Kulinarisk kvalitet og friske råvarer i sæson
Madens duft, udseende, smag, konsistens og brugen af friske råvarer er afgørende for en god madoplevelse. Derfor laver vi maden ud fra det princip, at det skal appellere til sanserne ved at være velsmagende, velduftende og indbydende.
Flere hovedretter og biretter at vælge imellem
Hver dag kan de ældre vælge mellem flere hovedretter og biretter fra Favrskov Mad.
Maden er produceret fra bunden, hvorfor der kan være små variationer i frikadellerne eller gryderetten, alt efter hvilke råvarer, vi har til rådighed. Vi smager maden til, så vi er sikre på, at det der kommer ud, er lækkert og lige til at sætte tænderne i.
Livretter
Livretter er mad, som vi kender – gode, klassiske, danske retter, der vækker minder. Fx bøf med bløde løg, flæskesteg og frikadeller.
Livretter er også retter, der stadig er kendte retter, men med et tvist.

Duften af mad sætter gang i appetitten og minder de ældre om, at det snart er spisetid. Derfor er det en god idé, hvis tiden tillader det, at tage et enkelt element ud af det varme måltid og varme det i en gryde eller på en pande.