Fælleskøkkenet fokuserer og arbejder med madspild som en del af FN’s 17 verdensmål, det ønsker vi også at fokuserer på ude ved jer på plejecentrene.
Forslagene er lavet med forbehold for, at det er forskelligt, hvad Lolland og Guldborgsund Kommuner, hver især kan købe i webshoppen.
Hvordan kan I udnytte madrester:
Brødrester:
- Arme riddere til morgenmad – køb æg, mælk og sukker i webshoppen
- Ristet brød til en laksemad med røræg og purløg
- Ristet brød, køb smør, brie i webshoppen. Server nyristet brød med smør, brie og evt. honning, sirup eller marmelade.
- lav brødcroutoner af brødrester til en salat
- Rugbrød – smuldr rugbrød i en brøddej
Frugtgrød:
- Brug frugtgrøden som topping på tykmælk, ylette eller skyr sammen med mysli.
- Lav en mørdejstærtebund og genanvend frugtgrøden og server med creme fraiche.
- Frugtgrød – køb makroner og fløde, pisk fløden og anret i en lille skål eller tallerken.
Risengrød:
- klatkager – køb æg, mel og vaniljesukker i webshoppen. Serveres med sirup eller flormelis og marmelade.
- Server kold risengrød med en varm saftsauce – køb rød saft og maizena eller kartoffelmel på webshoppen.
Kartofler:
- Ristede kartofler i tern med et spejlæg
- Kartoffeltern til fyld i æggekage – køb æg, mel, mælk, bacon i tern pynt med friske tomater og purløg i webshoppen.
- Kartoffelsuppe
- Kartoffelmos – køb løg, bacon i tern i webshoppen til brændende kærlighed og server med syltede rødbeder og purløg