Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Aldersbetingede forandringer

Forandringer når kroppen ældes

Kroppen forandrer sig, når vi mennesker bliver ældre.

Vi bevæger os anderledes rundt i verden, og sanser verden på en anden måde end tidligere, når synet, hørelsen, smags- og lugtesansen med tiden bliver svagere.

Måske bliver vi syge og er nødt til at tage medicin, som også påvirker vores kroppe med forskellige bivirkninger.

Alle disse forandringer har betydning for, hvad og hvor meget vi spiser.

Appetit

Med alderen følger ofte mindre appetit. Det kan skyldes flere forhold, som for eksempel:

  • nedsat aktivitetsniveau
  • social isolation
  • depression
  • dårlig tandstatus
  • dårlig mundhygiejne
  • nedsat smags- og lugtesans

Nedsat appetitregulering

Appetitregulationen er den mekanisme som hos en ung rask voksen sikrer, at personen efter et stort tungt måltid i en periode ikke har lyst til yderligere indtag. På samme måde  sikrer appetitreguleringen også, at personen efter en periode med manglende indtag, føler sig ekstra sulten.

Med alderen bliver denne følsomhed mindre. Det kan betyde, at den ældre efter sygdomsforløb med manglende indtag, ikke efterfølgende føler øget appetit. Så er risikoen for vægttab og underernæring stor.

Det modsatte gør sig også gældende. Får den raske ældre i en periode energitætte måltider, vil der være stor sandsynlighed for, at de bliver ved med at indtage ekstra og dermed opnår vægtøgning.

Medicin og bivirkninger

Mange ældre får en del medicin. Meget medicin har desværre bivirkninger, som kan påvirke indtaget af mad.

Hyppigt oplevede bivirkninger er:

  • Kvalme
  • Forstoppelse
  • Diarre
  • Smagsforstyrrelser
  • Manglende mæthedsfornemmelse/øget appetit

Hvad kan du gøre?

Når du opdager, at en beboer oplever bivirkninger af sin medicin, er det vigtigt, at du hjælper beboeren med at kontakte den læge, der har ordineret medicinen. I nogle tilfælde kan bivirkningerne fjernes med ændret dosering, skift af præparat eller ekstra medicinering.

Kvalme: Her er det yderst vigtigt, at du i samarbejde med beboeren prøver at finde ud af, om der er noget, I kan gøre for at mindske kvalmen. Skal enkelte madvarer fjernes fra den ældres kost – eller måske skal nye madvarer tilføjes?

Læs gode råd mod kvalme her.

Smagsforstyrrelser: Noget medicin har den bivirkning, at maden ikke længere smager og dufter, som den plejer. Syrlig og bitter smag opleves kraftigere end normalt, og sød og salt smag kan opleves svagere. Mange vil også opleve, at okse- og svinekød smager bittert.

Gode råd ved smagsforstyrrelser:
  • Server retter med fjerkræ, fisk eller æg i stedet for svin og okse.
  • Tilbyd den ældre, hvis det er muligt, at smage maden til med krydderurter, salt eller sukker, så maden tilpasses den ændrede smag.

Forstoppelse: Det er altid væsentligt at forsøge at afhjælpe forstoppelse. Det kan nemlig være årsag til et begrænset indtag og dermed være risikofaktor for underernæring.

Gode råd ved forstoppelse:

  • Den ældre skal drikke rigeligt – mellem 1,5 – 2 liter væske om dagen.
  • Fysisk aktivitet sætter gang i maven, så inviter til bevægelse.
  • Regelmæssige toiletbesøg, hvor den ældre kan sidde i ro og fred.
  • Hyppige, mindre måltider som holder maven og tarmene igang.

Kontakt gerne en diætist, hvis du har brug for hjælp eller er i tvivl om noget.

< Tilbage til forrige side

Væk sanserne

Med alderen svækkes kroppens sanser. Se her hvordan du kan give de ældre gode sanseoplevelser i hverdagen på plejecentret.

Måltidet som stjernestund

Hvis appettiten er lille, kan gode rammer om måltidet gøre en verden til forskel for madindtaget.

Her er en masse inspiration til, hvordan måltidet kan blive en stjernestund for de ældre.