Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Jordbærgrød

Jordbærgrød er sommer, sol og blå himmel i Danmark. Grøden kan bruges som topping, i trifli eller alene som jordbærgrød.

Sådan gør du:

jordbaerBruger du friske bær:

  1. Skyl og nip jordbærrene.

Bruger du frosne bær:

  1. Tø de frosne jordbær op.

Resten gælder for både friske og frosne jordbær:

  1. Kom bærrene i en gryde med lidt vand i bunden.
  2. Kog de friske bær i 2-3 minutter, de optøede i 1-2 minutter med sukker og vaniljekorn og -stænger. Rør undervejs.
  3. Rør en blanding af kartoffelmel og vand.
  4. Tag gryden af varmen og tilsæt blandingen af kartoffelmel og vand. Jo mere vand der er i gryden, jo mere af kartoffelmelsblandingen skal du bruge. Find en passende konsistens.
  5. Rør grundigt rundt. Grøden må ikke koge, når kartoffelmelsblandingen er tilsat.
  6. Afkøl grøden – den stivner langsomt.
  7. Smag evt grøden til med citronsaft.
  8. Drys med sukker på toppen af grøden for at den ikke trækker skind.

Småtspisende?

Skal du serverer grøden for småtspisende, er det en god idé at servere den med lidt fløde rørt med skyr og sukker.

Næringsindhold i jordbærgrød

jordbaergroed

 

Ingredienser

Der bliver ca. 10 portioner

  • 500 gr friske eller frosne jordbær
  • 100 gr sukker, fx rørsukker
  • 1 stang vanilje – flækkes og kornene skrabes ud (15 g)
  • Evt saft af 1 citron (30 gr)
  • 60 gr kartoffelmel og 1,5 dl vand
  • 1 spsk sukker (14 g) til drys

Mindre madspild

Jordbærgrød kan holde 1 uge i køleskabet.

Du kan bruge den afkølede grød til trifli eller i energidrikke.