Fiskebranade er en måde, du kan omdanne rester af fisk og kartofler til en velsmagende lun frokostret.
Sådan gør du:
- Mos de kogte kartofler med smør.
- Kog hvidløgsfeddene møre i mælken ved svag varme og mos dem.
- Rør den lune mælk i kartoffelmosen.
- Kom hakkede kapers og dild i.
- Smag til med citronskal, salt og peber.
- Rør mosen glat med olie.
- Pluk fisken i grove stykker og vend den i mosen til sidst.
- Kom blandingen i en ildfast form/fad.
- Drys med rasp og put smørklatter på.
- Gratiner branaden i ovnen ved 220 grader i ca 20 min, til den er sprød og gylden.