Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Opvarmning

Forskellige emballagetyper:

  • Hvid eller sort: hedder C-pet, tåler temperaturer fra minus 40° + 200°.
  • Gennemsigtig: hedder A-pet, tåler temperaturer fra minus 40 ° til 65 ° (ingen opvarmning). Anvendes mest til kolde desserter og forretter.
  • Hott fill poser: (kraftige plastposer), tåler temperaturer op til 115 °. Anvendes fortrinsvist til alle flydende retter.

Inden opvarmning

  • Kontroller altid inden opvarmning, at bakkerne stadig er vakuumerede. Dette kan I gøre ved at se om kanten af bakkerne er limet hele vejen rundt.

Termometer

  • Hver afdeling SKAL have et digitaltermometer, så temperaturen kan kontrolleres under og efter opvarmningen.

Temperaturkontrol under og efter opvarmning:

  • Maden opvarmes til mindst 75 grader og højest 80 grader.

en stor gryde og en øse, der øser mad op fra gryden og over i en form

Brug altid digitaltermometer.

Håndtering af rester:

  • Madservice Kronjylland anbefaler ikke at genopvarme rester som en gang har været varmet.
  • Opvarm hellere mindre portioner ad gangen.

Nedennævnte metoder skal kombineres afhængigt af hvilket udstyr, der er til rådighed de enkelte steder, samt hvordan menuen sammensættes.

Se særskilt opvarmnings-og håndteringsmateriale for hot-fill poser.

Komfur

  • Bruges som supplement eller i stedet for ovnopvarmning

Varmluftovn (Anvendes en almindelig husholdningsovn uden varmluft må der kun være 1 lag ad gangen)en ovn og et varmt fad med mad, der lige er kommet ud af ovnen

  • Før opvarmning er det MEGET vigtigt, at ovnen ALTID er forvarmet
  • Meget kølemad ind på en gang i en kold ovn vil påvirke opvarmningstiden
  • Det er vigtigt at fordele maden sådan i ovnen, at der kan cirkulere luft mellem alle bakkerne
  • Som start anbefales ca. 30 – 45 min. ved 140 grader
  • Før opvarmning i ovn skal der prikkes hul i filmens hjørner
  • Er det retter som f.eks. frikadeller, flæsk, stegt fisk eller lignende kan hele filmen med fordel fjernes til sidst, for at give en bedre stegeskorpe
  • Meget kompakte retter, f.eks. gryderetter skal have længere tid
  • Følg instruktion i ovnens brugsanvisning.                                                                                                             .

Micro ovn, lille som til hjemmeboende.

  • Bruges fortrinsvis til enkeltportioner, f.eks. diæter

Micro ovn. Evt. Panasonic Stor model. (findes i nogle boenheder).

  • Husk stor portion tager længere tid at varme end lille portion
  • Før opvarmning i ovn og mikroovn skal der prikkes hul i filmens hjørner.
  • Ved flydende retter i bakker, omrøres der nogle gange under opvarmning
  • Varm hellere for kort tid, og giv så hellere lidt extra tid hvis det ikke er varmt nok

Lav evt. selv jeres egen liste med tider og temperaturer på de forskellige retter.

Følg instruktion i brugsanvisningen.

Opvarmning i lille mikroovn

  • Anbring maden i bakken på en tallerken
  • Prik 3-4 huller i filmen
  • Sæt tallerkenen i mikroovnen
  • Sæt programvælgeren på 750-850 w.
  • Ved alm. portion, 450g. sættes uret på 3½-4½ min.
  • Ved lille portion, 350g. sættes uret på 2½-3 min.
  • Ved for/efterret sættes uret på ca. 2. min.
  • Dog pandekager, æbleskiver og vafler kun 1 min .
  • Dessertkage/tærte bliver lækker, hvis den lunes ca. 20 sekunder
  • Ovnen startes
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Tjek temperaturen på maden – skal være mindst 75°C
  • Anret maden på en tallerken

Opvarmning i ovnanrettet plads med service

Varmluftovn indstilles på 125° – almindelig ovn indstilles på 140°

  • Varm ovnen op
  • Prik hul i filmen i hjørnerne
  • Hovedretter varmes ca. 30-35 min.
  • For/efterretter varmes ca. 20 min.
  • Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
  • Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
  • Anret maden på en tallerken

 

Madservice Kronjylland

Henvendelse til Madservice Kronjylland kan ske på telefon 8915 8650

Mandag til torsdag mellem kl. 8-15 og fredag mellem kl. 8-14

Eller på mail

madservice.kronjylland@randers.dk

Køkkenet er lukket i weekenden og på helligdage.

Udførlige opvarmningsvejledninger finder i links.