Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Stomi

Stomi

En stomi er ofte en forbindelse mellem tarmen og huden, der er skabt ved hjælp af operation. Behovet for stomi opstår ofte som følge af alvorlig sygdom i tarmkanalen.

Stomien opkaldes efter det sted i tarmkanalen, den udspringer fra. Stomier fra tyktarmen er mest almindeligt. De hedder kolostomi. Der er dog også nogle, der får stomi fra tyndtarmen. Så hedder det en ileostomi.

Hvad kan ældre med stomi spise?

Borgere med stomi kan generelt spise ganske som før, de fik stomien. Det er vigtigt, at de prøver sig frem med forskellige madvarer, gerne gentagne gange, for at opleve, hvordan de reagerer på maden.

For de fleste beboere med stomi, er det vigtigt, at de drikker godt og dermed får dækket deres individuelle behov for væske. Det er selvfølgelig vigtigt altid at lave en individuel vurdering af den enkelte beboers behov.

Problemer i forbindelse med stomi

Som alle andre beboere kan stomiopererede opleve ernæringsmæssige problemstillinger i varierende grad. Typiske problemer er:

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Udvikling af luft- og lugtgener fra stomiposen
  • Vægttab.

Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor mange gener man oplever.

Vil du vide mere?

stomiforeningens hjemmeside er det muligt af læse mere om kost og stomi.