Mad & Måltider

Velkommen til Måltidshåndbogen!

Måltidshåndbogen giver dig informationer om stort og småt, der knytter sig til

MÅLTIDER – ERNÆRING – MAD – BÆREDYGTIGHED  og  HYGIEJNE.

Måltidshåndbogen skal ses som en guide og et inspirationsværktøj.

Målet med håndbogen er, at give dig og dine kollegaer inspiration og ny viden, der kan gøre hverdagen og de daglige måltider til en endnu bedre oplevelse for borgerne.

Som udgangspunkt er Måltidshåndbogen udviklet som et redskab til medarbejdere, der arbejder på plejecentre i Danmark, men kan også bruges på social- og handicapområdet.

Kontakt

Cheføkonoma Susanne Jensen: susj@kolding.dk
Kostkonsulent Kathrine Ringvad: katr@kolding.dk

Du kan finde de forskellige plejehjem her: Plejehjem i Kolding. 

Her kan du læse om vores cafeterier: Cafeterier

Køkkenerne

Du er også altid velkommen til at kontakte køkkenpersonalet på plejehjemmet.

Bertram Knudsens Have: Laila S. Kristensen: laikr@kolding.dk
Birkebo: Lene Christensen: lene@kolding.dk
Kongsbjerghjemmet: Christina D.S. Jørgensen: cdjo@kolding.dk
Kongebro centeret: Tina D. Hansen: tidh@kolding.dk
Lindely: Susanne Stærmose: sufa@kolding.dk
Midtgården: Winnie Sandberg: wisa@kolding.dk
Munkensdam: Marie Aggesen: maag@kolding.dk
Olivenhaven: Lucia Korn: lmbko@kolding.dk
Teglgårdsparken: Alice Riis-Vestergaard: alri@kolding.dk
Vesterled: Birgitte Dahl: bidah@kolding.dk

Vesterløkke: Lene K. Foster: lekf@kolding.dk

Chef for plejehjem, aktivitet og køkken, Gitte Meyer Larsen: gitt@kolding.dk

Boller med blød skorbe

Om Mad & Måltider

Kolding kommunes plejehjemskøkkener består af 11 meget forskellige køkkener, men fælles for alle, er høj faglighed og en stor interesse i, at skabe veltilberedt mad så borgeren oplever “Det gode måltid” og madglæde hver dag.

Køkkenerne på plejehjemmene modtager dele af maden, som f.eks. sauce, kød, forretter og desserter, fra produktionskøkkenet Elbo der ligger i Taulov. Resten af døgnets måltider står de enkelte køkkener selv for, så der produceres dagligt smørrebrød, lune retter, små fristelser til vores småt spisende, brunch, mødeforplejning,- ligesom vi bager alt brød og alle vores kager selv.

Vi har også startet en produktion op med dysfagi smørrebrød og franskbrød og er i skrivende stund i gang med at udvide sortimentet med varme retter (kød og grøntsager), kage og hyggesnack.

 

Kolding kommune har lavet en mad- og måltidspolitik.

Se den her:

Mad-_og_måltidspolitik_på_Senioromradet

 

Vi har fokus på det gode måltid på plejehjemmene i Kolding.

Pjece: Styrket måltidskultur i fremtidens ældrepleje

Vi har et korps af Måltidstidsambassadører blandt vores pleje- og køkkenpersonale.

De har en særlig rolle under borgerens måltider, der sikrer at tabte funktionsevner ikke påvirker måltidet,- altså har øje for borgerens individuelle behov, holder gang i måltidet og på den måde skabe fællesskab og madglæde.

Under måltidet kan der snakkes om livretter og disse kan skrives i vores ønskebøger, og efterfølgende indgå i de fremtidige menuplaner.

Måltidsforberedelse

Der ligger naturligvis en del forberedelse før måltidet, som fysisk placering, borddækning og at menuplanen kendes. Det er også vigtigt, at personalet ikke forstyrres af telefoner, begynder at tømme opvaskemaskinen eller på anden måde forlader bordet under måltiden for at lave andre gøremål.

Efteruddannelse

For at vise vores anerkendelse til Måltidsambassadørerne og for at sikre høj kvalitet, bliver der ca. en gang om året tilbudt efteruddannelse, hvor der præsenteres ny viden og anbefalinger, ny lovgivning samt tidens trends.

Se en lille film om vores arbejde.

Værktøjer

I Kolding har vi udviklet en række værktøjer til vores Måltidsambassadører. Det kan f.eks. være huskekort til “det gode måltid”

Se vores inspirationsmaterialer her:

Måltidsværtinder og pæd. måltider

Huskekort

Tyggevenlig agurk, der skæres i skiver

Dysfagi-agurk

Dysfagi-flæskesteg på brød

Flæskesteg på brød

Løg og persille på rullepølse

Løg og persille på rullepølse

Gratin-hamburgerryg

Gratin-hamburgerryg

Dysfagi-smørrebrød

Dysfagi-smærrebrød

Forskellige typer dysfagi-kød

Forskellige typer dysfagi-kød

Forskellige typer dysfagi-kød

Forskellige typer dysfagi-kød

Færdigt smørrebrød klar til levering

Lagkage til dronningen fødselsdag

Dronningens fødselsdag blev fejret på Bertram Knudsens Have.

Kagemand med flag og slik

På Teglgårdsparken blev genåbningen af vores cafeterier fejret med denne kagemand

Flot lagkage med Mor skrevet på

På Kongsbjerghjemmet blev Mors dag fejret med flotte lagkager

Påskeæg

Flere af vores køkkener lavede hjemmelavet påskeæg. Her er det fra Midtgården.

To damer i overtøj med fastelavnsboller

På Munkensdam var Marie og Anette rundt med fastelavsboller til borgere, der, pga. corona, ikke kunne komme i cafeteriet.

Valentineskage

Valentinskage fra Olivenhaven

maaltidsvaert

Madservice - borgerens muligheder

Når en ny beboer flytter på plejehjem, skal han/hun aftale, hvilke kostydelser han/hun ønsker.

Som borger i Kolding Kommune har du mulighed for at vælge mad fra 3 forskellige leverandører, hvis du er blevet visiteret til det.

Borgere på plejehjem har samme mulighed.

Se hvilke muligheder du har på Kolding Kommunes hjemmeside.

Den fulde pakke

Beboeren kan vælge at købe hele kostpakken. Den indeholder dagligt 3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider og almindelige drikkevarer, såsom mælk, saftevand og vand. Kostpakken indeholder desuden en øl/vin/vand.

Beboeren kan vælge at spise sine måltider i egen bolig, i fælles opholdsstue eller i cafeteriet.

Køb på cafeteria

Beboeren kan også fravælge et eller flere måltider fast og selv stå for disse måltider. Er der et cafeteria på plejehjemmet kan beboeren vælge at købe sit måltid her mod betaling, gerne med MobilePay eller Sen kort

Betalingsaftale

I samarbejde med personalet laves der en betalingsaftale, hvor der afkrydses, hvilke ydelser beboeren ønsker. Der sendes en regning hver måned for kostpakken. Regningen kan tilmeldes betalingsservice. Prisen for kostpakken reguleres hver år i januar.

Skal beboeren afbestille forplejning, skal dette gøres senest dagen før kl. 12.00. Beboeren skal afbestille hos plejepersonalet, som sender advis til køkkenet.

Dette gælder også daghjemsbrugere.

Ved afmelding af forplejning kan man enten afmelde hele dagen eller enkelte måltider. Dog hænger betalingen sammen som nedenstående måltidspakker:

  • Morgenmad + mellemmåltid
  • Middagsmad + mellemmåltid
  • Aftensmad + mellemmåltid

Hvis beboeren har spiseproblemer, kan han/hun få rådgivning og kostvejledning om diæter og lignende hos en økonoma i centerets køkken eller ved Kostkonsulenten

For at kende borgerens individuelle ernæringsmæssige behov, tilbydes der en ernæringsscreening. Dvs. en kortlægning af beboerens mad og måltidsvaner. (”Hvad plejer du at spise til morgenmad?”, Hvordan er din appetit?”). Det kan evt. gøres sammen med en pårørende (” Har din mor/far tabt sig på det sidste?”, Hvad plejer hun/han at spise?”).

På denne måde kan man afklare om den ældre du sidder overfor, er i dårlig ernæringstilstand, og hvis dette er tilfældet, hvad du så kan gøre for at hjælpe.

Se ernæringsvurderingsskema her: Ernæringsskema.

Når en borger har fødselsdag, vil vedkommende blive spurgt, om han/hun har specielle ønsker til sin morgenmad, eller om vedkommende ønsker sin yndlingskage til eftermiddagskaffen.

Får borgeren gæster, så spørg i køkkenet, hvad de kan tilbyde.

Mad i eget hjem

Bæredygtige tiltag i køkkenerne

I vores køkkener arbejdes der meget miljøbevidst, og vi bruger mange kræfter på at minimere madspild, reducere vores CO2 forbrug samtidig med, at vi indfører mere og mere økologi.

Alt køkkenpersonale har været på Bæredygtighedsuddannelse for at klæde os bedre på til den fremtidige måde at tilberede bæredygtige måltider.

Emnerne var bl.a.:

  • Affaldshåndtering – Vi sorterer stort set alt vores affald, så vi hjælper kommunen med at sikre en bæredygtig fremtid.
  • Hvor kommer råvarerne fra?
  • Neurogastronomi

Se også Kolding Kommunes grønne tiltag på denne side

Kolding Kommune er med i et EU projekt – Fusilli- i Kolding Food 2030.

Projektet arbejder med mange forskellige indsatser, der skal skubbe vores fødevaresystem i en mere bæredygtig retning.

Vi, på køkkenområdet, deltager også aktivt, ved bl.a.  at have fokus på madspild, affaldssortering og at lave klimavenlig mad.

Se meget mere her:https://hercules.kolding.dk/baeredygtighed

FNs 17 verdensmål

Kolding kommune tager også aktivt del i arbejdet med FNs 17 verdensmål.

Se meget mere om de 17 verdensmål her

Læs Kolding Kommunes bidrag her.

Hver gang nye indkøbsaftaler kommer i hus, lægger vi stor vægt på at få flere og flere økologiske varer ind på hylderne. På den måde sikre vi gode priser på vores økologiske varer, og at de er nemmere at vælge.

Vi arbejder også med at reducere CO2 udledningen i vores produktion. I en omfattende undersøgelse, hvor vi havde fokus på vores strømforbrug, kunne vi, ved at ændre nogle (dårlige) vaner, spare en masse strøm og derved reducere CO2 udledning.

 

Gennem flere år har vi arbejdet intenst med madspild og har bl.a. fået inspiration til at genanvende flest mulige råvare, undgå overproduktion og være bevidste om sidste anvendelsesdato, så vi får alle varer brugt.

Se vores minirapport om madspild, som er en kort gennemgang af vores arbejde med madspild.

I et af vores køkkener har i også haft fokus på støjgener i samarbejde med Niras joblife.

Det er der kommet denne fine lille fortælling ud af: Case 1 Plejecenteret Teglgårdsparken

Tomt køkken

Social - og handicapområdet

I Kolding Kommune har vi i forbindelse med indsatsen Mad i farver, valgt at oprette en side til social- og handicapområdet, der passer til målgruppen.

Der er samtidig inspiration at hente fra hele Måltidhåndbogen. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i det, der vil virke hos jer. Pluk i idéerne og del gerne jeres erfaringer med kollegaer.

Mad skal være en nydelse og måltidet en stjernestund, som er med til at give livskvalitet. Nogle gange er det de små justeringer, der gør en kæmpe forskel. Bring derfor gerne din indre måltidsiværksætter i spil og brug hinanden på tværs af afdelinger og vagter.

Få inspiration fra andre sider i Måltidshåndbogen:

E-læring

Bæredygtige mad- og spisevaner

Forslag til menuplan

Rammer for måltidet

Mærkedage

Du er altid velkommen til at kontakte os, – både i forhold til kost, brug af siden og andre gode idéer.

Udviklingskonsulent, Karen Tønning: katon@kolding.dk

Kostvejleder CFB og CBA, Lene Skovgaard Langebæk:

  • Kostvejleder fra Center for Botilbud, Lene Skovgaard Langebæk: lsla@kolding.dk

Køkkenfaglige kontaktpersoner

Soja

Niels Bohrs Vej, Jette Rasmussen: jetr@kolding.dk

Fabriksvej, Betinna Skov Sørensen: bess@kolding.dk

Overmarksgården

Anne Mette Beldringe: anbel@kolding.dk

Elisabeth Agersnap Helsinghof: elhel@kolding.dk

Marienlund

Rikke Nørskov Nielsen: rini@kolding.dk

Center for senhjerneskade

Cortex

Karen Klinggaard Andersen: karea@kolding.dk

Sjællandsvej

 

Indsatsen ” Mad i farver” er en fælles rammesætning for kost på social- og handicapområdet i Kolding Kommune. Den tager udgangspunkt i De officielle Kostråd og foldes ud indenfor indsatsområderne:

Sundhed – Bæredygtighed – Kost – Måltid

Koldings mad i farver diagram

Formålet er at sikre, at den enkelte borger har mulighed for at vælge sund, farverig og velsmagende kost, som understøtter sundhed, trivsel og bedre livskvalitet.

Rammesætningen er gældende for alle centre på social- og handicapområdet i forhold til madtilbud for borgere, der på forskellig vis er tilknyttet området og som bor i egen bolig eller på bo- og støttetilbud.

Indsatsen er en del af den helhedsorienteret tilgang med sundhed som omdrejningspunkt og kan tænkes sammen med forvaltningens andre tiltag, der understøtter sundhedsfremme.

Kost, bevægelse, sociale relationer, trivsel og tryghed er alle vigtige elementer, som har en positiv afsmittende effekt på hinanden.

Rammesætningen er retningsgivende og bruges som styringsredskab, som sikrer at alle understøttes i at træffe det bedst mulige valg indenfor madtilbud.

Implementeringen af indsatsen er en del af kerneopgaven.

Model – Mad i farver

Rammesætning – Mad i farver

Gruppen af borgere på social- og handicapområdet er en mangfoldig vifte af mennesker, hvor mange har særlige behov og dermed ofte udfordringer i forhold til kostvaner og sundhed .

Medicin, dårlige tænder eller behovsudsættelse kan være nogle af de udfordringer borgerne kan opleve.

Overvægt og manglende appetitregulering

Overvægt blandt unge handicappede er en kendt udfordring. Nogle unge oplever ikke at kunne føle sig mætte, og nogle tager måske medicin, som øger appetitten.

Appetitreguleringen er den mekanisme, som hos en rask voksen sikrer, at du ikke har lyst til at indtage mere mad efter et måltid.

På samme måde sikrer appetitreguleringen også, at du føler dig sulten efter en periode uden madindtag.

Hos handicappede unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse kan denne appetitregulering være hæmmet og mindre følsom.

Det betyder, at de er uden mæthedsfornemmelse, og derfor har en øget risiko for at tage på og blive overvægtige.

For mange kan den daglige fysiske aktivitet også være meget begrænset.

Alle disse faktorer er med til at øge risikoen for overvægt.

Ligeværdighed

Som professionel medarbejder har man brug for viden, metoder og rammer at arbejde inden for, for at kunne hjælpe borgeren bedst mulig, med respekt for borgerens selvbestemmelse. Derfor skal der samarbejdes med borgerne om at definere problemer og løsninger. Ligeværdighed er vigtigt.

Indsatsen Mad I Farver og værktøjerne her på Måltidshåndbogen, er en hjælp til alle centrene, for at stå mere sikkert i deres valg.

MAD til forhandling

Læs rapporten “MAD til forhandling” om livsstil og overvægt hos udviklingshæmmede. Det er en ældre artikel, men stadig aktuelt og læseværdig i forhold til refleksion og dialog om det krydspres det kan opleves at stå i, som medarbejder.

Hent og læs rapporten her

Medicin og bivirkninger

Mennesker med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse får ofte medicin, der kan påvirke lysten til mad, og mange oplever bivirkninger som:

  • Kvalme
  • Forstoppelse
  • Diarre
  • Smagsforstyrrelser
  • Manglede mæthedsfornemmelse/øget appetit.

Det er kendt at diverse psykofarmaka har bivirkning som vægtøgning – dette vil altid kunne ses i indlægssedler eller ved at slå medicin op.

Læs mere om emnet

Her kan du slå medicin op og læse mere:https://pro.medicin.dk/

Forskellige midler og/eller fødevarer kan påvirke hinanden positivt/negativt. Læs mere her: https://www.interaktionsdatabasen.dk/

De pårørende

Det er ofte svært at være pårørende til en, der flytter på bo- og støttetilbud.

Læs mere om, hvad du kan gøre som ansat for at lette processen.

Læs mere, hvis du er pårørende: https://www.kolding.dk/borger/parorende/

Lad de pårørende hjælpe til

Hvis pårørende gerne vil hjælpe til, så tag imod.

Spørg dem, hvad de gerne vil hjælpe med, og aftal, hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det.

Nogle pårørende kan mere end andre. Nogle vil måske bage en kage til kaffen, andre vil gerne sidde med ved kaffebordet eller deltage i dagliglivet på anden måde.

De pårørende må aldrig opleve det som et krav, at de skal hjælpe til. Men giv plads til dem der kan og gerne vil bidrage til en god hverdag for beboerne.

Hjælpemidler

At være i køkkenet sammen kan være en god aktivitet for beboerne og pårørende.

Der findes mange forskellige hjælpemidler, der kan hjælpe beboerne, der gerne vil give en hånd med i køkkenet.

Her er forskellige værktøjer, der er gode at bruge for at sikre, at kosten tager hensyn til de officielle kostråd.

Tjekliste

Sunde og klimavenlige måltider.

Brug denne tjekliste for Sunde og klimavenlige måltider for at sikre, at der tages hensyn til de officielle kostråd i planlægningen af måltider: Sunde og klimavenlige måltider – tjeklisten

Kostplan

Et eksempel på en kostplan for 7 dage baseret på en ung mand med en vægt på 70 kg og en højde på 170 cm. Planen er lavet ud fra de officielle anbefalinger om sund og klimavenlig kost fra 2021.

Skemaet er lavet i programmet VITAKOST.

Kontakt kostvejleder Lene Skovgaard Langebæk lsla@kolding.dk, hvis du/I har en borger, som det vil give mening at lave en kostplan for.

Se forslag til kostplan her: Inspiration til kostplan Hæfte (1) og her i en printvenlig version: Inspiration til kostplan – Printervenlig 

Måltidsguiden

Kostvejlederens forslag til sammensætning af sunde måltider:

Måltidsguide

Nøglehullet og fuldkornslogoet

Det kan være svært at gennemskue, hvornår mad er sundt og ikke sundt. Her er de to mærker Nøglehullet og Fuldkornslogoet en god hjælp.

De to mærker findes på mad, som overholder særlige krav til indhold af fuldkorn, fibre, salt, sukker og fedt. Er det ene, det andet eller begge mærker på mad, er de et godt, sundt valg.

Du kan vise beboerne mærkerne og opfordre dem til at gå efter de to mærker, når de handler.

Nøglehullet

Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der på en enkel og synlig måde gør det nemmere og mere overskueligt at finde de sundere fødevarer og madretter.

Fødevarer, madretter og opskrifter med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre, og på den måde gør Nøglehullet det nemmere at vælge sundere og leve efter de officielle kostråd i hverdagen. Nøglehullets fire budskaber er:

  • Spar på fedt
  • Spar på sukker
  • Spar på salt
  • Spis flere kostfibre og fuldkorn,

Fuldkornslogoet

Fuldkornslogoet sikrer dig en vare med masser af fuldkorn. Fuldkorn betyder, at alle kornets dele er med, herunder kim og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan være helt eller malet til mel, men uanset formalingsgraden, rummer det stadig alle de vigtige næringsstoffer, som et korn består af.

For at måtte bruge fuldkornslogoet, stiller partnerskabet bag mærket krav til, at produkter skal overholde visse regler for indhold af salt, sukker og fedtstoffer.

Pædagogisk måltid

Med det pædagogiske måltid hjælper du som medarbejder borgeren med at udvikle sine sociale og personlige kompetencer.

Måltidstræningen indgår i det pædagogiske og rehabiliterende arbejde sammen med den enkelte borger, ved at en medarbejder spiser sammen med borgeren. Gennem samvær og spejling skabes en ramme for udvikling af færdigheder, selvhjulpenhed og sprog.

Vi bliver madmodige sammen gennem præsentation af varieret kost, forskellige smags- og sanseoplevelser og måltidskultur.

Måltidsansvarlig

Til udvalgte måltider udpeges en måltidsansvarlig.

Den ansvarlige skal:

  • Skabe den gode ramme for måltidet
  • Understøtte at den enkelte borgers ressourcer / evner bliver bragt i spil under måltidet
  • Understøtte den rehabiliterende indsats i forbindelse med måltidet.

Det er ledelsen på jeres tilbud, der afklarer behovet for pædagogisk måltidstræning.

Dækket spisebord