Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Skabelon: Energi- og proteindrik

Hjemmelavede energi- og proteindrikke smager lækkert. Derudover indeholder de meget energi og protein, som er rigtig godt for småtspisende beboere.

Småtspisende har ofte meget lille appetit og samtidig et stort behov for masser af energi.

Energi i flydende form giver mindre mæthedsfølelse i maven end fast føde og er også nemmere at indtage. Derfor egner energi- og proteindrikke sig rigtig godt som mellemmåltider til især småtspisende.

energidrik1Sådan gør du:

En energi- og proteindrik kan bestå af mange forskellige typer mælkeprodukter og smagsvarianter. Brug mældeprodukter og smagsvarianter efter smag og lyst.

  1. Vælg:
    • 1 fedtkilde: Fløde, sødmælk eller is
    • 1 proteinkilde: Valleproteinpulver og evt. skyr eller pasteuriserede æg (til fx koldskål)
    • 1 smagskilde: Frugt (husk frossen frugt skal koges minimum 1 minut inden brug), kaffe, kakao, citron eller vanilje – se Idéer til smagsgivere for flere idéer
    • 1 sød smagsgiver: Sukker, sød frugt fx banan eller jordbær
    • 1 sur smagsgiver: citron, lime eller syrlig frugt som fx bær
  2. Blend de udvalgte ingredienser
  3. Smag til

Der er stor forskel på både kJ/energi, fedt E% og protein E% alt efter, hvilke ingredienser du vælger at bruge.

Valleproteinpulver

Valleprotein kan købes i de fleste større supermarkeder, sportsforretninger og helsekost. Valleprotein forhandles også under navnet Whey, som anvendes på samme måde.

Kan I kun finde valleprotein tilsat smag, anbefaler vi, at I anvender valleprotein med vanilje.

Mindre madspild

Overvej, om der er rester af mælkeprodukter, der kan bruges i en energi- og proteindrik?

Har du energi- og proteindrik, som ikke har været serveret, kan du fryse den ned.

Når du tager drikken ud af fryseren, skal den bare røres godt sammen igen.

Ingredienser

  • 1 fedtkilde
  • 15 g valleproteinpulver* pr. glas
  • Evt. 1 anden proteinkilde
  • 1 smagskilde
  • 1 sød smagsgiver
  • 1 sur smagsgiver