Mad & Måltider
Velkommen til Min Måltidshåndbog
Min Måltidshåndbog er et digitalt opslagsværk til seniorer, der ønsker gode råd og idéer til nem og velsmagende mad, hyggelige måltider og god ernæring. Alle kan være med – også dig, der ikke har stor erfaring med madlavning.
Læs Min måltidshåndbog og få:
- Lækre og nemme opskrifter på morgenmad, frokost- og aftensmadsretter samt desserter og bagværk.
- Tips og idéer til, hvordan du får maden til at smage ekstra godt.
- Gode idéer til, hvordan dine måltider – alene eller sammen med andre – kan blive gode og hyggelige.
- Tips til, hvordan du kan spare penge, når du køber ind – og hvad det er en god idé altid at have i sit køkken.
- Gode tips til, hvordan du undgår madspild.
- Information om din krops behov og de forandringer, der sker i kroppen, når den bliver ældre.
- Gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis sygdom påvirker din appetit.
Små justeringer gør en stor forskel
Klik rundt på de forskellige sider, måske bliver du klogere eller inspireret. Måltidshåndbogen udvikles løbende, så den indeholder de ting, du efterspørger, og har brug for mere viden om.
Er der emner, du mangler i håndbogen, så kontakt Dorthe Juul Olsson på dorthe.juul.olsson@randers.dk
eller Lise Fuhr Frandsen på lise.fuhr.frandsen@randers.dk.
Gode råd til mad og måltider
God mad er afgørende for at fremme og bevare et godt helbred. Maden har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed og trivsel.
Et godt liv er for mange forbundet med at klare sig selv længst muligt og her er maden et vigtigt element. Sunde måltidsvaner kan nemlig understøtte, at man kan bevare størst mulig frihed, selvhjulpenhed og fleksibilitet i hverdagen.
Når du er over 70 år og er rask og normalspisende, kan du følge De officielle Kostråd og fokusere på, at du får nok bælgfrugter, fisk, kød, æg, nødder og mejeriprodukter. Samt tage de anbefalede kosttilskud.
Maden skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker dine behov.
Fødevarer med et højt indhold af ’tomme kalorier’ som fx sukker, fedt og alkohol bør begrænses.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du tager et dagligt tilskud med 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). Hvis du er over 70 år, er anbefalingen, at du hele året tager et dagligt tilskud med 20 µg vitamin D kombineret med et calciumtilskud på 800 – 1000 mg. Det gælder, uanset om du spiser mælk og mælkeprodukter eller ikke.
Du kan læse meget mere HER
De officielle kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Information til denne side er hentet hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – Alt om kost
Du kan læse meget mere HER
Det er ikke normalt at tabe sig, blot fordi du bliver ældre. Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden for, at du kan klare dig selv. Hvis du har en lille appetit, vil du temmelig sikkert tabe dig.
Hold øje med din vægt
Et ufrivilligt vægttab er alvorligt, hvis du er syg og/eller ældre. Du mister nemlig muskler, der er vigtige for, at du fx kan rejse dig og ordne daglige gøremål. Du kan opleve nedsat kraft, flere sygedage, dårlig heling af sår, underernæring og træthed.
Hold derfor øje med din vægt og vej dig gerne 1 gang om ugen. Reagér ved et vægttab på 1-2 kg. Det gælder også, hvis du er normalvægtig eller overvægtig. Ufrivilligt vægttab må aldrig ses som en slankekur.
Du er småtspisende når…
Du betegnes som småtspisende, hvis din evne til at spise er intakt, men du over længere tid på grund af kvalme, fysiske eller psykiske lidelser ikke kan indtage mad og drikke i den mængde, der er nødvendig for at dække dit behov for energi og næringsstoffer. Hvis du er såkaldt småtspisende, kan du finde vejledning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Hold øje med disse symptomer:
- Nedsat appetit
- Maden bliver ikke spist
- Vægttab
- Tandstatus
- Tygge- og synkebesvær
- Kvalme
- Lavt væskeindtag
- Køleskabets indhold
- Om tøjet hænger
Sund mad for raske er ikke sund mad for syge
Hvis du har været syg eller har lille appetit, skal du ikke spise fedtfattigt og mange grøntsager. I stedet skal du spise mad med mange kalorier og mange proteiner.
Spis fed ost, smør, piskefløde, sødmælk og andre fede mælkeprodukter, samt fede typer pålæg. Det er også vigtigt, at du spiser masser af kød, fjerkræ, fisk og æg.
Spis mange små måltider
Når du har lille appetit, er det godt for din krop, hvis du spiser mange små måltider i løbet af døgnet. Små portioner kan virke mere fristende end store.
Spis tit, så du får mad nok – gerne 6-8 små måltider dagligt, fordelt på 3 hovedmåltider og 3-5 mellemmåltider. Et mellemmåltid kan sagtens være et glas energidrik med mange kalorier og proteiner.
Forslag til dagens måltider
Når appetitten er lille, er det vigtigt at spise mad der indeholder meget fedt og protein – læs mere i pjecen ”Når appetitten er lille – information til borgere og pårørende”.
Morgenmad
- Grød kogt på sødmælk, tilsat smør og kanel/sukker
- Øllebrød med piskefløde
- Ymer eller tykmælk med sukker/brun farin og rugbrødsdrys
- Sødmælksyoghurt og græsk yoghurt 10%
- Brød i tynde skiver med tykt lag smør og rigeligt pålæg eller fede oste fx skæreost 45+/60+, fløde- og skimmeloste, brie, camembert mm.
- Æg fx blødkogt, spejlæg, scramble eggs evt. med bacon
Frokost/aftensmad
- Kalorie- og proteinrige supper
- Æggeretter – fx spejlæg, gratin, røræg, omelet – gerne tilberedt med piskefløde og ost
- Lune middagsretter – tarteletter med fyld, butterdejsstænger, forårsruller mm.
- Grød, kogt på sødmælk, tilsat smør/olie og evt. kanel/sukker
- Brød i tynde skiver med tykt lag smør og rigeligt pålæg fx:
- Æg, leverpostej, frikadeller, kød- og pølsepålæg
- Fede oste fx 45+, fløde- og skimmeloste, brie, camembert osv.
- Fiskepålæg fx sild, tun i olie, makrel i tomat, røget laks, ørred mm.
- Mayonnaisesalater fx ægge-, reje-, hønse-, tun-, makrel- og skinkesalat mm.
Pynt gerne med fx:
- Mayonnaise, remulade, italiensk-, russisk- og karrysalat
- Kød og fisk med højt fedtindhold – gerne mørt, hakket kød eller farsretter
- Kartoffelmos lavet med sødmælk og smør/olie
- Brasede, stuvede eller fløde kartofler
- Rigelig sovs, gerne med piskefløde
- Grøntsager, som stuvninger/gratin eller vendt i olie/smør/pesto
- Syltede asier, agurker, rødbeder, tyttebær, græskar og gelé
Tilsæt lidt ekstra:
- Smørklat på kartoflerne
- Revet ost på pasta
- 1 spsk. olie i ris, pasta, sovs og/eller yoghurt/ymer
- Brug dressing fx olie/eddike, creme fraiche 38% eller pesto
- Piskefløde 38% i kartoffelmos, sovs, ymer, yoghurt, drikkeyoghurt, kakao, kærnemælk, koldskål mm.
Mellemmåltider
- Frugtgrød og henkogt frugt med piskefløde, flødeskum, vaniljecreme, creme fraiche 38%
- Flødeis, fromage, budding, mousse og risdesserter
- Drikkeyoghurt eller koldskål med kammerjunkere evt. tilsat piskefløde
- Ymer med farin og ymerdrys
- Pandekager eller æbleskiver med flødeis og chokoladesovs
- Kage/tærter med flødeskum eller creme fraiche
- Småkager eller chokoladekiks
- Kiks med smør og ost/pålæg
- Chokolade, konfekt, marcipan, nødder/mandler, tørret frugt, müslibar og chips
- Fede oste, oliven og avokado
- Varm/kold kakao med piskefløde/flødeskum eller flødeis
- Kalorie- og proteinholdige drikke fx Protino
Pjece
Nogle ældre kan have problemer med at tygge, synke og spise almindelig mad. Det kan for eksempel skyldes forskellige neurologiske sygdomme, kræft, infektioner, KOL, demens eller almen svækkelse pga. alderdom og sygdom.
Disse ældre har derfor behov for mad med tilpasset konsistens.
Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte ældres funktionsniveau og behov. Den rette konsistens, smag og udseende er helt afgørende for, om den ældre får spist og drukket nok.
Der findes 3 typer af kost med modificeret konsistens:
- Blød kost
- Gratin kost
- Cremet kost
Blød kost
Blød kost kræver næsten fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungefunktion samt en normal synkefunktion
- Alle ingredienser skal være naturligt bløde eller tilberedes, så de får en blød konsistens. Koges, dampes, bages, hakkes eller steges let uden, at der dannes skorpe
- Maden skal være blød og saftig
- Den skal være let at dele eller mose med en gaffel
Gratinkost
Gratin kost kræver nogen tyggefunktion, nogen tungetransport og spontan synkning. Det er primært tungen, der benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt.
- Alle ingredienser og råvarer skal være findelte og purerede før tilberedning. Ingen klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens.
- Maden skal være blød, ensartet og sammenhængende i konsistens, der er let at tygge og som uden anstrengelse danner en fødebolle.
- Er fast i konsistens, som f.eks. en æggestand og holder formen på tallerkenen. Skal kunne spises med en gaffel.
Gratin kost kombineres ofte med ernæringsdrikke eller sondeernæring.
Cremet kost
Cremet kost kræver ikke tyggefunktion, men nogen tungefunktion og spontan eller faciliteret synkning.
- Alle ingredienser skal være naturligt cremede eller pureres til en cremet konsistens uden klumper
- Maden har en tyk, cremet, ensartet, fugtig og sammenhængende konsistens, som uden anstrengelse danner en fødebolle
- Maden holder sin sammenhængende form på en ske, må ikke flyde ikke sammen og skal spises med ske
Cremet kost kombineres altid med sondeernæring eller ernæringsdrikke.
På billedet er illustreret, hvordan man tjekker, om konsistensen er cremet
(billedet vises med tilladelse fra Center for E-læring i Region Midtjylland)
Pjecer
Det er rigtig godt at kunne bevare sin normalvægt og muskelmasse op i en høj alder, da det kan være med til at øge livskvaliteten.
Når du bliver ældre er det helt naturligt, at muskelmassen bliver mindre og herved vil din fysiske formåen automatisk blive mindre.
Styrketræner du kan det være med til at bevare og evt. øge muskelmassen og din fysiske formåen.
Du bør spise en nærende og varieret kost den øvrige del af dagen, for at opnå den bedste effekt.
VIGTIGST er det, at kosten indeholder protein, når man skal opbygge muskelmasse, da protein er byggesten for musklerne.
Protein findes fx i mælkeprodukter, æg, fisk og kød.
DET er ikke hensigtsmæssigt at opstarte et træningsforløb uden, at du har en stabil vægt og samtidig har fokus på din kost.
Du får den bedste effekt af træning, hvis du indtager et lille måltid i forbindelse med træning.
Læs mere om anbefalinger for kombineret træning- og ernæringsindsats HER.
Muligheder for træning i Randers Kommune
- Genoptræningsplan fra sygehuset – Læs mere HER.
- Vedligeholdende træning – Læs mere HER.
- Selvtræning – Læs mere HER.
Træning og uplanlagt vægttab
Hvis du har haft et uplanlagt vægttab, er det særlig vigtigt, at du indtager nok mad og væske for ikke at tabe dig yderligere.
Ved et uplanlagt vægttab vil du miste muskelmasse og derved nedsætte din fysiske formåen.
Du bør ikke træne på tom mave. Når du træner, anbefales det at indtage fødevarer med et højt indhold af fedt og protein lige før træningen og indenfor ½ time efter.
Gode forslag til et lille måltid
- 1 glas sødmælk med piskefløde
- 1 glas kakaomælk med piskefløde/flødeskum
- 1 beriget is fx Ryå eller Skee Is
- ½ Arla Protino Plus drik
- 1 bæger Arla Protino dessert
- 1 glas Arla Protino Standard med piskefløde
- 1 ernæringsdrik – juice- eller mælkebaseret
- ½-1 tynd skive lyst franskbrød med smør og 2 skiver fed ost
eller pålæg fx leverpostej, spegepølse, rullepølse mm. - 1 beriget fromage/æblekage/suppe fra Madservice Kronjylland
- 1 håndfuld mandler/nødder
- 1 skål flæskesvær
Træning og vægtstabilitet
Hvis du skal holde vægten, bør du spise og drikke svarende til dit nuværende indtag. Dog anbefales du at indtage et ekstra måltid i forbindelse med træning, så du ikke taber dig.
Du bør ikke træne på tom mave. Når du træner anbefales det at indtage fødevarer med et indhold af protein lige før træningen og indenfor ½ time efter.
Gode forslag til et lille måltid
- 1 glas sød- let-, mini-, skummetmælk – vælg det du normalt
drikker - 1 glas kærnemælk
- 1 glas kakaomælk
- 1 lille brik kakao (200 ml) og evt. 1 banan
- 1 glas koldskål
- 1 glas Arla Protino Standard
- ½-1 skive franskbrød med smør/u. smør og ost eller pålæg – fx leverpostej, spegepølse, rullepølse mm.
- 1 håndfuld mandler/nødder
- 1 proteinbar
Træning og overvægt
Hvis du ønsker at tabe dig, er det vigtigt, at du ikke spiser mindre, end du plejer, men at du har fokus på at spise mere fedtfattigt og proteinholdigt.
Du bør ikke tabe dig for hurtigt eller for meget, da du herved risikerer at tabe muskelmasse og dermed nedsætte din fysiske formåen.
Du bør desuden ikke at træne på tom mave. Når du træner, anbefales du at indtage et fedtfattigt og proteinrigt måltid i forbindelse med træningen, lige før træningen og indenfor ½ time efter.
Gode forslag til et lille måltid
- 1 glas skummet- eller minimælk
- 1 glas kærnemælk
- 1 glas koldskål max 0,7% fedt fx Cheasy
- 1 glas drikkeyoghurt max 0,7% fedt
- 1 glas drikkeskyr
- 1 bæger skyr med frugt fx Cheasy eller Løgismose (150g)
- 1 glas Mathilde kakaomælk 0,4% uden tilsat sukker
- ½ skive groft franskbrød eller rugbrød med 2 skiver mager
ost max 30+ eller magert pålæg fx kylling, hamburgerryg,
skinke mm.
Pjecer
Du kan læse mere i disse pjecer:
Du kan selv gøre meget for at bevare dit gode helbred – både når du har rundet 65 år, og når du er endnu højere oppe i årene. Dermed kan du være i stand til at gøre dét, du gerne vil længst muligt. Din krop er din følgesvend i mange år, og det er en god investering at passe godt på den. Uanset om du drømmer om bjergbestigning, vandreture, eller du gerne vil kunne passe din have og gøre rent, kræver det, at du bevarer musklerne og holder dine knogler stærke.
Stærke muskler
Stærke muskler har stor betydning for, at du kan blive ved med at være i stand til at udføre dine daglige gøremål. Selvom du måske lige nu føler, at din krop fungerer fint, er det netop nu, du kan gøre noget for at bevare mest muligt af din muskelmasse og din mulighed for at bevæge dig samt bruge kroppen.
Tilstrækkeligt med protein er sammen med fysisk aktivitet med til at bevare musklerne. Fysisk aktivitet hjælper dig til at vedligeholde din bevægelighed, styrke, kondition og balanceevne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen ved moderat intensitet. Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens du er aktiv. Husk at selv lidt fysisk aktivitet gavner.
Læs mere om fysisk aktivitet for dig, der er over 65 år, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Hold vægten
Husk også at holde øje med vægten. Det er hverken godt at veje for meget eller for lidt. Det kan derfor være en god idé at hoppe op på vægten regelmæssigt. Hvis du oplever, at du pludselig taber dig eller tager på, er det en god idé at tale med din læge.
Ved behov for en special diæt, f.eks.
- Nyresygdom
- Mave-tarmsygdom
- Overfølsomhed/allergi
- Hjertekarsygdom
- Diabetes
- Energireduceret
kontaktes områdets ernæringsspecialist, da der ofte vil være behov for individuel diætbehandling.
Find kontakt til ernæringsteamet HER.
Pjecer
Mad i plejeboliger
Når en borger flytter ind på et plejecenter, er der mulighed for at tilkøbe en kostpakke. En kostpakke dækker den enkelte borgers ernæringsmæssige behov og tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Maden til beboerne på Randers kommunes plejehjem tilberedes i et tæt samarbejde mellem plejecentrene og Madservice Kronjylland.
Mad i egen bolig
Alle der ønsker at få leveret mad fra madservice, skal tilmeldes gennem visitationsenheden – se kontaktoplysninger nedenfor.
Hvis du er visiteret til madservice, så har du mulighed for at vælge mellem den kommunale leverandør – Madservice Kronjylland – og private godkendte leverandører.
Randers Kommune har godkendt Det Danske Madhus som privat leverandør af madservice.
Du kan læse mere om Madservice Kronjylland nedenfor og om Det Danske Madhus HER.
Personer, som modtager social pension og opfylder kriterier om visitation til madservice, kan optages i kommunens tilbud om madleverance eller benytte spisemulighederne på cafeerne i områdecentrene.
Der visiteres efter Randers Kommunes kvalitetsstandarder på ældreområdet, og du kan læse mere via linket her: Madservice
Hjælp til måltider
Du kan i forbindelse med måltider få hjælp til tilberedning af morgen- og aftensmad, anretning af varm mad, at spise og oprydning efter måltider.
Der visiteres efter Kvalitetsstandarderne på ældreområdet, Randers Kommune, læs mere HER.
Ønsker du at søge om denne hjælp, skal du ligeledes kontakte visittionen.
Kontakt Visitationen
Visitationsenheden
Regimentvej 10, Indgang 16F
8930 Randers NØ
Telefonisk kontakt på afdelingens hovednummer: 8915 2550
Mandag-fredag: 8.00-12.00.
OBS: Hjælpemiddelterapeuterne træffes ikke pr. telefon om onsdagen.
E-mail: visitation@randers.dk
(e-mails må ikke indeholde følsomme personoplysninger)
Sikker-mail: Sikker_sundhedogaeldre@randers.dk
Hvis du vælger at få leveret mad fra Madservice Kronjylland, vil det være dygtige kostfaglige medarbejdere, der tilbereder din mad ud fra traditionelle metoder.
Der er hver uge stor mulighed for at vælge mellem mange forskellige retter, ligesom du selv kan vælge tilbehøret til hovedretterne.
Din mad er tilberedt med særlig opmærksomhed på fødevarehygiejne. Derfor nedkøles maden straks efter tilberedning og pakkes i kontrolleret atmosfære, så kvalitet og holdbarhed sikres. Dette sker efter samme princip som de pålægspakker, der kan købes i dagligvarebutikkerne.
Madservice Kronjylland tilbyder dig mad, hvor 30-60% af råvarer er økologiske, da køkkenet har det økologiske spisemærke bronze.
Kontakt
Du kan altid ringe til Madservice Kronjylland. Vi kan kontaktes på tlf. 89158650 og hjælper dig med spørgsmål omkring maden, levering og meget mere.
Kontoret træffes på telefon:
- Mandag-fredag kl 8-15
- Fredag kl 8-14
Eller på e-mail: Madservice.Kronjylland@randers.dk
Adresse:
Madservice Kronjylland
Falstersvej 2
8940 Randers SV
Smagspanel
Maden bliver løbende vurderet, ikke kun af Madservice Kronjyllands medarbejdere, men også af et smagspanel bestående af medlemmer fra Randers Kommunes Ældreråd.
Smagspanelet vurderer kvalitet, smag og udseende. De kommer med konstruktiv kritik og laver en fælles evaluering, som sendes til kommunens omsorgschef.
Madservice Kronjylland tager kritikken til efterretning og justerer herefter opskrifter, produktion og pakning, hvor det er muligt.
Her er udvalgte retter fuldkost. Vær opmærksom på, at Madservice Kronjylland har copyright på alle billeder.
Andesteg
Hollandsk biksemad
Husarsteg med sovs og persillekartofler
Suppe med boller
Tarteletter med høns
Risengrød
Jordbærkage
Citronfromage
Når du er visiteret til mad, bliver du kontaktet af Madservice Kronjylland vedrørende tidspunkt for første madlevering.
Du skal minimum bestille 4 hovedretter om ugen.
Her kan du se vores menuplaner.
Hver uge udfylder du en bestillingsseddel, som afleveres til madchaufføren, når du får leveret din mad.
Maden kan afbestilles og genbestilles ved henvendelse til kontoret indtil kl. 12 dagen før levering.
Priserne for maden i Randers Kommune er inklusiv levering. Priserne er politisk godkendt og justeres en gang om året.
Levering
I vores specialbyggede kølebiler leverer vores madchauffører maden ud til dig.
Du får maden leveret 1 gang om ugen. Madservice Kronjylland oplyser om hvilken fastlagt ugedag og indenfor hvilket tidsrum du kan forvente at modtage maden. Madchaufførerne leverer mad i hele Randers kommune og er på vejen alle hverdage mellem 8-15.
Det er vigtigt, at der altid er en person hjemme til at modtage maden. Maden skal straks i køleskabet og vi hjælper dig gerne, hvis du ønsker det.
Emballage
Bakkerne, du får din mad leveret i, er fremstillet i Danmark og består af 80% genbrugsplast.
Plasten bør ved bortskaffelse sorteres som ”hård plast” og kan derved genbruges uendeligt.
Du skal opvarme maden i bakken, og vi anbefaler, at du anretter den på dit eget porcelæn for at skabe et hyggeligt måltid.
Vi anbefaler, at du opvarmer din mad i mikroovn, hvilket er mest energibesparende. Det kan dog også lade sig gøre at opvarme maden i en almindelig ovn.
Har du ikke selv en mikroovn, kan du låne en af Madservice Kronjylland
Opvarmning i lille mikroovn
- Anbring maden i bakken på en tallerken
- Prik 3-4 huller i filmen
- Sæt tallerkenen i mikroovnen
- Sæt programvælgeren på 750-850 w.
- Ved alm. portion, 450g. sættes uret på 3½-4½ min.
- Ved lille portion, 350g. sættes uret på 2½-3 min.
- Ved for/efterret sættes uret på ca. 2. min.
- Dog pandekager, æbleskiver og vafler kun 1 min .
- Dessertkage/tærte bliver lækker, hvis den lunes ca. 20 sekunder
- Ovnen startes
- Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
- Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
- Anret maden på en tallerken
Opvarmning i ovn
Varmluftovn indstilles på 125° – almindelig ovn indstilles på 140°
- Varm ovnen op
- Prik hul i filmen
- Hovedretter varmes ca. 30-35 min.
- For/efterretter varmes ca. 20 min.
- Tag retten ud – lad den hvile ½-1 min.
- Træk filmen af og omrør i sovs og flydende retter
- Anret maden på en tallerken
Gode råd til opvarmningen
Hvis sovsen klumper
Husk at røre i retten efter opvarmning
Hvis dit kød er rødt
Hvis du ønsker, at din bøf eller karbonade, skal være mere stegt, så sæt den i mikroovnen i yderligere et til to minutter.
Hvis folien er svær at få af
Skær rundt i kanten med en urtekniv, så er folien nem at tage af.
Anret maden pænt med på en tallerken
En indbydende, pænt anrettet tallerken med flere farver stimulerer synssansen og øger din appetit. Brug gerne grøntsager, salat og tilbehør med farver som pynt:
For at illustrere hvad anretning kan betyde, har vi på det første billede anrettet suppen i en pæn skål med lidt pynt og på det andet billede er suppen klar til at spise direkte af bakken:
Sæt dit eget præg på retten
Tilsæt “det grønne drys”, det kan være persille, dild, purløg eller basilikum. Nogle retter kan med fordel spises med ketchup, sennep, chutney, HP sauce, engelsk sauce, ekstra salt og peber med mere.
Spis i caféerne
På ældrecentrene er der caféer, hvor alle pensionister er velkomne. I caféerne kan man købe middagsmad, lune retter, salat, smørrebrød eller kage til kaffen. Der er også mulighed for at købe mad med hjem til dagens øvrige måltider.
Det kan være en udfordring at huske de vigtige mellemmåltider og sammensætte alle dagens måltider rigtigt. Hvis du har brug for inspiration eller har spørgsmål i forhold til maden, er personalet klar til at hjælpe. Cafépersonalet har viden om sund mad, både til den store og den lille appetit.
Hvis man ønsker det, kan man bruge besøget i caféen til at deltage i andre aktiviteter, som foregår på centret. I cafeerne kan man møde andre fra lokalområdet. Det giver mulighed for hyggeligt samvær.
Åbningstider
Åbningstiderne er forskellige fra center til center, så find flere oplysninger på ældrecentrenes hjemmesider HER
Kontakt ernæringsteamet
Nedenfor finder du kontaktoplysninger på ernæringsteamet i de forskellige områder.
