Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Makronæringsstoffer

Makronæringsstoffer

Kulhydrat, fedt og protein er makronæringsstoffer, som indeholder energi, der er livsnødvendigt for kroppen.

De tre forskellige makronæsingsstoffer indeholder forskellige mængder energi:

  • 1 g protein indeholder 17 kJ eller 4 kcal
  • 1 g kulhydrat indeholder 17 kJ eller 4 kcal
  • 1 g fedt indeholder 37 kJ eller 9 kcal

Udover de 3 livsnødvendige makronæringstoffer, findes et 4. makronæringsstof. Det er alkohol, som også indeholder energi:

  • 1 g alkohol indeholder 29 kJ el. 7 kcal

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til alkohol her.

Læs om de forskellige makronæringsstoffer på fanebladene her på siden.

Kulhydrater kan inddeles i følgende kategorier:

Simple kulhydrater

Simple kylhydrater er sukkerarter, som især findes i:

  • sukkersødede drikke,
  • slik
  • cornflakes
  • mælkeprodukter
  • frugt

Komplekse kulhydrater

Stivelse er et komplekst kulhydrat, som især findes i:

  • kartofler
  • ris
  • pasta
  • rugbrød
  • franskbrød
  • gryn

Kostfibre hedder den anden katogori af komplekse kulhydrater, som især findes i:

  • havregryn
  • rugbrød
  • grove grøntsager
  • tørrede bælgfrugter, som ærter, bønner og linser.

Hvordan bruger kroppen kulhydrater?

Kulhydrater optages via tarmen og omdannes til glukose, som er kroppens vigtigste energikilde. Alle celler kan nemlig forbrænde glukose.

I muskler og leveren oplagres glukosen i glykogendepoter, som kan frigives ved behov.

For diabetikere er det specielt vigtigt at være opmærksom på fødevarer med mange kulhydrater.

Se mere på diabetesforeningens hjemmeside.

Fedt

Fedt er madens mest koncentrerede energikilde. Ældre med lille appetit har derfor godt af at spise fedt, da de, ved selv små portioner, får en masse energi.

Fedt kan inddeles på følgende måde:

Mættet fedt, som hovedsagligt findes i:

  • mælk
  • ost
  • smør
  • kød
  • kødpålæg
  • fast margarine
  • kokosolie

Umættet fedt, som hovedsagligt findes i:

  • planteolier
  • oliven
  • avocado
  • nødder
  • fisk

Protein

Proteiner er kroppens byggesten, som er nødvendige for den løbende opbygning og genopbygning af celler, væv og muskler.

Derudover er protein afgørende i produktionen af hormoner, enzymer og immunforsvaret.

Proteiner findes især i:

  • kød
  • fisk
  • bælgfrugter
  • mælkeprodukter
  • æg

Proteinbehov

En rask person under 70 år har brug for 0,83 g protein pr. kg legemsvægt om dagen.

En rask person over 70 år har brug for 1,2 g protein pr. kg legemsvægt om dagen.

Behovet for protein kan dog ændre sig ved sygdom. Derfor er det vigtigt at foretage en individuel vurdering af proteinbehovet.

< Tilbage til forrige side

Kostformer

Hvordan fordelingen af de forskellige makronæringsstoffer skal være i den enkeltes kost, afhænger af, hvilken kostform den ældre skal spise efter.

Læs mere om kostformer.

Kontakt

Kontakt diætisterne, hvis du har ernæringsmæssige spørgsmål.