Tærte: Æg og grønne rester

Til denne opskrift skal du bruge en tærtebund. Du kan enten lave en selv eller købe en færdiglavet.
Tærten kan også spises af beboere, der ønsker at spise halal.
Når du bager tærten, dufter der dejligt fra ovnen. Det kan du bruge til at vække beboernes appetit.
Sådan gør du:
- Rør æg med fløde, kvark og sødmælk.
- Tilsæt salt og peber.
- Find de grønne rester, som I har fra aftensmaden. Det kan fx være kogte kartofler, gulerødder eller blomkål. Grøntsager som salat og agurk egner sig ikke.
- Skær de grønne rester i passende stykker.
- Bland resterne i æggeblandingen.
- Hæld blandingen op i tærtebunden.
- Bag tærten i ovnen i 20-25 minutter ved 180 grader, indtil den er fast i konsistensen.
- Server tærten med klippet purløg på toppen.