Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Ernæringsindsats

Borgeren holder selv øje med sin vægt

Sammen med borgeren vurderes det, om borgeren selv kan observere sin egen vægt og reagere ved ændringer eller om denne opgave skal varetages af personalet.

Hvis borgeren selv kan varetage opgaven, kan borgeren vejledes i at benytte skemaet: Appetit på mere – vej dig selv

Borgeren kan IKKE selv holde øje med sin vægt

Personalet tilbyder vejning til borgeren jf. ernæringsinstruksen.

Der tilbydes vejning 1 x pr. måned til:

  • Alle borgere i plejeboliger og boliger med kald
  • Alle borgere, der modtager personlig pleje i Frit valg

Der tilbydes vejning hver 3. måned til:

  • Borgere der modtager praktisk hjælp i Frit valg

Der tilbydes vejning hver uge til:

  • Borgere på midlertidige pladser
  • Borgere med ernæringsindsats og uplanlagt vægttab

Desuden tilbydes vejning ved:

  • Opstart af hjemmepleje
  • Opstart af sygepleje
  • Indflytning på plejehjem
  • Udskrivning fra sygehus
  • Efter sygdomsforløb

Hvis borgeren er i ernæringsrisiko udfyldes ernæringsscreeningen i KMD Nexus.

Borgeren er i ernæringsrisiko ved:

  • Uplanlagt vægttab på 1-2 kg i forhold til borgerens habituelle vægt,
  • BMI < 18,5
  • Synligt observeret vægttab (fx tøjet hænger, bæltet skal spændes ind mm.)

Randers Kommunes ernæringsscreening tager udgangspunkt i Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema (EVS) til ældre. Dette skema er beregnet til brug for plejepersonalet i hjemmepleje, i plejebolig og ved forebyggende hjemmebesøg.

Ernæringsscreeningen skal hjælpe med at afklare, om borgeren har gavn af en ernæringsindsats for at opnå en forbedret funktionsevne. Det sker ved, at der laves en vurdering af spisevaner (herunder om der levnes på tallerkenen), uplanlagt vægttab og forekomst af forskellige risikofaktorer (behov for hjælp til at spise, tygge- og synkeproblemer og akut sygdom). Se tegn på dysfagi HER.

Ernæringsscreeningen findes ved at gå ind på borgeren i KMD Nexus og vælge udredning. Derefter vælges skemaet ernæringsscreening, hvor spørgsmålene gennemgås og udfyldes.

Betegnelse ernæringspræparater dækker over sondeernæring og ernæringsdrikke, som har et særlig medicinsk formål. Præparaterne har et højt indhold af energi og protein, og er tilsat vitaminer og mineraler.

Ernæringspræparater er kun tilskudsberettigede, hvis de er ordineret af en læge eller klinisk diætist i kommunen, i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

For at få tilskud skal der udstedes en grøn recept. Herved opnår man et regionalt tilskud på 60% til indkøb af ernæringspræparater (sondeernæring, ernæringsdrikke).  Man får remedier til sondeernæring betalt af regionen.sondemad

Ernæringspræparater kan købes på apoteket eller direkte hos private leverandører, f.eks. Mediq Danmark.

Læs mere i Instruks for Ernæringspræparater som findes på Randers Kommunes H: drev ved at følge stien:

  • H:\Ældreområdet\Instrukser

Det er også muligt at tilgå instruksen via telefon eller iPad ved at gå ind på App’en MyMedCards.

 

 

Fortykningsmiddel til drikke er til personer, som har vanskeligt ved at indtage tyndtflydende mad og drikke. Det er takket være fortykningsmidler muligt for personer med synkebesvær at indtage både kolde og varme retter og drikke.

Der findes mange forskellige fortykningsmidler. Det anbefales at anvende enten Resource ThickenUp Clear eller Attylet Plus, da disse 2 produkter giver det bedste resultat i forhold til farve, konsistens og smag.

Behovet for fortykningsmidler skal altid vurderes af en ergoterapeut. Der skal samtidig foretages en vurdering om det er et forbigående behov eller et varigt behov. Hvis det er et varigt behov, er der mulighed for at få bevilliget fortykningsmidlet som et hjælpemiddel.

Læs mere blandingsforhold og konsistenser:

 

Ernæringsinstruks

Ernæringsinstruksen er et arbejdsredskab og skal sikre:

  • At borgerens behov for ernæring dækkes
  • At uplanlagt vægttab/ underernæring (BMI<18,5) forebygges
  • At uplanlagt vægtøgning/ svær overvægt (BMI>30) forebygges
  • At tab af funktionsevne forebygges

Ernæringsinstruksen kan findes på Randers Kommunes H: drev ved at følge stien:

  • H:\Ældreområdet\Instrukser

Det er også muligt at tilgå ernæringsinstruksen via telefon eller iPad ved at gå ind på App’en MyMedCards.

Kontakt ernæringsteamet HER