Måltidsvært og værtsskab
Værtskab handler om at skabe nærvær, god stemning og have fokus på den enkelte borgers behov.
For at skabe det gode måltid, er der behov for fagligt dygtige medarbejdere/måltidsværter med engagement og lyst til at udvikle måltidet. Nøgleordene er bl.a. værtskab, omsorg, inddragelse, borddækning, anretning og ernæringsfaglig indsigt.
Måltidsværten har ansvaret for at skabe rammerne for et godt og hyggeligt måltid. Dette gælder før, under og efter måltiderne.
Der skal være minimum 1 måltidsvært til hvert frokostmåltid og hvert aftensmåltid. Det kan besluttes enten til morgenmødet/formiddagsmødet/ved vagtskifte kl.15, hvilke 1-2 personaler, der er måltidsvært under måltidet. Aftal “hvem-gør-hvad” inden måltidet starter.
Opgaver når du er måltidsværten:
Under måltidet:
Når du er til stede i spisestuen under et måltid, er det vigtigt, at du er med til at skabe ro. Derfor kan du enten sætte dig til bords og spise et pædagogisk måltid med beboerne, eller du kan løse opgaver uden for spisestuen. Undgå unødig gang, uro og samtale i køkkenområdet.
Du sidder med til bords – men har en “flyver”- funktion. Det vil sige:
Hvis måltidet er startet når du kommer, så gå stille og ind og sæt dig ved bordet
Man spiser et pædagogisk måltid (samme mad + symbolsk portion). Både for at være en del af det spisende fællesskab og for at beboerne kan spejle sig i spisningen. Vi er fælles om at opleve måltidet.
Man tager ansvar for, at der skabes en god og hyggelig stemning. Det vil sige:
Luk gerne dørene og undgå at fylde/tømme opvaskemaskinen og sluk for TV´et. For meget larm og uro gør det svært at koncentrere sig. Både om at spise og om at snakke med hinanden.
For at læse mere om Mærkedagskassen tryk her
Du finder en bestillingsformular nederst på hjemmesiden
Du kan også kontakte Lise Fuhr Frandsen på 2148 3883 eller lise.fuhr.frandsen@randers.dk