Sygdom og ernæring

Når du bliver syg, har din krop brug for ekstra energi. Måske medfører sygdommen en mindre appetit, måske tager du medicin, der påvirker din appetit og måske gør sygdommen det svært for dig at spise.

Kroppens behov for energi er altså større, mens lysten til at spise er mindre. Derfor er der ofte brug for at vende kostrådene på hovedet og spise så energi- og proteintæt som muligt.

Nedenfor gennemgår vi en række sygdomme, som ofte især rammer i senere i livet, og hvad du selv kan gøre gennem din kost for at styrke din krop.

Hop til info:

Medicin og bivirkninger

Med alderen følger typisk forskellige skavanker, som kræver medicin. Meget medicin har desværre bivirkninger, som kan påvirke din appetit og lyst til mad.

Hyppigt oplevede bivirkninger er:

  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Forstoppelse
  • Diarre
  • Smagsforstyrrelser
  • Manglende mæthedsfornemmelse eller øget appetit

Hvis du oplever bivirkninger af din medicin, er det vigtigt, at du kontakter den læge, som har ordineret medicinen. I nogle tilfælde kan bivirkningerne fjernes, hvis lægen ændrer i doseringen, skifter præparat eller giver dig noget ekstra medicin.

Sygdom og medicin medfører ofte kvalme. Men også psykiske faktorer som stress, ængstelse, spænding og depression kan føre kvalme med sig.

Kvalme påvirker appetitten og giver risiko for, at du ikke får spist tilstrækkelig mad. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at finde ud af, om du kan gøre noget for at mindske kvalmen, så du får din appetit tilbage. Er der mad, du skal lade være med at spise – eller mad der er godt at spise for at mindske kvalmen?

Gode råd mod kvalme

Kvalmestillende medicin kan blive nødvendig. Du kan også selv gøre flere ting for at mindske din kvalme:

  • Hvil dig, inden du skal spise.
  • Luft grundigt ud, inden du spiser.
  • Spis et syrligt bolsje, en pebermyntepastil eller børst tænder for at friske munden op.
  • Drik sodavand, cola eller danskvand. Kulsyren kan modvirke kvalme.
  • Prøv, om det hjælper at spise noget andet, end du plejer.
  • Spis mange små måltider hen over døgnet.
  • Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme.
  • Spis langsomt og tyg maden grundigt.
  • Prøv at spise kolde måltider i stedet for varme. Nogle gange er de lettere at få ned.

 

Medicin og sygdom kan give mundtørhed, som kan give dig:

  • Besvær med at tale og synke.
  • Dårlig smag i munden.
  • Nedsat eller ændret smagssans.
  • Dårlig ånde.
  • Svie i munden.
  • Tand- eller proteseproblemer.

Gode råd ved mundtørhed

En øm mundhule kan lindres på forskellige måder:

  • Spis kold yoghurt, flødeis eller eventuelt knust is før, under eller efter måltidet.
  • Brug sugerør, som kan lede væske forbi den ømme mundslimhinde.
  • Undgå syrlig, salt eller krydret mad.
  • Børst dine tænder efter hvert måltid.
  • Skyl jævnligt munden i vand eller kamillete.
  • Brug læbepomade.

Har du forstoppelse, kan det let påvirke din appetit. Derfor er det vigtigt at komme af med forstoppelsen.

Gode råd ved forstoppelse

  • Husk at drikke en masse – mellem 1,5 – 2 liter væske om dagen.
  • Husk at være aktiv og bevæge dig. Fysisk aktivitet sætter nemlig gang i maven.
  • Kom på toilettet regelmæssigt og ofte. Og tag dig god tid, når du er på toiltettet.
  • Spis hyppige, mindre måltider, som holder maven og tarmene igang.
  • Spis gerne fuldkornsprodukter. De indeholder fibre, som hjælper på fordøjelsen.

Har du tynd mave, er det vigtigt at du får maven i balance hurtigt, da kroppen ellers hurtigt kan komme i underskud på væske, energi og vigtige salte og mineraler.

Gode råd til diarre

  • Spis mange små måltider i løbet af dagen
  • Tyg maden godt, så den er lettere at fordøje
  • Spis mad, der har stuetemperatur, da det er mere skånsomt for tarmene
  • Undgå stærk mad, kaffe, grøntsager der giver luft i maven ( kål, løg osv.)
  • Spis gerne havregryn, banan, kartofler, hvide ris og pasta

Læs mere her

 

Noget medicin har den bivirkning, at maden ikke længere smager og dufter, som den plejer. Syrlig og bitter smag opleves kraftigere end normalt, og sød og salt smag kan opleves svagere. Måske oplever du, at okse- og svinekød smager bittert?

Gode råd ved smagsforstyrrelser

  • Spis fjerkræ, fisk eller æg i stedet for svin og okse.
  • Smag din mad til med krydderurter, salt eller sukker, så du synes, den smager godt.
Drikkevarer

Influenza og lungebetændelse

For langt de fleste personer er influenza en relativt mild sygdom, der betyder nogle dage i sengen, hvor du har det elendigt.

Men når alderen har rundet 70 år, eller du lider af underliggende sygdomme, har du øget risiko for at få komplikationer, der fx kan føre til indlæggelse.

 

Lider du af er hjerte-kar lidelser, lungesygdomme, immundefekter, diabetes eller blodsygdomme, kan du være mere modtagelig for at få komplikationer som fx lungebetændelse med bakterier. Men influenzaen kan også føre til forværring af den underliggende sygdom, som fx at hjertet bliver mere belastet som følge af influenzaen, eller at sukkersygen bliver sværere at regulere.

Personer med kroniske sygdomme kan også være immunsvækkede, så influenzaen simpelthen får bedre fat end, hvis du var ung og rask.

Hvad kan du selv gøre?

Har du feber, så drik godt med væske. Gerne 2,5 liter om dagen.

Det kan godt tage flere uger at komme sig helt, hvis du har haft rigtig influenza. I den periode er det vigtigt med søvn og at tage det med ro.

Hvis du har tabt dig i forbindelse med sygelejet, er det en god idé, at du spiser mad med masser af protein og energi.

Se kostråd for småtspisende her

Lungebetændelse er en hyppig sygdom hos ældre. Feber, hoste, åndenød og smerter i brystkassen er tegn på lungebetændelse. Alle med lungebetændelse har feber, og lungebetændelse skal behandles med penicillin. Da sygdommen er alvorlig, bør du ringe til lægen med det samme, hvis du har mistanke om en lungebetændelse.

Hvad kan du selv gøre?

De fleste patienter med lungebetændelse kan behandles hjemme. Det er vigtigt, at du selv sørger for, at kroppen får ro og hvile. Hold dig varm og drik rigeligt med væske.

Ved bakterieinfektioner bliver sygdommen behandlet med antibiotika i ca. 10 dage, mens man ikke bruger medicin ved lungebetændelse, som skyldes virus. I alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at blive indlagt på et sygehus.

Hvis du har tabt dig, mens du var syg, er det en god idé, at du spiser mad med masser af protein og energi. På den måde kan din krop genopbygge tabt muskelmasse, så du hurtigt kommer på fødderne igen.

Se kostråd for småtspisende her

Influenzavaccination

Er du over 65 år, eller lider du af bestemte sygdomme, kan du gratis blive vaccineret mod influenza.

Kontakt egen læge.

Diabetes

Når du har diabetes, er den mad, du spiser, en vigtig del af behandlingen. Maden kan være med til at forebygge og behandle de komplikationer, der kan være i forbindelse med diabetes.

Du kan læse meget mere om diabetes på Diabetesforeningens hjemmeside.

Der findes to typer af diabetes – type 1 og type 2.

Type 1

Kroppen producerer ikke selv insulin, og du er derfor nødt til at indsprøjte den livsvigtige insulin i kroppen. Her kan det, du spiser, være med til at stabilisere blodsukkeret.

Type 2

Kroppen udnytter ikke insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne bliver i blodbanen og får blodsukkeret til at stige i stedet for at blive til energi. Målet er her at sænke blodsukkeret.

Ved begge typer af diabetes er det en god idé, at du spiser flere små måltider i løbet af dagen, så blodsukkeret bliver ved med at være stabilt.

Hvis du har en normal vægt og en normal appetit, skal du følge de officielle kostråd. Læs kostrådene her.

Hvis du har diabetes og det kniber med appetitten

Har du en lille appetit, skal du spise:

  • Mad med mere fedt og protein.
  • Mad med færre kostfibre.
  • Små måltider 7 – 8 gange om dagen.

Se kostråd til småtspisende

Hvis du har diabetes og er overvægtig

Er du overvægtig og har diabetes, skal du spise:

  • Mad med mange kostfibre.
  • Mad med meget protein.
  • Mindre fedt (max 10 g fedt pr. 100 g i kød og pålæg, max 17 g fedt (30+) pr. 100 g i ost, max 0,7 g fedt i mælk og syrnede mælkeprodukter).
  • Efter T-tallerkenmodellen, så der er 50 procent grove grøntsager, 25 procent kød og 25 procent kartofler/ris/fuldkornspasta – se illustration nedenfor.
  • Sukkerfri drikke.

Det er vigtigt, at du bevæger dig. Det er godt både for at bevare musklerne og for at stabilisere dit blodsukker.

Når du bevæger dig, får du blodsukkeret til at falde. Det er godt, hvis du går eller motionerer på andre måder mindst 30 minutter hver dag.

Karbonade anrettet på tallerken med friske grøntsager

Demens

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet mange forskellige sygdomme kan medføre demens.

Når man er ramt af en demenssygdom, kan man have svært ved at planlægge og strukturere sin hverdag, tage initiativ til gøremål og aktiviteter samt finde genstande eller udstyr.

For de fleste med en demenssygdom gælder det, at de evner, der stadig fungerer, kan stimuleres og udfordres. Det er en god idé at gøre dette for at vedligeholde den fysiske formåen og derved trivsel og livskvalitet.

Tegn på demens

Videnscenter for demens har samlet de ti hyppigste tegn på demens.

Læs dem her, og kontakt din egen læge, hvis du genkender flere af symptomerne.

Let demens

Let nedsat funktionsevne, hvor mange lever en stort set uafhængig tilværelse, hvor kun mere komplekse opgaver kan volde problemer.

Moderat demens

Betydelig nedsat funktionsevne, hvor personen er afhængig af hjælp i hverdagen fra partner eller kommunale ordninger.

Svær demens

Personen er helt afhængig af hjælp fra andre, og overvågning døgnet rundt er nødvendigt.

Det er vigtigt at passe på sig selv og sit helbred – også når man har en demenssygdom. Sund livsstil standser ikke demenssygdommen, men meget tyder på, ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at det kan forsinke udviklingen. Et godt helbred bidrager til velvære og livskvalitet og forebygger mange skavanker og sygdomme.

Gode råd

  • Vær omhyggelig med at tage medicinen som ordineret af lægen. Benyt eventuelt en doseringsæske, så pillerne bliver husket, og gå jævnligt til lægen for helbredstjek.
  • Det er vigtigt at være fysisk aktiv dagligt eller nogle gange om ugen. Det behøver ikke at være hård træning – gå en rask tur af en halv times varighed hver eller hver anden dag. Motion er godt for humøret.
  • Følg og spis gerne efter de officielle kostråd.
  • Socialt samvær med andre har en positiv effekt på, hvordan det kan være at leve med en demenssygdom. Brug derfor dine omgivelser. Forsøg at holde fast i din omgangskreds. Bevar de gode måder at være sammen med familie, venner og naboer på.

Læs uddybninger og flere gode råd her fra Nationalt Videnscenter for Demens.

Måltidet

Selvom sygdommen langsomt udvikler sig, så kan du hjælpe den demensramte ved at holde fast i nogle rutiner. F.eks. ved måltiderne i løbet af dagen, som ofte er præget af faste rutiner, herunder madlavning og borddækning.

  • Langsomme bevægelser: Demensramte bliver nemt stressede, hvis der foregår meget omkring dem. Du kan være med til at skabe en rolig måltidssituation ved at bevæge dig langsomt og prøve at sørge for, at alt er klart, inden I sætter jer til bords, så du ikke behøver at rejse dig og forlade bordet under måltidet.
  • Orden på tallerken: Skab orden ved at skille tingene ad på tallerken.

Madlavning

Når man bliver ramt af demens, vil mange almindelige gøremål blive vanskeligere, eksempelvis madlavning. For mange er madlavning en central daglig aktivitet, der kan gå hen og blive en udfordring.

Måske klares opgaven fint, måske kræver det, at der er en i nærheden til at guide den demensramte, når han/hun mister overblikket. Find de løsninger, der hjælper jer, så modet ikke helt bliver mistet.

Borddækning

Når man er ramt af en demenssygdom, kan det i nogle sygdomstilfælde være svært at adskille genstande fra hinanden. Hjælp dig selv eller den demensramte med nogle meget simple greb.

  • Skab kontraster: Læg en ensfarvet dug på bordet, og brug ensfarvet service i en anden farve. Så er det lettere at se, hvor tallerkenen står, frem for at den går i et med den mønstrede eller hvide dug.
  • Brug farvede glas: Det gør det nemt at se, om der er vand i glasset og hvor meget.
  • Undgå for meget pynt: Fjern alt unødigt fra bordet, da det kun med til at forvirre.

Rummet

Det er vigtigt, at der er ordentlig belysning, da demensramte har brug for mere lys end andre. Undgå sorte gulvtæpper, da det kan opfattes som sorte huller. Sørg for der ikke er forstyrrelser som tændt TV eller radio, da det også kan forvirre og forstyrre.

Bring sanserne i spil

Sanseindtryk er en vigtig del af at genkende omgivelserne, da de kan bruges til at vække erindringer og følelser. I forbindelse med måltidet kan duften af klassiske retter som hakkebøf med bløde løg og æbleflæsk være med til at skærpe appetitten.

Det samme kan i nogle tilfælde gøre sig gældende i forhold til at bringe følesansen i spil.

Demenssygdomme

Der findes omkring 200 demenssygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den almindeligste. De fire hyppigst forekommende demenssygdomme er:

Hjerte-kar sygdomme

Når du har en hjerte-kar-sygdom, spiller maden en væsentlig rolle. En hjertevenlig kost kan nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdommen.

På Hjerteforeningens hjemmeside kan du læse om forskning, forebyggelse og gode råd. Siden er altid opdateret på den nyeste viden, og med de bedste råd. Det gælder for dig der har en hjerte-kar-sygdom og/eller forhøjet kolesteroltal. Har du forhøjet kolesterol, bør du altid konsultere din egen læge. Du kan også finde opskrifter og links til alle deres medlemsaktiviteter.

Rådene til en hjertevenlig kost følger de officielle kostråd.

Du kan med fordel spise:

Skaldyr, indmad og rogn er rige på protein og fattige på fedt. Det samme gør sig gældende med æg. Her skal du dog være opmærksom på, at æggeblommen har et højt indhold af kolesterol og fedt.

Kroppen har brug for fedt. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare spiser mere fedtfattigt, men at du også fokuserer på kvaliteten af det fedt, du får gennem din mad. Et moderat indtag af fedtholdige fødevarer har en decideret gavnlig virkning, hvis du vælger det sunde, umættede fedt.

Fisk er en vigtig del af en hjertevenlig kost. Spis gerne 350 gram fisk om ugen, enten som to fiskemåltider eller ét fiskemåltid og fisk som pålæg næsten hver dag. Alle typer fisk er sunde og bidrager med den gavnlige fiskeolie, uanset hvordan fisken er tilberedt. Så vælg den fisk, du bedst kan lide. Du kan både vælge fisk på dåse, fra frost eller få din fiskehandler til at filetere fisken for dig, så du undgår fiskeben. Spis fx gerne makrel i tomat eller marinerede sild til frokost.

Frugt og grønt skal du gerne spise 600 gram af om dagen fordelt på  300 gram frugt og 300 gram grønt. Vær opmærksom på, at der ved nogle præparater af blodfortyndende medicin, skal holdes igen på de grønne K-holdige grøntsager, såsom broccoli og spinat.

Spis efter tallerkenmodellen. Og når du handler ind, så gå gerne efter mærkerne nøglehulsmærket og fuldkornsmærket.

Fysisk aktivitet har positiv indflydelse på dit hjerte.

Sørg for at bevæge dig så meget som muligt i din hverdag, og gerne mindst 30 minutter hver dag.

Er du i tvivl, om din træning er for lidt eller for meget, eller savner du gode idéer til at komme i gang, så læs de gode råd fra Hjerteforeningens motionseksperter.

Fisk anrettet på tallerken med frisk grønt og drys

KOL og knogleskørhed

KOL er en kronisk lungesygdom, som nogle gange omtales som rygerlunger.

Den medfører en vedvarende irritationstilstand i lungerne, forsnævring af luftvejene og øget risiko for lungeinfektioner. Lider du af KOL, har du typisk hyppig hoste, opspyt og åndenød.

Når du har KOL, skal din krop arbejde ekstra hårdt. Det er derfor vigtigt, at du spiser rigtigt, så du får nok energi og protein.

Har du KOL, har du desuden en øget risiko for at udvikle knogleskørhed.

Hvis du har KOL, er det vigtigt, at din krop har noget at stå imod med. Det vil sige, at dit BMI skal være lidt højere end hos raske.

Tryk her og beregn dit BMI

BMI skal være:

  • Raske voksne 18,5-25.
  • Personer med KOL og andre lungesygdomme 21-30.
  • Svækkede mennesker med KOL 25-30.

Har du KOL, har du en øget risiko for at udvikle knogleskørhed. Årsagen er, at både rygning, behandling med Prednisolon – gentagene gange eller vedvarende over en årrække – samt lav vægt, giver risiko for at udvikle knogleskørhed.

Andre faktorer er fysisk inaktivitet, mangel på kalk og D-vitamin.

Kendetegnet ved knogleskørhed er, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger kan medføre brud.

Sådan forebygger du knogleskørhed

For at forebygge knogleskørhed og/eller bremse sygdommens udvikling, er det en god idé at du:

  • Spiser normalt og ikke er underernæret.
  • Er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.
  • Får et tilskud af kalk og D-vitamin – kontakt dog din læge først.

Vil du vide mere om mad til dig med KOL?

Så kan du læse mere på Lungeforeningens hjemmeside.

Vil du vide mere om, hvordan du kan forebygge knogleskørhed?

Læs denne folder om knogleskørhed fra Sundhedsstyrelsen

Cancer

Som cancerpatient er det en god idé at styrke din krop bedst muligt, så den bedst kan klare kræftbehandlingen. Du kan styrke kroppen både gennem den mad, du spiser og ved at bevæge dig og holde kroppen i gang.

Hvad der er godt at spise for dig, afgøres af din vægt og din appetit.

Kræftens Bekæmpelse har på deres hjemmeside gode råd om mad og kræft, både til dig der skal i gang med en behandling, er i behandling og dig, der er færdig med behandling.

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, kan du følge de samme anbefalinger, som gælder for alle andre.

Hvis du har lille appetit og taber dig, er det vigtigste formål med din mad at modvirke, at du taber dig mere.

  • Spis mad med højt fedtindhold og protein.
  • Spar på frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.

Læs gode råd om lille appetit her.

Er du i tvivl om, hvad der er bedst for dig at spise, og hvilke forholdsregler du skal tage, så kontakt din læge eller klinisk diætist.

Forskellige behandlinger kan give bivirkninger, der kan medføre problemer med at spise.

Måske lider du ofte af mundtørhed, kvalme eller forstoppelse. Det kan også være, at du taber dig eller tager på af behandlingen.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse hvordan du kan afhjælpe bivirkninger og senfølger.

Hvis du har cancer, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Trænede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Lidt er bedre end ingenting.

Det er også en god idé at overveje, hvordan du kan tænke bevægelse ind i dine daglige gøremål. Selv aktiviteter som at gå eller cykle til supermarkedet i stedet for at køre bil gør en forskel.

Vær opmærksom på din krop, og lyt til dens signaler.

Er du i tvivl om, hvad der er for meget eller for lidt, så tal med din læge.

Læs mere her om gode råd til fysisk aktivitet, når du er ramt af cancer.

Kræftrådgivningen

Kræftrådgivningen er et åbent tilbud, hvor du kan komme ind fra gaden og få en samtale med en rådgiver, deltage i en lang række forskellige aktiviteter, møde andre i samme situation, eller bare drikke en kop kaffe/te.

Læs mere her og find rådgivningen tæt på dig.

Dysfagi - problemer med at tygge og synke

Besvær med at tygge og synke kan være en følge af forskellige neurologiske sygdomme, for eksempel en hjerneblødning eller en hjerneskade, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse på grund af alder eller sygdom.

Læs mere om dysfagi på hjernesagens hjemmeside.

Har du svært ved at tygge og synke, har du brug for mad, der er tilberedt, så den er nem at spise. Maden kan være blød, have konsistens som gratin eller være cremet, alt efter hvor meget eller lidt, du kan tygge og synke.

Hvis du har svært ved at synke helt tynde drikkevarer eller mad, kan det være en hjælp at fortykke dem med et fortykningsmiddel. Fortykningsmidler, som kan købes på apoteket, kan du efter behov tilsætte både kolde og varme drikke eller mad.

Mad, der er nem at spise, kan være:

  • Blød
  • Gratin
  • Cremet

Se uddybende forklaringer af de tre konsistenser nedenfor.

Hvis du godt kan spise almindelig mad, men har lidt svært ved at tygge, skal din mad være blød.

Det vil sige:

  • Brød uden kerner og skorpe.
  • Kartoffelmos og kogte kartofler uden skræl.
  • Pasta blandet i en sovs.
  • Kogte grøntsager, der kan moses med en gaffel.
  • Frisk fugt, der kan moses med en gaffel.
  • Bløde farsretter uden stegeskorpe.
  • Kogt fisk.
  • Pølser uden skind.
  • Blødt pålæg og smørepålæg som for eksempel torskerogn, findelt makrel, leverpostej, paté og kødpølse.

Alle ingredienser skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens. De skal altså koges, dampes eller bages. Maden skal være let at bide over og let at dele eller mose med en gaffel.

Find inspiration til, hvad du kan spise her:

Tilladt og ikke tilladt blød kost

Hvis du har meget svært ved at tygge, har du brug for mad, der er blød, ensartet og sammenhængende.

Det kaldes ‘konsistens som gratin’ og betyder, at alle ingredienser og råvarer skal være purerede, inden de tilberedes, og alt skal kunne spises med gaffel.

Mad med konsistens som gratin er fast som for eksempel en æggestand.

Find inspiration til, hvad du kan spise her:

Tilladt og ikke tilladt Gratinkost

Hvis du slet ikke kan tygge, skal du have mad, der er cremet. Det vil sige, at alle ingredienser skal være naturligt cremede eller purerede til en tyk og ensartet konsistens.

Maden skal være fugtig og sammenhængende nok til at holde sin form på en ske, så den ikke flyder sammen på en tallerken. Maden skal kunne spises med ske.

Find inspiration til, hvad du kan spise her:

Tilladt og ikke tilladt cremet kost

Mangodrik

Ernæring og tryksår

En god ernæringstilstand er med til at forebygge tryksår. Det er vigtigt, at dit behov for næringsstoffer dækkes både ved forebyggelse og opheling af sår.

Du bør spise varieret, da du både har brug for proteiner, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Læs mere om de officielle kostråd. 

Vitaminer og mineraler

Et tilskud med en multivitamintablet kan være nødvendigt. Især, hvis din appetit er lille.

Væske

Væske er vigtigt, så du undgår væskemangel. Hvis du har væskemangel, er der større risiko for, at du udvikler sår. Du bør drikke min. 1½ liter dagligt. Læs mere om, hvilke drikkevarer, du bør vælge.

Smoothie