne

  • Lad beboeren gøre de ting, han/hun selv kan: Det er vigtigt, at du er opmærksom på at lade den enkelte gøre de ting, han/hun selv kan, og ikke bare tager over, fordi det er nemmere. Det styrker selvstændighedsfølelsen for den enkelte.
  • God siddestilling: Vær opmærksom på, at beboeren sidder med den rette holdning i stolen eller kørestolen. Du kan eventuelt rette til og støtte med puder. Det kan være svært at drikke og spise ordentligt, hvis man sidder sammensunkent eller skævt.
  • Sid ned ved bordet: Sæt dig ved den eller de beboere, der har brug for hjælp og forsøg, hvis muligt, at blive siddende under hele måltidet. Det skaber ro, gør det lettere for dig at hjælpe undervejs samt får måltidet til at vare lidt længere, da beboerne typisk bliver siddende lige så længe som du. Hvis ikke det er muligt, så:
  • Sid ned, mens du skærer maden ud: Det skaber mindre forvirring og en større grad af ligeværd for beboerne, at du sidder ned, mens du skærer deres mad ud. Det er ikke så rart og minder lidt om at være et lille barn, hvis du står lænet ind over bordet og skærer maden ud for den enkelte.
  • Sid ned, når du hjælper med at spise: Har en beboer behov for hjælp til selve spisningen, er det meget rarere, at du sidder ned ved siden af vedkommende. Det er ubehageligt og stressende at blive hjulpet af én, der står op, som man ikke kan se ansigtet på.
  • Skær maden pænt ud: Hvis det er muligt, er det en rigtig god idé at skære maden ud, så det ikke er tydeligt, at den er skåret ud – så hakkebøffen fx stadig ligger samlet som en bøf, selvom den er skåret ud. Det skaber mindre fokus på, at beboerne ikke kan selv, og ser mere indbydende ud.
  • Vær diskret: Det er meget vigtigt for beboernes livskvalitet, at de opretholder så meget værdighed og oplevelse af selvstændighed som muligt. Du har mulighed for at hjælpe dem med dette, ved at være så diskret i din måltidshjælp som muligt. Du kan fx aflede opmærksomheden væk fra handlingen at skære mad ud ved at samtale om andre ting med beboeren samtidig.
  • Tilbyd hjælpemidler: Der findes knive, gafler, skeer og kopper med store håndtag, som kan være lettere at håndtere for ældre med nedsat funktionsevne. Spørg diskret om beboeren ønsker at prøve dem.
  • Brug spisestykker: Nogle beboere kan ikke spise uden at spilde. Her er det bedre at bruge spisestykker, som de kan spilde på, end at de spilder på deres eget tøj.
  • Brug humor: Det er rigtig vigtigt, at beboeres manglende evne til at spise ordentligt IKKE bliver et samtaleemne ved bordet. Sørg i stedet for at få samtalen til at køre – gerne med sjov og humor, så der er mindre fokus på dem, der ikke kan ramme munden og spise pænt. Se her for inspiration til samtaleemner.

Få mere inspiration hos Socialstyrelsen.

Når man får maden direkte i maven, mister man synet, duften og smagen af mad i munden. Det kan nemt få mange til at miste lysten til at spise. Især hvis det er måden at få mad på resten af livet. Derfor kræver det tid og omtanke at få sondemad til at være en del af et hyggeligt måltid.

Hvordan ville du selv have det?

Tænk over, hvordan du ville have det skulle foregå, hvis det var dig, der skulle have mad fra en flaske i stativ.

Spørg så den beboer, du skal give sondemad, hvad han eller hun gerne vil have.

Det kan være, at du eller en anden, måske en spiseven, skal sidde sammen og tale med vedkommende. Hvis personen ikke kan tale, kan det være, at du skal sætte musik på eller vise billeder og fortælle om dem. Eller bare holde i hånd.

Tilpas måltidet til beboeren – ikke omvendt

Nogle vil måske gerne være sammen med andre, der spiser, så de kan opleve synet og duften af mad. Andre vil ikke bryde sig om at blive set med stativ og slange. Spørg.

Spørg også beboeren, hvornår de vil have sine måltider, medmindre der er medicinske grunde til tidspunkterne.

Læs mere om sondemad her. 

Kaffedrik

Måltidets 10 bud

Her er 10 bud på, hvordan måltidsoplevelsen kan blive en stjernestund for både beboere og ansatte.

De 10 bud er udviklet af Glostrup Hospitals Centralkøkken og lyder sådan her:

  1. Spisestuen er hyggelig, opryddet og indbydende – bordene tørret af, stole sat ind til bordene og beskidt service sat til opvask.
  2. Der er luftet ud lige op til måltidet.
  3. Dagens menuplan er synlig for patienterne på bordene og køleskabet.
  4. Plejepersonalet har orienteret sig i dagens retter og diæter, så de ved, hvem der skal tilbydes hvad fra menuen.
  5. Dagens retter er anrettet pænt og indbydende på buffeten – supper og saucer er i terriner.
  6. Dagens menu bliver præsenteret fra buffeten af plejepersonalet, inden serveringen går i gang.
  7. Der lægges dækkeserviet i bunden af bakken, hvis der er tale om bakkeservering, og vedlægges mundserviet ved tallerkenen.
  8. Maden anrettes pænt og indbydende på tallerkenen til patienten – husk ikke for store portioner til småtspisende.
  9. Der er ro i spisestuen – dvs. TV og radio er slukket.
  10. Alle tilbydes en ekstra portion, så ingen går sultne fra bordet.

De 10 bud er en del af projekt “Måltidsoplevelse” på Glostrup Hospital. Du kan printe de 10 bud her.

Projektets formål var at finde ud af, hvad der er med til at skabe gode måltider. Du kan læse projektets resultater her.

Måltidets 10 bud

Spillet Mad & Minder

Mad & Minder er et dialogværktøj, der benyttes af plejepersonale og borgere på plejecentre i Odense Kommune. Mad & Minder består af 52 nøje udvalgte billeder, og alt i spillet er udformet med fokus på sanselighed. Det handler om at kombinere madbilleder og tale om, hvad borgerne synes, der går godt sammen.

Hvis du gerne vil trygge dine egne Mad- og Minder spil, kan du kontakte Mad- og Måltidsmentor Søren Larsen for at få filerne.

Mail: sjhan@odense.dk

Det kan være svært at svare på spørgsmål som: ”Er du sulten?,” eller ”Hvad har du lyst til at spise?,” hvis man er ældre eller lider af demens.

Det særlige ved Mad & Minder er, at det er bygget op omkring billeder, som stimulerer sanserne og vækker hukommelsen. Spillet har derfor en meget positiv effekt på personer med demens, som får mulighed for selv at sætte ord på, hvad de godt kan lide, hvem de er, og hvad de har oplevet gennem deres liv.

Mad & Minder giver jer som plejepersonale vigtig viden om den ældres madvaner og præferencer. En viden, der kan bruges af, når der skal tilberedes måltider i løbet af dagen til den ældre. Spillet kan derfor være med til at forebygge underernæring ud fra et rehabiliterende sigte.

Mad & Minder kan spilles af 2-4 deltagere. En deltager fra plejepersonalet er vært og styrer spillets gang.

  1. Værten deler 2-4 kort ud til hver spiller og lægger et kort ud på bordet med billedsiden opad.
  2. Den ældste spiller begynder.
    Det gælder om at tage et kort fra hånden og lægge det sammen med et kort på bordet. Herefter fortæller spilleren, hvorfor de to billeder passer sammen.
    Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det handler bare om at finde to billeder, der kan passe sammen – og forklare hvorfor.
  3. Herefter trækker værten et spørgsmål fra bunken og læser det op.
  4. Nu er det næste spillers tur …
    Lidt efter lidt danner brikkerne et mønster på bordet.
  5. Der er ikke nogen vinder eller taber. Spillet er slut, når alle brikkerne er på bordet.

Til værten

Din rolle er vigtig!

Mad & Minder handler nemlig også om at indsamle deltagernes gode minder og fortællinger.

Derfor har du to opgaver:

  1. At spørge ind til fortællingerne. Du kan fx stille uddybende spørgsmål, der begynder med Hvordan … eller Hvad …?
  2. At notere nøgleord på blokken/handleplansskemaet

Fx fortæller Maren: “Da jeg var barn, bagte min mor al vores brød selv – og jeg elskede, når jeg som den første fik en skive franskbrød, drysset med puddersukker“.

Her kan du notere: Maren elsker friskbagt brød med puddersukker (minder om mor).

Herunder finder du et handleplansskema, hvor du kan notere observationer fra spillet, forslag til nye aktiviteter, og hvem der skal involveres. Handleplansskema

Se hvordan du kan agere spillevært i filmen herunder.

Mad & Minder kan bruges i flere situationer som fx:

  • Til at skabe en samtale om mad (mellem plejepersonalet og borgeren)
  • En hyggestund mellem beboerne
  • En god snak om gamle dage, når pårørende er på besøg
  • En måde at indsamle vigtig viden på