Det betyder at det kan være svært for borgere med dysfagi at spise og drikke forskellige føde- og drikkevarer.
Dysfagi er hyppigt forekommende hos borgere med neurologiske lidelser, cancer, demens og hos ældre borgere.
Hvis der opleves et eller flere tegn på dysfagi, er det vigtigt at der bliver lavet en vurdering af hvilken konsistens borgeren bør tilbydes.
Det vil altid være individuelt hvilken konsistens borgeren skal tilbydes og skal altid vurderes af en ergoterapeut, når konsistensniveauet fastlægges, samt hvis der er behov for justeringer.
Det er vigtigt, at konsistensen af mad og drikke er tilpasset den enkelte borgers funktions- og ernæringsbehov for at sikre tilstrækkelig indtagelse af energi og protein.
Der findes 3 typer af kost med modificeret konsistens:
Fortykningsmiddel til drikke er tilegnet personer, som har vanskeligt ved at indtage tyndtflydende mad og drikke. Det er takket være fortykningsmidler muligt for personer med synkebesvær at indtage både kolde og varme retter og drikke.
Behovet for fortykkelsesmiddel vurderes altid af en ergoterapeut.
Vejledning til brug af fortykkelsesmidler findes HER (på siden vælges fanen “Fortykningsmidler”)
Blød kost kræver næsten fuldstændig tyggefunktion, en fuldstændig tungefunktion samt en normal synkefunktion
Gratin kost kræver nogen tyggefunktion, nogen tungetransport og spontan synkning. Det er primært tungen, der benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt.
Gratin kost kombineres ofte med ernæringsdrikke eller sondeernæring.
Cremet kost kræver ikke tyggefunktion, men nogen tungefunktion og spontan eller faciliteret synkning.
Cremet kost kombineres altid med sondeernæring eller ernæringsdrikke.
På billedet er illustreret hvordan man tjekker om konsistensen er cremet
(billedet vises med tilladelse fra Center for E-læring i Region Midtjylland)
Man kan tage et e-læringsforløb om dysfagi HER
Man kan se video om de forskellige konsistenser ved at gå ind på Randers Kommunes H: drev ved at følge stien:
H:\Ældreområdet\Madservice og ernæring\Videomateriale