Prøv at huske tilbage på sidste gang du sad med et menukort i hånden på en restaurant og skulle vælge, hvad du ville spise. Øjnene glider ned over beskrivelserne af de forskellige retter, mens fantasien danner billeder, som næse, mund og tunge næsten allerede kan dufte og smage på.
Forventningens glæde er stor
Forventningens glæde har stor betydning for oplevelsen af mad og måltider. Særligt for ældre, der kan have lille eller manglende appetit, kan det være en god idé at skabe forventning til måltidet for at vække appetitten og sætte gang i mundvandet.
Maden må gerne beskrives, præsenteres og snakkes om på en indbydende og appetitvækkende måde. Det er nemlig med til at skabe forventning, lækkersult og glæde ved måltiderne.
Fanebladene oven for indeholder idéer til, hvordan du kan præsentere maden for de ældre. Pluk i idéerne alt efter, hvad der passer ind på din arbejdsplads. Nogle dage er der måske mulighed for at gøre nogle ting, andre dage andre ting.
Byd velkommen i spiserummet: Beboerne føler sig velkomne og set af personalet, når du eller en kollega byder dem velkommen i en positiv tone i spiserummet. Hvis de ældre er lang tid om at samle sig i spiserummet, kan du tilbyde de først ankomne noget at drikke.
Bedre måltidsoplevelser – projekt på Glostrup hospital
Projektets formål var at finde ud af, hvad der er med til at skabe gode måltider. Læs projektets resultater her.
Idékatalog til gode måltider fra Sundhedsstyrelsen