Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Måltidsvært

Måltidsvært og værtsskab

Værtskab handler om at skabe nærvær, god stemning og have fokus på den enkelte borgers behov.

For at skabe det gode måltid, er der behov for fagligt dygtige medarbejdere/måltidsværter med engagement og lyst til at udvikle måltidet. Nøgleordene er bl.a. værtskab, omsorg, inddragelse, borddækning, anretning og ernæringsfaglig indsigt.

Måltidsværten har ansvaret for at skabe rammerne for et godt og hyggeligt måltid. Dette gælder før, under og efter måltiderne.

Der skal være minimum 1 måltidsvært til hvert frokostmåltid og hvert aftensmåltid. Det kan besluttes enten til morgenmødet/formiddagsmødet/ved vagtskifte kl.15, hvilke 1-2 personaler, der er måltidsvært under måltidet. Aftal “hvem-gør-hvad” inden måltidet starter.

plejepersonale præsenterer maden

Opgaver når du er måltidsværten:

  • Du sidder med til bords fra start til slut uden at rejse sig. Sid gerne et sted, der giver dig overblik over beboerne, eller hvor du kan hjælpe de beboere med behov. Dette skaber ro for beboerne og giver dig overblik over måltidet.
  • Du har ikke kald på dig. Koordinér det helst sådan, at en kollega tager din telefon og besvarer kaldene (Gå gerne ud af rummet, når et kald skal besvares).

mand der spiser og bliver forstyrret af larm fra maskiner

Under måltidet:

Når du er til stede i spisestuen under et måltid, er det vigtigt, at du er med til at skabe ro. Derfor kan du enten sætte dig til bords og spise et pædagogisk måltid med beboerne, eller du kan løse opgaver uden for spisestuen. Undgå unødig gang, uro og samtale i køkkenområdet.

Du sidder med til bords – men har en “flyver”- funktion. Det vil sige:

  • Være den der rejser sig, hvis der mangler noget fra køkkenet
  • Være den, der tager imod henvendelser fra fx pårørende, andre personaler mm.
  • Være den, der evt. tager kald (gå gerne ud af rummet, når et kald skal besvares).
  • Det er med til at skabe ro for beboere som for ansatte, at alle på forhånd ved, hvem der håndterer henvendelser under måltidet, og hvem der – som måltidsvært – bliver

Hvis måltidet er startet når du kommer, så gå stille og ind og sæt dig ved bordet

en ældre mand i kørestol, der får serveret kaffe af plejepersonale

Man spiser et pædagogisk måltid (samme mad + symbolsk portion). Både for at være en del af det spisende fællesskab og for at beboerne kan spejle sig i spisningen. Vi er fælles om at opleve måltidet.

Man tager ansvar for, at der skabes en god og hyggelig stemning. Det vil sige:

  • Du byder ind med snakke og samtaleemner, der er relevante for beboerne. Parkér irrelevante snakke til senere (Fx vagtplaner eller opgaver resten af dagen). Derved får beboerne oplevelsen af, at det er deres måltid, og de føler sig set og hørt.
  • Du er opmærksom på, at alle får den hjælp, der brug for. Forsøg at hjælpe beboerne med at hjælpe hinanden, fx sende fade eller kander rundt, tale sammen indbyrdes, mm. (Rehabilitering).

Luk gerne dørene og undgå at fylde/tømme opvaskemaskinen og sluk for TV´et. For meget larm og uro gør det svært at koncentrere sig. Både om at spise og om at snakke med hinanden.

forvirret mand ved spisebord

  • Mærkedagskassen – samtalekort til 53 mærkedage fordelt over året, som en hjælp til at starte den gode samtale. På oversigtskalender i A4 kan I ser hvornår der er en mærkedag. Det er vigtigt at orientere sig frem i kalenderen, hvis der skal bestilles noget fra Café/Hørkram/Madservice Kronjylland, f.eks. pandekagedag, fastelavn, etc.
  • Dækkeservietter – kan også bruges til at starte en samtale ud fra. Der er både nogen som er sæsonopdelt, der er bybilleder, statuer, gamle hæderkronede Randers virksomheder, osv. Hvis I har emner til nye dækkeservietter, så modtages de meget gerne.
  • Små kander – både til vand/saft/mælk og kaffe. Det gør det muligt for nogle beboere selv at skænke.
  • Steakknive – med skær, som gør det nemmere at skære maden over/ud for beboerne. Hav nogle stykker til at ligge i skuffen og husk at bruge dem, der hvor det giver mening.
  • Mindre fade og skåle – nemmere at håndtere for beboerne og mere overskueligt
  • Farvet porcelæn og ensfarvede duge, der gør det nemmere for beboerne at ”finde” maden og tallerkenen.
  • Borddækning – dug, bordpynt, servietter (spørg evt. rengøringen). Prøv at stille service frem og se om I kan motivere nogen til at være med til at dække bord.
  • Menu-skilte – skriv hvad dagens menu er allerede om morgenen, så er det noget at snakke om og glæde sig til (foldede A-4 ark, der er lamineret). De kan stå på spisebordene. Brug også skiltene til at præsentere maden inden måltidet går i gang.
  • Præsentation af maden – kan være med til at vække appetit og madglæde. Og det er en vigtig del af måltidet, at man ved hvad man spiser. Bed caféen om at skrive hvad det er de sender ned/over.
  • Rullevogne til brugt service – kan bruges rehabiliterende og involvere beboerne i måltidet
  • Flere slags drikkevarer på bordet – flere valgmuligheder. Brug de små kander, så der ikke er så meget spild.
  • Rullende buffet – valgmuligheder for de beboere, som spiser i eget hjem. Giver mulighed for aktivt at vælge hvad og hvor meget man gerne vil have at spise
  • Bestilling af mad – invitere beboerne til at være med til at vælge middagsmad og biretter, og en snak om yndlingskage kan måske føre til bestilling af kagen i caféen til eftermiddagskaffen.
  • Mindre spisegrupper – både på afdelingen eller ved at gå i caféen og spise med mindre grupper. Ved f.eks. eftermiddagskaffe kan frivillige involveres (når vi må det igen). Fredagsbar en gang om måneden har også været et hit nogle steder.
  • Pegeplade – valgmuligheder til morgenmad. Til de beboere der har svært ved at fortælle hvad de ønsker, men godt selv kan bestemme hvad de gerne vil have.
  • Rå komponenter – bestille f.eks. bolledej, småkagedej, kagedej, rå flæskesteg, frikadellefars, osv. Så det kan bages/tilberedes i afdelingen og sprede duft og hjemlighed.

Mærkedagskassen

For at læse mere om Mærkedagskassen tryk her

Et par der sidder og spiser i en stue med en menutavle i baggrunden

Bestilling

Du finder en bestillingsformular nederst på hjemmesiden

Du kan også kontakte Lise Fuhr Frandsen på 2148 3883 eller lise.fuhr.frandsen@randers.dk