Squashfritter

billede på vej

Sådan gør du:

  1. Riv squashen groft på et rivejern, og pres saften ud.
  2. Bland med finthakket forårsløg.
  3. Pisk æg sammen med mælk, mel, salt og timian.
  4. Vend squash og forårsløg i blandingen, og rør det godt sammen.
  5. Varm smør op på panden, og steg dine squashfritters som små pandekager, til de er gyldne og sprøde.
  6. Hold dem varme indtil de skal spises.
  7. Bland ingredienserne til dildsovsen.
  8. Server squashfritterne med dildsovs.

Squash fritters er små pandekager, serveret med dildsovs. Det smager dejligt i sig selv, men du kan sagtens lave variationer med eksempelvis laks og rejer.

Ingredienser

1 squash
3 forårsløg
2 æg
1 dl mælk
1 dl mel (måske lidt mere)
1 tsk salt
1 bundt timian
Smør

Dildsovs

2 dl cremefraiche
1 bundt dild
Salt og peber

Næringsindhold

Isquashpandekagerne

Pr. 100 g Pr. person (160 g) I alt
Energi 439 kJ 704 kJ 2817 kJ
Protein 4,7 g 7,5 g 30 g
Kulhydrat 12 g 19 g 77 g
Fedt 3,9 g 6,3 g 25 g

I dildsovs

Pr. 100 g Pr. person (52 g) I alt
Energi 766 kJ 400 kJ 1599 kJ
Protein 2,7 g 1,4 g 5,7 g
Kulhydrat 3,5 g 1,8 g 7,3 g
Fedt 18 g 9,3 g 37 g