Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Datomærkning

Langt de fleste fødevarer skal mærkes med en datomærkning. Enkelte produkter såsom fx salt, behøver ikke.

Der findes to forskellige datomærkninger: ”Sidste anvendelsesdato” eller ”Bedst før” – det der tidligere hed “Mindst holdbar til”. Der er forskel på de to datomærkninger!

Sidste anvendelsesdato

“Sidste anvendelsedato” betyder, at du kan blive alvorligt syg af at spise madvaren, når datoen er overskredet.

Bedst før

“Bedst før” er til gengæld kun en vejledende datomærkning. Hvis madvaren dufter og smager fint efter denne dato, kan den sagtens spises.

Andre regler når emballagen er brudt

Vær opmærksom på, at datoen for både ”sidste anvendelse” og for ”bedst før” er gældende så længe, at madvaren er uåbnet og er opbevaret korrekt.

Efter åbning ændres madens holdbarhed og afhænger herefter af opbevaringsmåden. Efter åbning følges producentens anvisning på produktet.

Hvor længe kan mad holde sig?

Du kan med fordel hjælpe borgeren med at holde styr på fødevarerne i køleskabet og evt. sætte dato for åbning på emballagen.

Fødevarestyrelsen har lavet en generel oversigt over, hvor længe forskellig slags mad kan holde sig i køleskab.

Se oversigten her.

Korrekt nedkøling

Hvordan skal mad nedkøles, for at kunne holde sig og bruges ved en senere lejlighed?

Læs mere her.