Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Håndtering af mad

Maden fra madservice kan opvarmes i enten mikrobølgeovn eller i almindelig ovn.
Uanset hvilken metode der vælges er det vigtigt, at inden maden sættes i ovnen, prikkes der hul i folien i alle rum.

Opvarmning i mikrobølgeovn:

  • Ovnen sættes på høj effekt, 800 W
  • Hovedretter varmes i ca. 7 minutter
  • Biretter varmes i ca. 3 minutter
  • Rør i sovs og andre flydende retter inden det anrettes på en tallerken.

Ellers se vejledning på madportionen.

 

Opvarmning i almindelig ovn:

Ovnen skal ikke være forvarmet.

  • Bradepande fyldes 1/4 op med vand
  • Maden stilles i bradepanden, i en kold ovn
  • Ovnen tændes på 125 ℃
  • Hovedretter  varmes i ca. 50 minutter
  • Biretter varmes i ca. 30 minutter
  • Rør i sovs og andre flydende retter inden det anrettes på en tallerken.

 

ovn med varm mad, der lige er kommet ud

 

 

 

 

 

 

Efter opvarmning:

  • Tag maden ud af ovnen og fjern filmen.
    Hvis filmen er svær at tage af kan du bruge en lille kniv og skære rundt i kanten.
  • Rør i sovsen og andre flydende retter så det ikke klumper.
  • Anret maden på en tallerken da det øger appetitten.

Det er vigtigt at maden kommer hurtigt på køl efter at den er leveret og at den opbevares ved højst 5 ℃, af hensyn til madens holdbarhed. Derfor bliver maden leveret af Mad, Måltider & Ernærings chauffører direkte i borgerens køleskab.

Holdbarhed
På hver enkelt portion står der, hvor lang tid maden kan holde sig.
Er sidste anvendelsesdato udløbet, bør maden kasseres.

Hvis borgeren ikke kan nå at spise maden inden anvendelsesdato udløber kan maden med fordel fryses.

 

 

et flot dækket bordI mens maden varmes, er der tid til at dække et pænt bord med tallerkener, glas og bestik.
Hvis det også er muligt at pynte med fx en serviet, lys og blomster, så gør endelig det.

 

Når borgeren skal spise anbefaler vi, at maden serveres på en tallerken og ikke i bakken da det ser mere indbydende ud og øger appetitten.

Har du brug for råd og vejledning, så tag endelig kontakt til
MAD, MÅLTIDER & ERNÆRING
Tlf. 72 53 54 60

Sådan kontakter du os