Forholdet Vi arbejder på at forholdet for Fælleskøkkenets personale, der tilbereder maden, og borgeren der spiser maden skal være trygt, så borgeren og plejen der håndtere maden for mange borgere til enhver tid, ved at maden er tillavet til den enkeltes diættype og under sikre hygiejniske forhold. Derudover bygger forholdet også på, at et vedkommende forhold opnås, når maden der spises, modsvarer borgerens behov og kan relatere sig til maden der serveres.
Tallerkenen Det Fælleskøkkenet serverer på tallerkenen skal være veltilberedt. Det betyder at maden er tilberedt af personale med højt fagligt niveau, som kender til retternes karakteristika og tilberedningsteknikker. Her er det ikke blot personalet i Fælleskøkkenet, det kan også være plejen, der håndterer borgerens mad. velsmagende mad skal indeholde de fem grundsmage: salt, sødt, surt, bittert og umami. Derudover betyder velsmagende mad også at maden dufter, giver en god mundfølelse og mætter. Sidst men ikke mindst skal maden anrettes så den ser indbydende ud på tallerkenen og harmonerer borgerens forventninger.
Oplevelsen Måltidet danner rammen for oplevelsen, af at spise maden og en oplevelse skal være varieret og nærværende. For Fælleskøkkenet er en varieret måltidsoplevelse der hvor man kan skelne måltidet ud fra blandt andet tid på døgnet og årstiden. En variation kan også være smagen af nye retter og smagssammensætninger. En nærværende måltidsoplevelse er omsorg til den spisende via køkkenpersonalet og plejen på centrene, som dækker bord med servietter, lys, blomster eller grene fra vejkanten afhængig af årstiden, tilbereder maden så duften breder sig lifligt i (spisestuen/hjemmet) og anretter maden flot på fade eller tallerkner, klipper purløg til skibberlabskovs eller skære friske citronbåde til den sprøde fiskefilet- ”det sidste pift.”
For mange er måltidet, der hvor man samles i fællesskab, og den spisende skal opleve at plejen tager højde for at skabe en lille pause og gøre måltidet til et højdepunkt, hvor der er tid, ro, samtaler og sanseoplevelser.
Forventningens glæde Sørg for at beboerne ved, hvad der er på menuen hver dag. Steg løgene, hvis det er hakkebøf, svits karry hvis det er boller i karry, steg selv dag, så beboerne kan dufte menuen.
Skriv menuen med tilbehør op på en tavle eller menukort på bordet.
At være vigtig i eget hjem Hav dagligt tanke på hvordan beboerne, der kan og vil, aktivt kan give en hånd med i forberedelserne af måltidet. Eksempelvis: Tørre borde af, dække bord, folde servietter, lave bordpynt med aktiviteten, være vært for måltidet og deltage i menuplanlægning.
Måltidets time Markér at måltidet starter og slutter, f.eks. med at lufte ud, med musik, sang, ”værsgo”, ”velbekomme” eller skift i lysniveau. Lad timen handle om mad, historier og samvær. Er spisestuen et gennemgangslokale, kan det være en fordel at bede om madro i tidsrummet måltidet vare og undgå faglig snak ind over beboerne. Medicin kan også med fordel tages inden måltidet, så sygdom ikke er fokus, men derimod maden og selskabet.
Altid selskab ved bordet Se til, at der altid er en medarbejder eller frivillig, ved hvert bord som er ansvarlig for måltidet, at der siges værsgo og velbekomme, byder mad og tilbehør rundt, sætter gang i samtalen, hygger, nøder og fortæller om maden, hvis ikke der er en beboer, som ønsker denne rolle. Selvom man ikke deltager aktivt, er det rart at være med i et fællesskab rundt om bordet – ligesom derhjemme.
Sæt årstiden ind på bordet Årstidens blomster, blade, frugter, grøntsager, krydderier, lægges ud på bordet som pynt og til samtale. Så beboerne kan dufte og se årstiden indefra. Skift ud efter sæson, højtider eller andre specielle lejligheder.
For beboere på skærmede afdelinger kan bordpynt i nogle tilfælde være forvirrende og derfor bør der være fokus på at skabe ro f.eks. med ensfarvede duge eller servietter.
Det sidste pift til maden Beboerne tilbydes klassiske, velkendte retter med stor fokus på tilbehøret, der kan handles i Fælleskøkkenets webshop. Tilbehøret kan derfor indgå aktivt i måltidet, så sanselighed når ud på centeret- hver ret har sit tilbehør. F.eks. frisk purløg, persille eller dild, hel peberrod, der kan høvles ved bordet, surt/sødt/sprødt med syltede rødbede, agurker eller spejlæg til biksemaden m.m. Anret gerne smørrebrød uden pynt, og send tilbehør rundt ved bordet, så den enkelte kan vælge sit eget tilbehør.
Måltidsbogen er et nyttigt værktøj til dig, der arbejder med ernæring til ældre i kommunerne Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs eller Hillerød.
