Madens ernæringsmæssige sammensætning har stor betydning for, at borgeren kan bevare et godt helbred og fastholde en god dagligdag med aktiviteter. Der udvikles på konsistens og næringsindhold, som kan være med til øge borgerens lyst og evne til at spise.
I et samarbejde mellem borgeren, pårørende og personale afdækkes de ernæringsmæssige behov i forhold til helbredstilstand og aktivitetsniveau.
Maden skal indeholde tilstrækkelige næringsstoffer og fremstå indbydende, velsmagende og appetitvækkende. Formålet er at styrke og fremme god ernæringstilstand og forebygge funktionstab.
Personalet på omsorgsområdet vejledes i forhold til gældende anbefalinger og retningslinjer for mad og måltider.
I denne guide kan du finde inspiration til at smøre madder, og kan samtidig fungere som et ”menukort” til borgeren, med inspirationsforslag til nye og andre madder (https://flottemadder.dk/)
Gladsaxe Kommune har udviklet en opskriftssamling med inspiration til lækkert smørebrød, hvor du også kan se billeder af de forskellige stykker mad (https://issuu.com/webmaster_gladsaxe/docs/smorrebroed_til_web/1 )