Godt og sundt liv

Velkommen til Min Måltidshåndbog

Min Måltidshåndbog er et digitalt opslagsværk til seniorer og andre, der ønsker gode råd og idéer til nem og velsmagende mad, hyggelige måltider og god ernæring. Alle kan være med – også dig, der ikke har stor erfaring med digitale hjemmesider.

Klik rundt i Min måltidshåndbog og få:

  • Lækre og nemme opskrifter på morgenmad, frokost- og aftensmadsretter samt desserter og bagværk.
  • Tips og idéer til, hvordan du får maden til at smage ekstra godt.
  • Gode idéer til, hvordan dine måltider – alene eller sammen med andre – kan blive gode og hyggelige.
  • Tips til, hvordan du kan spare penge, når du køber ind – og hvad det er en god idé altid at have i sit køkken.
  • Gode tips til, hvordan du undgår madspild.
  • Information om din krops behov og de forandringer, der sker i kroppen, når den bliver ældre.
  • Gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis sygdom påvirker din appetit.
  • Kontaktoplysninger så du ved, hvem du kan ringe til i Rebild kommune.
  • Oplysninger om Sundhedscenterets tilbud til dig

God fornøjelse!

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

 

Har du spørgsmål til min måltidshåndbog, er du velkommen til at kontakte en af os i ernæringsteamet:

Annette
Kostvejleder
Annette Hendrup Smith
tlf: 9988 8412

mail: Ahs@rebild.dk

Margit
Kostvejleder
Margit Strauss Hansen
Tlf: 9988 9401
mail: Mash@rebild.dk


Klinisk diætist

Tlf: 9988 7709

Rådyret 1
9530 Støvring.

Telefon: 99888450
Mail: cskf@rebild.dk

Sundhedscenteret har flere gode tilbud.

Tryk her for at se deres tilbud på deres hjemmeside.

Kostrådscirklen

Mad på ældrecentre

Bor du på et ældrecenter i Rebild kommune er det muligt at tilkøbe en kostpakke, som dækker al forplejning i løbet af døgnet.

Er du usikker på, om du spiser den rette mad til dit behov?

Så er du velkommen til at kontakte kostvejleder

Annette Hendrup Smith: 99888412

 

Maden er lavet af friske råvarer, der overholder de krav, der er til fremstilling af mad. Madplanerne tilrettelægges sådan, at maden for en uge er varieret, og der tages højde for traditioner, der knytter sig til særlige dage året igennem.

Den varme mad fremstilles i produktionskøkkenet og nedkøles straks efter fremstillingen.

Maden leveres til ældrecentrene og bo-enhederne 1 gang om ugen, hvorefter maden dagligt bliver opvarmet af køkkenpersonalet til det varme måltid.

Køkkenpersonalet forbereder maden til hele døgnet fra morgenmad til aftenkaffe.

Der serveres 3 hovedmåltider, samt eftermiddagskaffe og aftenkaffe.

Har du særlige ernæringsmæssige behov, tages der udgangspunkt i dette.  Det kan være mad til dig med tygge og synke besvær eller manglende appetit.

Normal kost er bygget på anbefalinger, der sikrer, at kosten passer til raske mennesker uden nedsat appetit eller øget energi eller protein behov.

Helt overordnet handler det om at følge de officielle kostråd.

Se mere om De officielle  kostråd her.

 

Følger raske mennesker kostrådene, vil de igennem kosten få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Spises der desuden efter energibehov, vil de holde vægten, altså hverken tabe sig eller tage på.

Normal kosten tager udgangspunkt i forebyggelse af visse sygdomme. Herunder diabetes, åreforkalkning og overvægt.

Kosten har en varieret sammensætning. Med stort indhold af fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og fisk. Derudover et mindre indhold af fedt kød og mejeriprodukter, samt fedtstoffer med et højt indhold af mættet fedt.

Mangler appetitten eller oplever du, at du taber dig?

Du er småtspisende, hvis du i perioder af mere end få dages varighed oplever, at du ikke kan spise det samme, som du plejer. Dette kan skyldes kvalme, fysisk eller psykisk lidelse. Ved nedsat appetit kan det være svært at imødekomme kroppens behov for energi og næringsstoffer.

Som småtspisende kan du opleve:

  • Træthed
  • Appetitløshed
  • Mundproblemer
  • Ændring i smagsoplevelse
  • Kvalme / opkastning
  • Diarre`
  • Smerte

Det kan være vigtig at være opmærksom på ændring i madvaner, da dette kan lede til utilsigtet vægttab.

7 kostråd til småtspisende

  1. Spis kun lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Grøden må gerne koges på sødmælk med en smørklat oveni.
  2. Spis kun lidt frugt og grøntsager hver dag; det kan være stuvede grøntsager eller grøntsagsmos, gerne af enten friske eller frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde.
  3. Spis kun få kartofler, lidt ris eller pasta hver dag. Spis gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
  4. Spis ofte fisk og fiskepålæg; gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
  5. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. Ost 45+ i tykke skiver i stedet for ost 30+. Piskefløde og fed cremefraiche i sovse og desserter. Spis gerne flødeis, koldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med højt fedtindhold.
  6. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Spis gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en  eventuel middagsrest til de kolde måltider.
  7. Spis gerne smør, margarine og olie, for eksempel i sovs, supper, mos og på brød. Spis rigeligt med dressinger af olie og eddike, fed cremefraiche, piskefløde eller  mayonnaise og brug gerne sukker i mad og drikke. Spis kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.

Der kan med årene opstå besvær med at tygge, synke og spise almindelig mad. Det kan for eksempel skyldes forskellige neurologiske sygdomme, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.

Hvis du oplever dette, kan du få behov for mad med tilpasset konsistens.

Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset præcis dit funktionsniveau og behov. Den rette konsistens, smag og udseende er helt afgørende for, om du får spist og drukket nok.

Kost og væske med tilpasset konsistens er baseret på de samme principper som Kost til småtspisende.

Mad med tilpasset konsistens

Har du problemer med at tygge eller synke din mad er det vigtigt, at du kontakter din læge. Hvis du har tygge-/synkebesvær har du behov for mad med tilpasset konsistens.

Maden kan opdeles 3 konsistenser:

Blød mad

Mad med blød konsistens er til dig, som har normal synkefunktion, men har en let nedsat tunge- eller tyggefunktion.

Maden er blød, mør og let at tygge. Dette betyder, at alle råvare er naturligt bløde eller tilberedes så de får en blød konsistens. hvilket også gør maden let at bide over.

Blød mad er fri for kerner og skorper.

 

Gratinmad

Mad med gratinkonsistens er blød, ensartet, og sammenhængende. Alle ingredienser og råvarer er pureret inden tilberedning, så der ikke er hele kostkomponenter, der kræve en god tyggeevne.

Mad med gratinkonsistens er fast i konsistensen, som for eksempel en æggestand og holder formen på tallerkenen.

Når du spiser mad med gratinkonsistens, kan du have behov for at supplere din mad med ernæringsdrikke eller sondeernæring, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

 

Gratinmad i tallerken med små rumDet Danske Madhus, 2022

Cremet mad

Mad med cremet konsistens kræver ingen tyggefunktion og bliver ofte brugt som den første mad, som du kan spise efter du har fået sondeernæring.

Alle ingredienser i cremet mad er naturligt cremede eller pureret til en tyk og ensartet konsistens. Maden er fugtig og sammenhængende nok til at holde sin form på en ske, så den ikke flyder sammen på en tallerken.

Når du spiser mad med cremet konsistens, kan du have behov for at supplere din mad med ernæringsdrikke eller sondeernæring, da det kan være svært at få næring nok via maden alene.

Cremet mad i små rumDet Danske Madhus, 2022

Det Gode Måltid i Rebild kommune er et tværfagligt samarbejde mellem Center Pleje Omsorg og Center Sundhed Kultur og Fritid.

Målet er at få mere fokus på måltidet, maden og ernæring i hverdagen på ældrecentrene.

 

Dette skabes gennem undervisning af personale  og brug af den digitale løsning Måltidshåndbogen

Måltidshåndbogen skal skabe en fælles forståelsesramme omkring Det Gode Måltid, for alle som arbejder på kommunens ældrecentre.

Karbonade anrettet på tallerken med friske grøntsager

Mad leveret udefra

Rebild kommune har to godkendte tilbud til madservice:

  • Det Danske Madhus
  • Sønderup Landkøkken.

Læs mere om de to og deres tilbud nedenfor.

Du kan også læse mere på kommunes hjemmeside

Det Danske Madhus leverer hjemmelavet mad, direkte til døren.

Retterne tager udgangspunkt i klassiske danske retter, vegetariske oplevelser og afstikkere til opskrifter fra resten af verden. Der tilbydes en alsidig menu, hvor der er mulighed for stor variation og mulighed for dække både smagsløg og næringsbehov. Der kan frit vælges i menuerne, og maden kan sammensættes, som du har lyst til.

Se menuplan her: Menuer | Det Danske Madhus

Tygge og synkevenlig kost

Det Danske Madhus leverer fire menuvarianter med tilpasset konsistent, til dig som oplever nedsat tygge og/eller synkeevne. Ved nedsat tygge- og synkefunktion kan der også være en øget risiko for ikke at få dækket sit næringsbehov. De fire varianter er derfor ekstra næringsberigede.

Levering

Få retterne leveret direkte til døren hver uge. Der kan bestilles i kortere perioder, eller ved tilmelding af abonnement. Abonnementet kan leveres ugentligt, hver 14 dag eller en gang om måneden.

Maden er kølevacuum, – dvs. den produceres, køles ned og vacummeres, og leveres derefter direkte til døren af madchaufføren. Derefter skal den sættes i køleskab. Maden er færdigtilberedt, så den skal bare varmes og anrettes på tallerken, når du er klar til at spise.

Kontakt

Kontakt Det Danske Madhus for bestilling:

Telefon 70702646

Kundeservice@ddm.dk

www.detdanskemadhus .dk

Sønderup landkøkken leverer hjemmelavede varme retter, der er klar til at sætte direkte på spisebordet til middag.  Maden laves fra bunden med årstidens friske råvarer.

Der laves menukort hver måned, som er tilgængeligt for brugeren. Det er muligt selv at vælge til og fra, mellem mange forskellige retter.

Se aktuelle menuplan på Sønderup Landskøkkens hjmmeside.

Special kost

Der er mulighed for at tilpasse menuen, hvis du har fødevareallergi, er småtspisende eller har andre medicinske hensyn, der skal tages. Kontakt kundeservice for at få tilpasset menuen.

Levering

Maden leveres hver dag i varmekasser, hvilket gør det nemt og hurtigt at anrette. Maden kan anrettes på egen service eller spises direkte fra den praktiske tallerken, maden leveres i. Det er også en mulighed at sætte maden direkte på køl og opvarme maden senere.

Maden kan også bestilles kold til opvarmning, hvis du ikke spiser varm mad til middag.

Kontakt

Kontakt Sønderup landkøkken for bestilling

Telefon 9865 3294

gedo@mail.dk

Sønderup Landkøkken | (sonderup-landkokken.dk)

Fisk i tre rum direkte fra madservice

Tilbud til dig med en kronisk sygdom

Sundhedscentret har en bred vifte af tilbud til dig med en kronisk sygdom. Du kan læse mere nedenfor eller kontakte sundhedscentret.

Vil du høre mere kontakt:

Sundhedscenteret
Rådyret 1
9530 Støvring.

Telefon: 99888450
Mail: cskf@rebild.dk

Se mere om sundhedscenterets kursus tilbud her.

Vi tilbyder et forløb til dig, der har Type 2- diabetes, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på fire undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Før du starter, skal du til en afklarende samtale. Den afholdes af en sygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering.
I samtalen vil vi komme omkring flere forskellige emner, som omhandler din hverdag og sundhed.
Samtalen sikrer, at vi i fællesskab finder frem til et rehabiliteringsforløb, som passer til dig og dine behov.

På kurset vil du møde en fysioterapeut, en sygeplejerske og en kostvejleder.

 

 

Vi tilbyder et forløb til dig, der har en hjertekar-sygdom, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på tre undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Før du starter, skal du til en afklarende samtale. Den afholdes af en sygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering.
I samtalen vil vi komme omkring flere forskellige emner, som omhandler din hverdag og sundhed.
Samtalen sikrer, at vi i fællesskab finder frem til et rehabiliteringsforløb, som passer til dig og dine behov.

På kurset vil du møde en fysioterapeut, en sygeplejerske og en diætist.

Kunne du tænke dig at høre mere om tilbuddet, så er du velkommen til at kontakte Sundhedscenteret.

Vi tilbyder et forløb til dig, der har knogleskørhed, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på tre undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Før du starter, skal du til en afklarende samtale. Den afholdes af en sygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering.
I samtalen vil vi komme omkring flere forskellige emner, som omhandler din hverdag og sundhed.
Samtalen sikrer, at vi i fællesskab finder frem til et rehabiliteringsforløb, som passer til dig og dine behov.

På kurset vil du møde en fysioterapeut, en sygeplejerske og en diætist.

 

Vi tilbyder et forløb til dig, der har KOL, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på fire undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Før du starter, skal du til en afklarende samtale. Den afholdes af en sygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering.
I samtalen vil vi komme omkring flere forskellige emner, som omhandler din hverdag og sundhed.
Samtalen sikrer, at vi i fællesskab finder frem til et rehabiliteringsforløb, som passer til dig og dine behov.

På kurset møder du en fysioterapeut, en sygeplejerske, en ergoterapeut og en kostvejleder.

 

Vil du deltage eller høre mere om tilbuddet, så er du velkommen til at kontakte Sundhedscenteret.

Vi tilbyder et forløb til dig, der har en kræftdiagnose, og er borger i Rebild Kommune.
Forløbet består af et basisprogram på tre undervisningsgange, og derefter et individuelt tilrettelagt undervisnings- og træningsforløb efter dine behov.
Formålet er, at du gennem undervisning og træning kan få ideer til at leve et godt, sundt og aktivt liv med din diagnose.

Før du starter, skal du til en afklarende samtale. Den afholdes af en sygeplejerske. Samtalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering.
I samtalen vil vi komme omkring flere forskellige emner, som omhandler din hverdag og sundhed.
Samtalen sikrer, at vi i fællesskab finder frem til et rehabiliteringsforløb, som passer til dig og dine behov.

I Rebild kommune tilbyder vi individuelt tilpasset forløb til dig, som har eller har haft kræft.

I forløbet møder du et team bestående af fysioterapeuter, diætist, sygeplejerske og en forløbskoordinator, der guider og støtter dig igennem forløbet.

Topping

Sund livstil - tilbud til dig

Sundhedscentret i Rebild kommune har også tilbud til dig, der ønsker at få en sund livsstil.

På sundhedscentret har du mulighed for at få en afklarende sundhedssamtale.

Samtalen tager udgangspunkt i dine ønsker, ressourcer og behov. Her vil en sygeplejerske få et overordnet overblik over din sundhed, og om der kan være områder, du oplever som svære.

Igennem samtalen vil sygeplejersken finde frem til de tilbud, der passer bedst til dig.

Hvis du allerede har en ide om, hvad samtalen kan handle om, er det ganske fint. Hvis du er usikker på, hvad samtalen skal handle om, vil sygeplejersken guide dig.

Vil du høre mere eller booke en aftale?

Kontakt:

Sundhedscenteret
Mastruplundvej 2L
9530 Støvring.

Telefon: 99888450
Mail: cskf@rebild.dk

Til den afklarende samtale vil du få mulighed for sammen med en sundhedsprofessionel at få afdækket din generelle sundhedstilstand, og om der er områder, du bør have ekstra fokus på. Der vil være mulighed for at fået taget målinger, hvis du ønsker at få et billede af din tilstand, henunder gennem bl.a vægtsammensætning og blodtryk.

Hvis det viser sig et behov for en livsstilsændring, vil du få råd og sparring i forhold til dette. Skulle der være et forløb eller tilbud på sundhedscenteret, som kunne være relevant for dig, kan du også til sundhedstjekket få informationer om dette.

Oplever du:

  • at du har tabt dig ufrivilligt
  • at det kniber med appetitten
  • besvær med at tygge eller synke
  • ikke at kunne overskue de daglige måltider

Så er det muligt at få kostvejledning i den rette kost til dit behov.

Det foregår enten på sundhedscenteret eller i dit eget hjem. Du er velkommen til at medbringe en pårørende til samtalen.

Kontakt

Annette Hendrup Smith  tlf.: 9988 8412
Mail: ahsm@rebild.dk

 

Hvis du vejer for meget, har vi forskellige tilbud til dig:

Vægttabs/livsstilshold

Der opstartes 2-4 vægttabshold i løbet af året. Det er forløb over 8 gange, hvor der undervises i forskellige relevante emner omkring vægttab, primært med fokus på kostomlægning.

Hold øje med vores Facebookside – Sundhedscentret Rebild Kommune – eller de lokale aviser, omkring opstart, eller kontakt os for yderligere information.

Individuel vægttabsforløb

Kostvejledning i Sundhedscentret er for dig, der er har problemer med helbredet eller gerne vil tabe dig.

I Sundhedscentret tilbyder vi individuel kostvejledning, hvis du har en eller flere af følgende helbredsproblemer:

  • BMI over 30
  • Diabetes type 2
  • Hjerte- karsygdom
  • KOL
  • Kræft
  • Overvægtige gravide (BMI over 27 ved graviditetsstart)

Hvem kan ikke få vejledning af os?

Har du behov for vejledning i forhold til allergi eller overfølsomhed overfor en eller flere fødevarer, henviser vi til egen læge, eller det sygehus hvor diagnosen er stillet.
Vi vejleder desuden ikke omkring fedmeoperationer som gastric bypass og spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.

Hvordan får jeg hjælp?

Du kan ringe eller maile til Sundhedscentret, så finder vi i fællesskab ud af om tilbuddet er noget for dig.

Det kan også være din praktiserende læge, sagsbehandler eller andet fagpersonale der henviser til os.

Åbent hus-vejning

Åbent hus vejning er et opfølgningstilbud til dig, der enten har modtaget individuel kostvejledning, har deltaget på et vægttabshold eller rehabiliterings hold.

Du kan møde op på følgende dage:

Tirsdag i ulige uger kl. 7.30-8.30 og 15.00-16.00.

Der er altid ferielukket i juli måned

Åbent hus vejning foregår i Sundhedscentret, Mastruplundvej 2L i Støvring.

Ved sygdom eller når andre arbejdsopgaver ikke kan ændres, kan vejningen blive aflyst. Vi har desværre ikke mulighed for at varsle pludselige aflysninger.

Vil du høre mere?

Kontakt Kostvejleder:

Margit Strauss Hansen
Tlf :9988 9401
Mail: Mash@rebild.dk

Annette Hendrup Smith
Tlf: 9988 8412
Mail: Ahsm@rebild.dk

Tværfagligt samarbejde