Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Spread: Ærter/citronmelisse

Spread er en smørbar blanding, som kan smøres på brødet enten som pålæg eller som tilbehør under eller oven på pålæg.

Ærtespread med citronmelisse kan smøres på brødet til frokost eller serveres som dip til knækbrød til et mellemmåltid. Servér ikke knækbrød for beboere med tykke/synkebesvær.

Sådan gør du:

  1. Optø ærterne.
  2. Blend ærterne, cremefraiche, citronmelisse og hvidløg i en blender.
  3. Kom skyr i lidt af gangen, til du har den rette konsistens.
  4. Smag til med salt og citron.

Småtspisende?

I denne opskrift er der både godt med fedt og protein, som altsammen er godt til småtspisende. Server spreaden lidt ad gangen til de småtspisende.

Er der kun normaltspisende på afdelingen, kan du sænke andelen af skyr og cremefraiche og tilsætte ekstra af fx tykmælk.

Næringsindhold i ærtespread med citronmelisse

aertespreadcitron

farveforklaring

Ingredienser

Der bliver til ca. 10 portioner

  • 250 g frosne ærter
  • 2 spsk. cremefraiche 38 % (50 g)
  • 2 spsk. skyr (50g)
  • 1/2 håndfuld citronmelisse (12 g) eller anden krydderurt.
  • ½ fed hvidløg (2 g)
  • 1 tsk. salt (3 g)
  • 1 tsk. citronsaft (3 g)

Mindre madspild

Ærtespread med citronmelisse kan holde sig i en uge i køleskabet i en tætsluttende beholder.

Del eventuelt portionen med en anden afdeling, så intet går til spilde.