
Forestil dig dit spisebord derhjemme lige før et måltid. Hvordan ser det ud? Hvad gør bordet indbydende, så du får lyst til at sætte dig, slappe af og nyde din mad?
Forestil dig nu spisebordet i de ældres hjem – din arbejdsplads. Er der idéer fra dit eget spisebord derhjemme, som du kan bruge til at gøre de ældres spisebord hyggeligt og indbydende?
Hverdagen på et plejecenter er ofte travl. Heldigvis kan små ting ofte gøre en stor forskel, når det kommer til at dække et indbydende bord, vække de ældres appetit og gøre måltidet til en stjernestund.
På fanebladene her er en række idéer til borddækning, som du kan bruge som inspiration, når tiden er til det. Det kan nemlig være sundt og sjovt for både ansatte og ældre at bryde med hverdagens rutiner, og gøre noget særligt ud af borddækningen.
Samtidig skal du huske, at det vigtigste for et vellykket måltid er nærvær. Læs mere om stemningen ved bordet her.

Servietringe: Overvej at få lavet servietringe med navn og billede, så det er nemt for beboerne at finde deres plads ved bordet. Alternativt kan bordkort bruges.
Pynt: Der er mange ting, der kan pynte på et bord og gøre borddækningen festlig. Benyt højtider og mærkedage til at pynte op med særlig pynt. Alt efter årstid kan du finde ting i naturen, der kan pynte. Det kan også være, at beboere sammen med fysioterapeuter/ergoterapeuter kan finde ting på deres træningsture udenfor:
Der er ingen rigtige eller forkerte måder at dække et bord på. Hvert sted har forskellige beboere, som der skal tages hensyn til.