I gamle dage blev krydderurter og krydderier ofte brugt til at overdøve smagen af fisk og kød, da kvaliteten af disse ofte var tvivlsom. “Indpakningen” i masser af duft fra friske krydderurter fik maden til at glide ned.
I dag drysser vi derimod hakkede friske krydderurter på vores retter for at tilføje masser af dejlige aromaer, smag og farvespil.
Har I mod på selv at dyrke krydderurter?
Her følger en gennemgang af de 13 mest almindelige krydderurter i det danske køkken.
SMAG: Basilikum er bitter og lidt stærk i smagen og har aromaer af kryddernelliker og en stærk pebret fornemmelse i munden.
BRUGES TIL: Basilikum bruges i varme retter, men også ovenpå salater.
SMAG: Citronmelisse smager friskt af citron og har grønne bladaromaer.
BRUGES TIL:
SMAG: Dild har både friskhed og kant med aromaer i en blanding af selleri, kommen, lidt anis og en anelse citrus. Derudover er dild også bittert.
BRUGES TIL: Dild bruges ikke mange andre steder i verden end i Skandinavien. Den er særlig egnet som:
Dild har den fordel, at den dæmper oplevelsen af kraftige røgaromaer. Den kan dog godt forstyrre smagsindtrykket, hvis du bruger for meget dild. Dild bruges bedst alene, altså som den eneste krydderurt i en ret, fordi den er karakteristisk.
SMAG: Løvstikke har en bitter kant og overdøver med sine kraftige aromaer let alt andet. Det er ikke for sjov, at den bruges i bouillonterninger – én terning opløst i flere liter vand smager næsten som grøntsagssuppe.
BRUGET TIL:
Sørg for, at løvstikke drysses på eller koges med i passende mængder, så dens aromaer ikke overdøver rettens andre ingredienser.
SMAG: Brøndkarse er bitter og også lidt stærk – i den milde ende ligesom karse. Og så er den smuk at se på med dens krøllede stængler.
BRUGES TIL:
SMAG: Estragon smager af lakrids.
BRUGES TIL:
SMAG: Koriander har sæbeagtige aromaer, der renser ud i munden og giver samtidig en fornemmelse af peber. Koriander er god til at samle de andre smage og aromaer i en ret med mange krydderurter og krydderier. Koriander er en deler. Enten kan man lide den, eller også kan man ikke.
BRUGES TIL:
SMAG: Mynten pynter og frisker op alle steder.
BRUGES TIL:
SMAG: Ramsløg har i den første del af forårssæsonen fine løg- og hvidløgsaromaer, som bliver kraftigere senere på sæsonen, hvor den bliver stærk med træk af hvidløg.
BRUGES TIL:
Ramsløg kan findes i løvskov og skovbund med god fugtighed. Den må IKKE forveksles med høsttidløs, som er giftig. Mest sikkert er det selv at plante ramsløg fx i krukker.
SMAG: Der findes to slags persille i handlen: Den intense kruspersille og den lidt mildere, men komplekse bredbladet persille. Kruspersille fylder mere, både hvad angår aromaer og konsistens. Persille har, udover sine mange aromaer, en bitter grundsmag, som balancerer sødmefyldte grøntsager og umamitunge retter, altså retter med stor kødsmag, som for eksempel okse og lam.
BRUGES TIL:
SMAG: Purløg har en svag aroma af løg og hører som netop løget til kategorien af en stærk krydderurt – dog i den milde ende.
BRUGES TIL:
SMAG: Den hårdstilkede rosmarin har en let bitter smag og en let kølende og frisk mundfølelse fra kamfer og myntearoma og sødme. Den har kraftig smag, en pebret styrke og overdøver let andre smage og aromaer.
BRUGES TIL:
SMAG: Salvie minder lidt om rosmarin, idet den også har en let bitter smag og en pebret styrke. Den er kraftig og overdøver let andre smage og aromaer. Dens aromaer er i retning af thujon (kendt fra absint), med kølende effekt fra eucalyptol (tandpastaagtigt) og kamfer, med styrke og friskhed fra borneol, (peber, mynte).
BRUGES TIL:
Friske krydderurter kan enten være bløde eller hårde.
BLØDE krydderurter er fx:
De bløde krydderurter egner sig bedst til at blive drysset på en ret eller blive rørt med i en dressing.
I kogeretter skal de fleste bløde krydderurter drysses på retten i allersidste øjeblik inden servering, bortset fra eksempelvis persille og løvstikke, der har styrke nok til at blive kogt med i længere tid. Eksempelvis kan de kommes i vandet, når du koger kartofler.
HÅRDE krydderurter er fx:
De er bedst, når de har været med i en tilberedning, for eksempel kogt med i en gryderet eller fonder. Her kan du roligt putte dem i fra starten af.
Det er en god idé at gemme krydderurtestilke, da de fint kan koges med enten til en gang kartofler, ris eller bønner for at tilføre krydderurtens aromaer.
Især hårde stilke fra rosmarin, salvie og timian har masser af aromaer, selv i tørret form. Frys evt. stilkene ned – så du altid lige har nogle ved hånden.
Brug helst de friske krydderurter, lige når du har plukket dem. Så er de friskest, sprødest og mest smagfulde.
KØLESKAB: Du kan opbevare krydderurterne i et par dage i køleskabet. Afskårne krydderurter holder sig bedst, hvis du først skyller dem grundigt i rindende vand, afdrypper dem og derefter pakker dem ind i et viskestykke, som er opvredet i koldt vand. Læg herefter viskestykket med krydderurter i køleskabet.
FRYSER: Friske krydderurter kan også fryses ned. Her vil de bevare en stor del af deres aromaer. Problemet er, at krydderurterne, når de tør op, er helt splattede ud. Brug dem derfor som drys ovenpå en ret i frossen tilstand eller allerbedst brug dem i en ret, som skal tilberedes.
Fødevarestyrelsen står bag denne lille film, der viser, hvorfor det er vigtigt at skylle friske krydderurter:
Fødevarestyrelsen har disse råd til, hvordan du skal skylle krydderurter:
Så fjerner du snavs, bakterier og virus.
Når du skal tilsmage mad, er det en god idé at have grundlageret af smagsgivere på plads.
Rens krydderurterne godt, før du bruger dem:
Så fjerner du snavs, bakterier og virus.
Kilde: Fødevarestyrelsen