Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Dysfagi

Ældre kan have problemer med at tygge og/eller synke mad og drikke. Det kan for eksempel skyldes apopleksi, kræft, Parkinsons, KOL, demens, dårlig tandstatus eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.
Ældre der har disse udfordringer kan have behov for konsistenstilpasset mad og/eller drikke. Det er derfor vigtigt at der i samarbejde med borgeren tages kontaktes til en ergoterapeut som kan vurdere borgerens tygge og synkeevne. Derudover kan ergoterapeuten vejlede om andre tiltag der kan hjælpe til sikker indtageles af mad og drikke som fx siddestilling, hvile, træningsøvelser, mundhygiejne og mundstimulering.


Tegn på dysfagi

Her er nogle af de tegn der kan være på dysfagi:Mand med meget tør mund

  • Utilsigtet vægttab
  • Ændret stemme under og efter måltider
  • Lang tid om at synke mad og/eller drikke
  • Spytter maden ud eller kaster op under måltider
  • Rømmer sig eller hoster under eller efter måltider
  • Smerter ved synkning eller kvælningsfornemmelse
  • Besværet eller rallende vejrtrækning under måltider
  • Gentagne lungeinfektioner eller hyppige feberepisoder

 

Se video om dysfagi – tryk her 

Ved dysfagi inddeles madens konsistenser i en konsistenstrappe med tre trin: Blød, Gratin og Cremet

  • Blød

Alle ingredienser er bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens, dvs. koges, dampes eller steges.
Maden er let at bide over og let at dele/mose med en gaffel.

  • Gratin

Alle ingredienser og råvarer skal pureres inden videre tilberedning. Konsistensen er blød, sammenhængende og uden klumper, og maden skal kunne spises med en gaffel.

  • Cremet

Alle ingredienser er naturlig cremet eller pureret så det får en cremet, ensartet, tyk sammenhængende konsistens. Maden kan anrettes med en sprøjtepose og flyder ikke ud på tallerken. Konsistensen på det samlede måltidet skal være ens og kan spises med en ske.

 

Bemærk:
Det er muligt at “gå ned ad” på konsistenstrappen, dvs. hvis der er anbefalet blød konsistens, så kan man også spise gratin og cremet konsistens.
Det anbefales ikke, at der vælges fødevarer “op ad” på trappen, dvs. hvis der er anbefalet at maden har gratin konsistens, så skal man ikke spise mad med blød konsistens. Der kan dog i enkelte tilfælde være undtagelser.

Væske inddeles i 4 konsistenser;
Umodificeret, let fortykket, moderat fortykket og meget fortykket drikkekonsistens.
Husk altid at følge ergoterapeutens anbefaling.

Umodificeret drikkekonistens:

  • Almindelige tynde væsker fx vand, kaffe og te

Let fortykket drikkekonsistens:

  • Drikkevarer der er naturlig tykke fx nogle typer kakaomælk og drikkeyoghurt
  • Umodificerede drikkevarer, der tilsat fortykningsmiddel
    • 1 mål TUC til 100 ml væske

Moderat fortykket drikkekonsistens:

  • Svarer til sirupskonsistens
  • Væsken kan drikkes af en kop men det løber langsomt
  • Umodificerede drikkevarer, der er tilsat fortykningsmiddel
    • 2 mål TUC til 100 ml væske

Meget fortykket drikkekonsistens

  • Ekstremt tyk, svarer til budding eller mousse
  • Det er ikke muligt at drikke fra en kop
  • Holder formen på en teske og løber ikke mellem tænderne på en gaffel
  • Umodificerede drikkevarer, der er tilsat fortykningsmiddel
    • 3 mål TUC til 100 ml væske

 

Blandingsvejledning hentet direkte fra produktets hjemmeside.

instructions

1.Anvend måleskeen, som ligger i dåsen. Tilsæt først den ønskede mængde pulver i et rent og tørt glas, kop eller bæger.
2.Tilsæt derefter væsken.
3.Rør kraftigt rundt med en ske, indtil pulveret er helt opløst.
4. Lad stå i 5–20 min., afhængig af væsketype, inden servering.

Tal med ergoterapeuten om hvor længe de forskellige væsker skal stå inden servering eller kig i produktets blandingsvejledning.

 

Det er vigtig med en god siddestilling når du spiser.
Det får du ved at:

  • sidde godt tilbage på stolesædet med begge fødderne placeret på gulvet.
  • din overkrop er let foroverbøjet og ryggen så rank som muligt.
  • dit hoved er let foroverbøjet med hagen pegende ned mod brystet.

Der anbefales ikke, at mad og drikke indtages i en liggende eller tilbagelænet stilling.

Rådgivning og udredning for dysfagi

Kontakt ergoterapeuter ved at oprette en opgave til  træningsafdelingen i Nexus:

  • TrænTerapeuter Gislev
  • TrænTerapeuter Ringe
  • TrænTerapeuter Broby
  • Trænterapeuter Faaborg

Sådan bestiller du mad

Madservice

Både Mad, Måltider & Ernæring og Det Danske Madhus kan levere mad med modificeret konsistens.

tallerken med blød mad