Bliv en del af Måltidshåndbøgerne
Hvad er Måltidshåndbøgerne?
Maaltidshaandbog.dk og Minmaaltidshaandbog.dk er online opslagsværker om mad, måltider og ernæring til ældre mennesker. Håndbøgerne indeholder alt fra madopskrifter til inspiration om håndtering af måltider, pårørende, ernæring, økonomi, hygiejne og meget mere.
Maaltidshaandbog.dk er et redskab for mad- og plejeprofessionelle på plejecentre, mens Minmaaltidshaandbog.dk henvender sig direkte til ældre hjemmeboende borgere.
Skal din kommune også være med?
Seks kommuner er allerede med i måltidshåndbog-netværket. Hver kommune har deres egen indgang til håndbøgerne og deres eget afsnit i begge bøger. Derudover deltager de i 3-4 årlige netværksmøder, hvor der dels bliver sparret kommunerne i mellem i forhold til brug af bøgerne og ønsker til videreudvikling af bøgerne bliver vendt og besluttet.
Der er plads til flere i netværket, hvis din kommune også vil være med.
“Vi oplever siderne som meget anvendelige og synes derfor, at endnu flere skal have gavn af dem.”
Læs rammeaftalen for Måltidshåndbøgerne her
Sådan bliver I en del af Måltidshåndbøgerne
Kontakt en af de tilknyttede konsulenter, hvis I har spørgsmål til måltidshåndbøgerne eller ønsker at blive en del af fællesskabet om bøgerne og få jeres egen kommunale version.
Helge Hundahl: 2325 0134 / helge@actualweb.eu eller
Caroline Boutrup: 4076 8613 / caroline.boutrup@live.dk
For at modtage nyheder der er relaterede til projektet, send da mailadresse til: helge@actualweb.eu
Økonomi
Pris for oprettelse og opstart er et engangsbeløb på 40.000 kr. ex. moms. Herefter koster det 6000 kr. eks moms pr. år til den fælles drift (sikkerhed, backup og overvågning) og 7500 kr. eks moms til den fælles udviklingspulje at være med. Det er udviklingspuljen, der betaler for udvikling og implementering af det nye indhold og nye funktioner på siderne, som udviklingsgruppen bliver enige om.
Ud over adgang til at oprette eget materiale, er support til opstart, håndtegnet logo, og plads i udviklingsgruppen inkluderet. Yderligere support kan tilkøbes.