Særlige behov og udfordringer

Sygdomme af forskellig slags kan skabe særlige udfordringer for beboerne ift ernæring.

Læs mere nedenfor om de enkelte sygdomme og hvad du kan gøre, for at gøre hverdagen pog måltiderne lettere for de beboere, der lider af dem.

Hop til info:

Demens

Forestil dig, at verden omkring dig er sløret og ugenkendelig. Du kan ikke orientere dig, som du plejer. Du blander ting og mennesker sammen og har svært ved at udføre helt almindelige gøremål som at tænde lyset, lyne en lynlås og spise.

Sådan er det at være ramt af demens.

Demensramte ældre på plejehjem har ekstra meget brug for hjælp gennem dagen – også i måltidsituationerne.

Du kan hjælpe

Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at hjælpe dem til gode måltidsoplevelser.

Der er stor forskel på, hvor ramt af demens den enkelte beboer er. Tag udgangspunkt i netop dine beboeres tilstand og brug de idéer, der er behov og mulighed for.

Kraftigt lys

Demensramte har brug for mere lys end andre. Det er derfor en hjælp, hvis der er ordentligt, kraftigt lys.

Ro i rummet

Sørg for, at der ikke kører radio eller TV og at der er så få forstyrrelser som muligt.

Billeder af mad

Det kan være en måde at minde demensramte om, at ”i spiserummet spiser vi mad”, hvis der er billeder på væggene af mad – evt. også billeder på spisebordet af mad.

Duft af mad

Dejlige dufte af mad kan minde de demensramte om, at der er et måltid på vej. Det kan vække appetitten.

Ensfarvet dug

Farvede, mønstrede duge forvirrer og demensramte kan have svært ved at se tallerkenen på dugen.

Orden på tallerken

Skab orden ved at skille tingene ad på tallerken. Og undgå for meget pynt på bordene, da det kan forvirre.

Klare farver på service

Demensramte har ofte svært ved at skelne svage farver. Derfor er det en idé at dække bordet med tydelige, klare farver som gul og rød.

Tunge tallerkener med høj kant

Tunge tallerkener står bedre fast på bordet, og de høje kanter gør det lettere for den ældre at spise selv uden at spilde.

Bestik og kopper med store håndtag

Det er lettere at gribe fat om og holde om store håndtag end spinkle små håndtag. Det gør det lettere for demensramte at spise selv.

Halv fyldt glas

Det er lettere for en demensramt at se, at der er indhold i et halvt fyldt glas, end hvis glasset er helt fyldt.

Brug kun ske

Nogle demensramte kan have svært ved at skelne mellem kniv og gaffel. Her kan det være en idé kun at bruge en ske. Måske kan de godt bruge kniv og gaffel til frokost, hvor mange typisk er friskere, og så nøjes med ske morgen og aften. Kig på din beboer, og vurdér, om det går med kniv eller gaffel, eller om en ske er bedre.

Undgå sorte tallerkener og gulvtæpper

Demensramte oplever dem som sorte huller.

Fortæl hvad der sker

Demensramte kan let blive forvirrede. Derfor er det vigtigt at fortælle, at det er spisetid, og hvad der er på menuen.

God stemning

Stemningen til et måltid er meget afhængig af det sociale fællesskab i form af snak og samtale om bordet. Demensramte kan ofte have svært ved at fastholde en samtale. Her er det en god idé, hvis du har tid og overskud til det, at du finder på samtaleemner og holder samtalen i gang under måltidet. For inspiration se Det sociale måltid.

Vejled under måltidet

For de svært demensramte kan det være en stor hjælp at få fortalt, hvad de skal gøre under måltidet. Helt konkret kan du sige: ”tag gaflen”, ”tag gaflen i munden”, ”læg gaflen” osv.

Få valgmuligheder

Det kan være svært for demensramte at overskue mange ting på én gang. Hvis der er mange valgmuligheder i menuen, er det en god idé, at du udvælger to, du tænker er noget for beboeren, og så giver vedkommende mulighed for at vælge mellem de to.

Små portioner

Demensramte spiser nogle gange hurtigere end andre. Derfor kan det være en god idé at servere små portioner, så de ikke bliver færdige lang tid før alle andre. Er de mere sultne, kan de altid få flere gange.

Langsomme bevægelser

Demensramte bliver nemt stressede, hvis der foregår meget omkring dem. Du kan være med til at skabe en rolig måltidssituation ved at bevæge dig langsomt og prøve at sørge for, at alt er klart, inden I sætter jer til bords, så du ikke behøver at rejse dig og forlade bordet under måltidet.

Læs mere om demens på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside eller på Alzheimersforeningens hjemmeside.

Mad og måltider med demens som medspiller

Har du brug for at søge mere inspiration omkring mad og måltider, så har Mad & Måltider i Odense Kommune udarbejdet en håndbog med tips og idéer til dig, der arbejder tæt på beboere med demens på et plejecenter.

Bliv klogere på demensvenlige måltider og find inspiration til hverdagen i håndbogen:

Mad og måltider med demens som medspiller

Værtsskab

Diabetes

Når man har diabetes, er ernæring en vigtig del af behandlingen. Det man spiser, kan være med til at forebygge og behandle de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med diabetes. Det gælder både for de akutte udsving i blodsukkeret og de kroniske senkomplikationer, der kan forekomme.

Du kan læse meget mere om diabetes på diabetesforeningens hjemmeside.

Materialer om forebyggelse af gener og følgesygdomme

KL og Sundhedskartellet har udviklet en række foldere, infografikker og videoer, som fagprofessionelle kan bruge til borgere, der har diabetes. Materialerne sætter fokus på, hvordan borgerene kan forebygge gener og følgesygdomme.

Se materialerne her

Man skelner mellem to typer af diabetes – type 1 og type 2.

Type 1

Kroppen producerer ikke selv insulin, og man er derfor nødt til at indsprøjte den livsvigtige insulin i kroppen. Her kan det, man spiser, være med til at stabilisere blodsukkeret.

Type 2

Kroppen formår ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen, og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Målet er her at sænke blodsukkeret.

Ved begge typer af diabetes er det godt at have fokus på mængden og typen af kulhydrat, der indtages samt måltidsmønster. Det er en fordel, at beboeren med diabetes spiser flere små måltider i løbet af dagen, så blodsukkeret holdes stabilt.

Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.

I hovedtræk er kostanbefalingerne de samme for type 1 og type 2. Har beboeren en normal appetit, kan de officielle kostråd til +70 danskere følges.

Nogle beboere med diabetes vil i perioder være småtspisende, mens andre vil være overvægtige. Her er det nødvendigt at tage højde for kostråd, der er tilpasset dette.

Hvis blodsukkeret ikke er velreguleret, ligger meget højt eller hvis der sker ændringer/udsving ud over det sædvanelige, skal du altid kontakte beboerens egen læge eller evt. en klinisk diætist, hvis I har sådan en til rådighed i kommunen.

Principperne for den småtspisende med diabetes er:

  • Mere fedt og protein.
  • Færre kostfibre.
  • Øg sukkerindholdet i kosten, HVIS det er medvirkende til, at beboeren spiser og drikker mere.
  • Øg antallet af måltider til 7-8 måltider om dagen efter behov og appetit.
  • Kontakt altid beboerens egen læge eller kliniske diætist, hvis den småtspisende beboer med diabetes taber sig.

Principperne for den overvægtige med diabetes er:

  • Højt indtag af kostfibre
  • Højt indtag af protein
  • Max 10 g fedt pr. 100 g i kød og pålæg
  • Max 17 g fedt (30+) pr. 100 g i ost
  • Max 0,7 g fedt i mælk og syrnede mælkeprodukter
  • Spis efter slanketallerkenmodellen
  • Max 5 g fedt i dressing og sovs
  • Sukkerfrie drikke
  • Vejning

Slanketallerkenmodellen

Anret, så der er 50 % grove grøntsager, 25 % kød og 25 % kartofler/ris/fuldkornspasta.

Du kan læse mere om kost og diabetes i den nationale kosthåndbog.

Generelt er fysisk aktivitet godt for ældre beboere med diabetes. Fysisk aktivitet er med til at bibeholde muskelmasse længst muligt.

Samtidig er fysisk aktivitet en vigtig faktor i forhold til at kunne stabilisere blodsukkeret. Det skyldes, at fysisk aktivitet får blodsukkeret til at falde.

Send derfor gerne beboeren afsted til de motionsaktiviteter, som I har på jeres plejecenter, hvor vedkommende vil passe ind.

Er det ikke muligt, så tag eventuelt kontakt til jeres ergoterapeut eller fysioterapeut for at se, om de kan komme med gode forslag.

Tærter og omeletter

Dysfagi - tygge/synkebesvær

Nogle ældre kan have problemer med at tygge, synke og spise almindelig mad. Det kan for eksempel skyldes forskellige neurologiske sygdomme, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.

Disse ældre har derfor behov for mad med tilpasset konsistens.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om kostformer i Kosthåndbogen og i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den danske institutionskost 2025

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte ældres funktionsniveau og behov. Den rette konsistens, smag og udseende er helt afgørende for, om den ældre får spist og drukket nok. Det er vigtigt, at en ergoterapeut eller anden med samme faglighed er med til at vurdere, hvilken konsistens mad der passer til den enkelte beboer.

3 niveauer af konsistens

Kost og væske med tilpasset konsistens er baseret på de samme principper som Energi- og proteinrigkost, som småtspisende får.

Der er 3 niveauer af konsistens:

  • Blød
  • Gratin
  • Cremet

Opskrifter

Opskrifter på mad med gratin- eller cremet konsistens kan du finde her: synkevenligt.kk.dk

Blød konsistens er første niveau, som er til den ældre, der har en let nedsat tyggefunktion. Her kan du stadig godt servere almindelig mad, så længe det ikke har en sprød, hård eller sej konsistens.

Eksempler på almindelig mad, du godt kan servere:

  • Brød uden kerner og skorpe
  • Kartoffelmos og kogte kartofler uden skræl
  • Pasta blandet i en sovs
  • Kogte grøntsager, der kan moses med en gaffel
  • Frisk fugt, der kan moses med en gaffel
  • Bløde farsretter uden stegeskorpe
  • Kogt fisk
  • Pølser uden skind
  • Blødt pålæg og smørepålæg som for eksempel torskerogn, findelt makrel, leverpostej, paté og kødpølse.

Alle ingredienser skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens, dvs. koges, dampes eller bages. Maden skal være let at bide over og let at dele eller mose med en gaffel.

Vejledningsmateriale

I Odense Kommune har de udarbejdet nogle brugbare vejledninger:

Gratin er næste og mellemste niveau af mad med tilpasset konsistens. Ældre der har behov for mad med gratinkonsistens bruger primært tungen til at bearbejde maden og blande den med spyt. Derfor skal maden være blød, ensartet, og sammenhængende. Dvs. at fødebollen kan dannes uden anstrengelse.

Alle ingredienser og råvarer skal være pureret inden tilberedning. Der er således ingen hele kostkomponenter, og alt skal kunne spises med gaffel.

Mad med gratinkonsistens er fast i konsistensen, som for eksempel en æggestand og holder formen på tallerkenen.

Ældre, der spiser mad med gratinkonsistens, vil ofte have behov for ernæringsdrikke eller sondeernæring som supplement, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

Vejledningsmateriale

I Odense Kommune har de udarbejdet nogle brugbare vejledninger:

Cremet konsistens er sidste niveau af mad med tilpasset konsistens. Mad med cremet konsistens kræver ingen tyggefunktion og bliver ofte brugt som den første mad, som ældre, der har haft en hjerneblødning eller hjerneskade, er i stand til at indtage.

Alle ingredienser i cremet mad skal være naturligt cremede eller pureret til en tyk og ensartet konsistens. Maden skal være fugtig og sammenhængende nok til at holde sin form på en ske, så den ikke flyder sammen på en tallerken og i sig selv danner en fødebolle.

Mad med cremet konsistens skal kunne spises med en ske.

Ældre, der spiser mad med cremet konsistens, vil ofte have behov for ernæringsdrikke eller sondeernæring som supplement, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

Vejledningsmateriale

I Odense Kommune har de udarbejdet nogle brugbare vejledninger:

gratinkost

KOL og knogleskørhed

KOL er en kronisk lungesygdom, som nogle gange omtales som rygerlunger. Den medfører en vedvarende irritationstilstand i lungerne, forsnævring af luftvejene og øget risiko for lungeinfektioner. Ældre med KOL lider af hyppig hoste, opspyt og åndenød.

Ældre med KOL har desuden en øget risiko for at udvikle knogleskørhed.

Når den ældre har KOL skal kroppen arbejde ekstra hårdt. Det er derfor vigtigt, at den ældre spiser rigtigt, så vedkommende får nok energi og protein.

Vil du vide mere om kost til ældre med KOL?

Så kan du læse mere på Lungeforeningens hjemmeside.

Det er særlig vigtigt, at den ældre med KOL er i en god ernæringstilstand. Det vil sige, at den ældre hverken er under- eller overvægtig.

BMI højere end for raske

Den ældres BMI indikerer, om vedkommende er i en god eller dårlig ernæringstilstand. Når den ældre har KOL, skal vedkommendes BMI være lidt højere end hos raske. På den måde har den ældre noget at stå imod med ved lungebetændelse, forværringer og indlæggelse.

BMI skal ligge på:

  • Raske 18,5-25
  • KOL og andre lungesygdomme 21-30
  • Svækkede mennesker med KOL 25-30

Den ældre hører under ”Svækkede mennesker med KOL”, hvis den ældre fx tit har lungebetændelser, mange forværringer og evt. indlæggelser

Ældre med KOL har et større behov for protein end raske.

Det er derfor en god idé, at den ældre får noget proteinholdigt til de fleste af døgnets måltider og gerne i forbindelse med fysisk aktivitet – for eksempel efter træning.

Se i afsnittet om makronæringsstoffer, hvilke fødevarer der indeholder meget protein.

I opskriftssamlingen med mellemmåltider, kan du finde energi- og proteinholdige mellemmåltider.

Ældre med KOL har en øget risiko for at udvikle knogleskørhed. Årsagen til dette er, at både rygning, behandling med Prednisolon – gentagene gange eller vedvarende over en årrække – samt lav vægt er risikofaktorer ift. udviklingen af knogleskørhed.

Andre faktorer er fysisk inaktivitet, mangel på kalk og D-vitamin.

Kendetegnet ved knogleskørhed er, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger kan medføre knoglebrud.

Sådan forebygges knogleskørhed

For at forebygge knogleskørhed og/eller bremse sygdommens udvikling, anbefales det, at den ældre:

  • Er i en god ernæringstilstand
  • Er fysisk aktiv min. 30 min. dgl. 5-7 x ugl.
  • Får et tilskud af kalk og D-vitamin.

Kontakt den ældres læge, inden opstart af kalk og D-vitamin.

Hjælpemidler

Kvalme og mundtørhed

Sygdom og medicin kan medføre kvalme og mundtørhed.

Kvalme kan også opstå som følge af psykiske faktorer som stress, ængstelse, spænding og depression.

Kvalme kan betyde meget lille appetit og dermed en ernæringsmæssig risiko. Derfor er det vigtigt at forsøge at fjerne kvalmen, så den ældre får sin appetit tilbage.

Mundtørhed kan virke som en mindre alvorlig bivirkning af medicin, men for de berørte ældre kan det betyde:

  • Besvær med at tale og synke
  • Dårlig smag i munden
  • Nedsat eller ændret smagssans
  • Dårlig ånde
  • Svie i munden
  • Tand- eller proteseproblemer

Kvalmestillende medicin kan blive nødvendig. Du kan også gøre flere ting for at mindske den ældres kvalme:

  • Et hvil inden måltidet kan dæmpe kvalmen og skærpe appetitten.
  • Fordeling af måltiderne over så mange timer på døgnet som muligt forebygger kvalme.
  • Sørg for en ordentlig siddestilling under måltidet.
  • Ved at spise langsomt og tygge maden grundigt kan kvalme og ubehag undgås.
  • Et syrligt bolsje, en pebermyntetablet eller tandbørstning kan fjerne en ubehagelig smag i munden, friske op og dermed forhindre kvalme i at opstå.
  • Kulsyreholdige drikke (i særdeleshed cola) og syrlige drikke kan virke kvalmestillende og tåles i reglen bedre end andre drikkevarer.
  • Dårligt indeklima kan give kvalme. Sørg derfor for udluftning af stuen før måltidet.
  • Kolde måltider tåles nogle gange bedre end varme.
  • Bananer, havregrød, ristet brød, tvebakker, kiks og knækbrød kan modvirke kvalme og er bedst til at forebygge opkastninger.

De gode råd kommer fra Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den danske institutionskost.

En øm mundhule kan lindres på forskellige måder:

  • Kold yoghurt, flødeis eller eventuelt knust is før, under eller efter måltidet
  • Sugerør, som kan lede væske forbi den ømme mundslimhinde
  • Undgå syrlig, salt eller krydret mad
  • Tandbørstning efter hvert måltid
  • Jævnlig skylning af munden i vand eller kamillete
  • Tilbud om pomade til læberne
Morgenmad

Stomi

En stomi er ofte en forbindelse mellem tarmen og huden, der er skabt ved hjælp af operation. Behovet for stomi opstår ofte som følge af alvorlig sygdom i tarmkanalen.

Stomien opkaldes efter det sted i tarmkanalen, den udspringer fra. Stomier fra tyktarmen er mest almindeligt. De hedder kolostomi. Der er dog også nogle, der får stomi fra tyndtarmen. Så hedder det en ileostomi.

Vil du vide mere?

På stomiforeningens hjemmeside er det muligt af læse mere om kost og stomi.

Borgere med stomi kan generelt spise ganske som før, de fik stomien. Det er vigtigt, at de prøver sig frem med forskellige madvarer, gerne gentagne gange, for at opleve, hvordan de reagerer på maden.

For de fleste beboere med stomi, er det vigtigt, at de drikker godt og dermed får dækket deres individuelle behov for væske. Det er selvfølgelig vigtigt altid at lave en individuel vurdering af den enkelte beboers behov.

Som alle andre beboere kan stomiopererede opleve ernæringsmæssige problemstillinger i varierende grad. Typiske problemer er:

  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Udvikling af luft- og lugtgener fra stomiposen
  • Vægttab.

Det er dog meget forskelligt fra person til person, hvor mange gener man oplever.

Energidrikke