Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Tilsmag: Aftensmad

Salt og peber

Jo ældre man bliver, jo mindre kan man desværre smage maden. Derfor er det en god ide at stille salt og peber på bordet, fordi både salt og peber får maden til at smage af mere.

Husk at nogle hellere vil have fin salt end knasende groft salt. Og mange peberkværne kan justeres således, at peberkornene ikke er for grove.

Syltet og surt

Rødbede, asier og syltede græskar kan du med fordel servere til mange sammenkogte retter. De syltede grøntsager kan være friske elementer til aftensmaden, og har kraftig umami smag.

Soja

Til retter med pasta, nudler og ris kan du servere soja til. Sojaen tilføjer både umami og salt, og gør at pastaen, nudlerne og risen kommer til at smage af mere, når der dryppes soja på.

Krydderurter

Krydderurter skylles, afdryppes og hakkes eventuelt inden servering. Det grønne drys giver retten et farvespil, som ser flot ud.

Server gerne krydderurterne i en skål ved siden af.

Eddike og olie-eddikedressing

Til mange smagsfulde retter kan du servere eddiker til. Eddiker som fx æbleeddike og balsamicoeddike balancerer de kraftige smage fra sammenkogte retter, og kan også bruges til olie-eddikedressing til salater.

< Tilbage til forrige side

Aftensmad fra Byens Køkken

Sådan færdigtilbereder du maden fra Byens Køkken.

Olie-eddikkedressing

Ryst følgende ingredienser sammen:

  • Olie (1/1),
  • Eddike (½)
  • Sennep (¼)

Smag til med salt og peber