Tal med hinanden, dagholdet og aftenholdet imellem: Hvordan kan I lave systemer, der gør det nemt at få brugt resterne på lige præcis jeres afdeling?
Hvordan I gemmer resterne, har betydning for, hvordan I kan anvende dem igen.
Som udgangspunkt kan alle rester gemmes, men de skal ikke gemmes uden grund.
Det er vigtigt, at de gemmes på den rigtige måde – på køl eller i fryser – alt efter, hvad de kan anvendes til.
Læs mere om de to opbevaringsmåder i fanebladene her på siden.
Er der tid og overskud til det, så lav et fad klar, som dagholdet kan sætte direkte i ovnen, eller skær resterne af kødet i tern, fx skinken, så den er lige til at komme i en frokostsalat for dagholdet.
Sæt tydelige sedler på alt, hvad der er i fryseren med indhold, dato og årstal. For at være sikker på at få resterne brugt kan jeres afdeling fx beslutte, at hver torsdag tager i en ting ud af fryseren.
Både råt og tilberedt kød og fisk kan fryses.
Kød: Råt kød kan ligge i fryseren i 3 måneder, mens det tilberedte kød kan holde sig 1 måned.
Fisk: Rå fisk kan ligge i fryseren i 1 måned, mens det tilberedte fisk kan holde sig 3 uger.
Grøntsager: Grønsager fryser bedst, hvis de er tilberedt, dvs. kogt eller stegt. Grøn salat kan ikke fryses. Hvis du fx har en rest friske champignoner eller gulerødder, så får du det bedste resultat, hvis du tilbereder dem, inden du fryser dem.
Når grønsagerne tør op igen, har de mistet deres sprødhed. Det er derfor bedst at bruge dem i sovs eller supper. De har stadig masser af smag!
Ligesom I kan hjælpe hinanden, når i gemmer rester fra dag til dag i køleskabet, så kan I også hjælpe hinanden, når I fryser rester. Kød og kartofler kan skæres i tern, inden det fryses og gemmes som en specifik rest til biksemad. Så kan den tages direkte fra fryseren og anvendes med det samme.
Har du tjek på reglerne for korrekt nedkøling? Ellers er der hjælp at hente her.
Savner du idéer til, hvordan du kan bruge rester? Her er et par.